Hvad driver dig i dit arbejde?
by Nadja
Ovre hos Creating Passionate Users læste jeg lige et tankevækkende indlæg om arbejdsglæde. Og det mindede mig, at jeg for et par fredage siden var til et middagsselskab, hvor vi slap lykkeligt udenom al snak om bleer, friværdi (eller mangel på samme), kaskoforsikringer og stress… Fordi en fra starten spurgte “Hvad driver jer i jeres arbejde?” – og vi derfor straks kom til at tale om nogle af de langt mere grundlæggende parametre, glæder og frustrationer i forhold til arbejde.
Indlægget hos Creating Passionate Users handler i høj grad om forskellen på at være ‘firmaets mand’ og at være ‘opgavens/fagets/udfordringens mand’ – og argumenterer for, at det er en stor misforståelse, når mange store virksomheder tror, at firmaets værdier, renommé og bundlinje i sig selv kan være drivkraften på arbejdet.
Arbejdsglæde og entusiasme – argumenterer de – kommer, når man går op i det, man beskæftiger sig med. Synes faget, opgaverne, samarbejdet, udfordringerne er fantastiske – og dermed glæder sig over dem. Det handler om at arbejde, dygtiggøre og udvikle sig, fordi man har LYST. Det er en leg. En udfordring. Og jeg tilføjer så her for egen regning, at Lønnen selvfølgelig er dejlig og nødvendig, men at det må være den – og slet ikke den corporate religion – ALENE, der er drivkraften.Indlægget hos Creating Passionate Users byder ligefrem på en fin lille test af ens egen arbejdsentusiasme:
* When was the last time you read a trade/professional journal or book related to your work? (can substitute “attended an industry conference or took a course”)
* Name at least two of the key people in your field.
* If you had to, would you spend your own money to buy tools or other materials that would improve the quality of your work?
* If you did not do this for work, would you still do it (or something related to it) as a hobby?
Herefter følger så deres liste over forskellene på PASSION FOR EMPLOYER og PASSION FOR WORK
Passionate about the company:
* The ultimate team player who goes along with the group rather than voice dissent
* Works late nights and weekends because “everyone needs to pitch in on this project”
* Defends the company to anyone, anywhere that criticizes or questions its products, policies, or practices
* Puts responsibility to employer above responsibility to customers, without question
* Questions, but does not challenge the status quo
* Is well-liked because they do whatever is asked, enthusiastically
* Accepts (and uses) phrases like, “this is what corporate needs us to do.”
* Cares a lot about his career path in the company; focused on getting management recognition.
Passionate about the work:
* Scores well on the 4-question test:
– keeps up with trade/professional journals
– knows who the key people in the industry are
– would spend his own money, if necessary, for better tools
– if they were NOT doing this as their job, they would still do something related to it as a hobby* Works late nights when, “I’m just one-compile away from this awesome refactoring that’s going to make this thing run 40% faster.” In other words, they work late when they’re driven by something they know they can do better on.
* Defends the quality of his own work (and, in the Hollywood Model, the work of his team).
* Puts responsibility to his own ethics and values–especially related to quality of work–over responsibility to employer.
* May not be extremely well-liked, but is highly respected and tolerated because he’s known as one who, “cares deeply about doing the best possible job, and is very good at what he does.” [update: the person must be liked well enough for people to want to work with him again… the Hollywood Model has a way of screening out a**holes… nobody calls them for their next project.]
* Does not accept, “this is what corporate needs us to do” when it conflicts with quality and ethics. Must be given a damn good reason why a corporate decision is worth the downsides.
* Does not care about upward mobility in the company. Cares about doing fabulous work and possibly the recognition of his peers in the industry. May strive for professional recognition.
Den liste er selvfølgelig sat på spidsen. Og der er jo ingen tvivl om, at man godt kan have glæde og stolthed over at arbejde for en bestemt virksomhed, hvis værdier og produkter man kan identificere sig med og er stolt over at bringe videre ud i verden SAMTIDIG med, at man er engageret i faget og sine opgaver. Og mange af de forbehold og krøller hører også med til indlægget ovre hos Creating Passionate Users. For indlægget er en hel del længere end det, jeg har klippet ind her (Creating Passionate Users er vist den eneste blog, der slår mine Reflexioner på indlæggenes længde…)
Men en ting er, hvad de skriver. Og en ting, hvad jeg skriver. Jeg er rigtig nysgerrig efter at høre, hvad der driver dig i dit arbejde?
