Nadja Pass

Forleden bragte Kommunikationsforum artiklen Dagen – nu som gratisavis. Her beskriver Lars Trier Mogensen,  hvordan den økonomiske skandale, der fulgte i kølvandet på Dagens konkurs, reelt var peanuts i forhold til de formuer, gratisaviserne i dag skyder efter mindst ligeså økonomisk urealistiske projekter. Og deruder følger – oh joy, for det er virkelig et glædeligt gensyn med det visonære layout, de kantede artikler og de store publicistiske ambitioner – pdf’er af samtlige udgaver til fri læsning…

Trier Mogensens sammenligning mellem DAGENS økomoni og gratisaviserne kan man nu nok stille et par spørgsmålstegn ved – for skandalen handlede vel kanp så meget om forretningsmodellens huller, men snarere om, at man havde fyret den af med alt for dyre lokaler, designerskriveborde, fancy catering (der i sidste ende endte med at indgive konkursbegæringen) og Pellegrino-vand. Men hvis vi lige lader de indvendinger ligge og vender os mod, hvad det danske mediebillede fik for de mange Dagen-millioner sammenlignet med, hvad vi får for et langt større millionbeløb med de tre gratisaviser, har Lars Trier Mogensen, nogle rigtig fine betragtninger:

…til forskel fra de tre nye gratisaviser forsøgte DAGEN i det mindste at eksperimentere både publicistisk og journalistisk. DAGEN ville mere og andet end blot pakke annoncer ind i tilfældig discountjournalistik. I stedet for blot at fylde det offentlige rum med endnu mere dåsesnak, forsøgte DAGEN at genopfinde papiravisen til en ny, veluddannet generation, der kun vil betale for den allerbedste kvalitet: Den fortællende journalistik blev rendyrket, magasinlayout overført til dagbladsformatet, typografien anvendt som grafisk virkemiddel og spalterne åbnet for et globalt blik på verden.

 

 

Uanset hvor længe de nye gratisaviser smides på gaden, vil de næppe sætte sig varige spor i dansk dagspresse. Ligesom ankomsten af den tyske discountkæde Lidl ikke har udviklet det danske køkken, men blot sænket bundniveauet yderligere, risikerer de tre nye gratisaviser også kun at bidrage til, at flere og flere danske papiraviser ender med ikke at være det papir værd, de er trykt på. Tom, kommerciel kommunikation er mildest talt ingen mangelvare i dag.

 

 

Heldigvis er flere af idéerne bag DAGEN blevet brugt som inspirationskilde til omlægningerne af kvalitetsaviser såsom Politiken, Information og Berlingske Tidende. Betragtet som lærepenge for dagbladsbranchen vil overforbruget på DAGEN derfor måske en dag fremstå som en bedre ‘investering’ end den perspektivløse pengeafbrænding på gratisaviserne.

Jeg selv nåede faktisk at være i kontakt med DAGEN to gange i løbet af dens korte levetid. For ikke alene nåede de at skrive en rigtig god anmeldelse af vores premierenummer af Reflexioner (det var før jeg vidste, hvor svært det er at trænge igennem medierne og få anmeldt nicheprodukter, så dengang satte jeg vist ikke helt nok pris på det, men i dag ved jeg, at det i sig selv var et tegn på, at redaktionen så åbent og nyt på kulturstoffet). De bad mig sandelig også om at  skrive en anmeldelse til dem.
Og hvad bad dette superslicke nyhedsmedie med de tårnhøje publicisitiske ambitioner mig så om at anmelde? En bog med Dronningens nytårstaler gennem 30 år, såmænd. Fra et fagretorisk perspektiv, natürlich – og kun tilsat et lille gran af min velkendte sladderbladsfetishsime…

Og den lille – nu nærmest historiske – anmeldelse ligger såmænd også derude blandt pdf’erne der tilsammen rister en minderune over den spektakulære og kærkomne hvirvelvind, der i 39 dage ruskede dansk presse. Læs min snart fem år gamle anmeldelse af Dronnings Nytårstaler her: Gud Bevare Danmark