Hvad er fedt, inspirerende, godt ved livet som henholdsvis corporate-, offentligt- og privatansat? Som selvstændig? Som studentermedhjælp? Som chef, medarbejder, mellemleder? Som freelancer? Som deltidsansat? Som projekt-arbejder?
Hvad savner du i din nuværende arbejdssituation? Og hvad skaber arbejdsglæde, drivkraft og passion for dig?
Nadja Pass 
I denne omgang ikke så mange kommentarer herfra (selvom der er mange lige på hjerte), men blot et lille link om en mand der fulgte sin passion.
Det job, jeg har nu, er mit første job, efter at jeg blev færdig med studiet. Jeg drømte om netop det job i flere år, og det har bestemt ikke skuffet mig. Jeg synes simpelthen, det er sjovt, spændende og fagligt udfordrende, og jeg ser en vis “mission” i at gøre det godt. Det har nogle rutineprægede elementer, og fra tid til anden får jeg nogle decideret kedelige opgaver, men det opvejes af, at jeg er grundliggende begejstret for den del af jobbet, det hovedsageligt består af. Jeg har haft jobbet i 1 1/4 år nu, og håber at begejstringen holder.
@ Levende – ja, det er virkelig vildt at aflevere jura-speciale i så høj en alder. Imponerende…!
@ Kirsten Marie – det lyder rigtig dejligt, at du er så glad for dit arbejde. Det er jo skønt, når man virkelig finder det, man laver sjovt, spændende og udfordrende – og så glider driftsopgaverne jo ofte lettere ned. Og dem skal man i øvrigt heller ikke kimse ad – dem kan man jo trænge til ind imellem for at lige at kunne trække vejret mellem alt det udfordrende.
Men jeg kunne stadig godt tænke mig lidt mere konkret at høre, hvad der skal til for at en arbejdsopgave for dig fremstår sjov, spændende og udfordrende og ikke decideret kedelig. Hvilke elementer rummer opgaven, der virkelig tænder dig?
For at en arbejdsopgave fremstår som sjov, spændende og udfordrende skal den for mit vedkommende netop ikke fremstå som en arbejdsopgave, men som en del af et større hele. Det er netop helheden, der motiverer mig i mit arbejde. Hvis jeg kan se idéen med det helheden, kan jeg også se idéen med de små dele.
Med andre ord: Jeg bliver høj af arbejde, som sætter mig midt ind i spændingsfeltet mellem mig selv som privatperson (og privat person!) på den ene side, og på den anden side en større samfundsmæssig helhed.
På den måde er lærergerningen ideel for mig, og jeg fortryder ikke et øjeblik, at jeg fulgte min passion og sagde mit gamle job op.
God skelnen mellem den enkeltstående opgave og den større helhed.
Og jeg er enig – ikke desto mindre kan jeg også godt engang imellem sætte pris på de dage, hvor jeg har 30 enkeltstående og i sig selv dødsyge punkter på et papir – og så systematisk kan sætte hakker ud for dem.
På mærkværdig vis er nogle af de lange linjer så i mellemtiden faldet på plads – mens jeg har løst småopgaverne punkt for punkt…
Men stadigvæk – det er de lange linjer og overordnede strategier, jeg brænder for. Uden de store perspektiver bliver småpunkterne ligegyldige.
For mig er det samvær. Det at være en del af et miljø der er større end mig selv, at mødes med andre mennesker i små og store opgaver, at løse hver sin del af en større helhed. Du gør det du er god til, jeg gør det jeg er god til. Så griner vi og spiser frokost. Sender en fortørnet email, aftaler en deadline, glatter ud. Byder velkommen, tager afsked. Giver respons, argumenterer. Får en idé, men hvem kom den fra, dig eller mig?
Og en eftertanke: Dette indspark kom fra den ph.d.-studerende, hvis job er skåret over ensomhedens læst. Ikke i den bedste af alle verdener, men i den virkelige verden, den som vi bor i nu.
@ Katrine – ja, samarbejde er i sig selv ekstremt inspirerende. Og man kunne jo spørge sig selv, hvordan man (på den realistiske måde, så det ville være nemt at implementere i den virkelige verden, vi lever i lige nu) kunne gøre ph.d.-tilværelsen mere samværsbetonet for dem, der har det ligesom dig.
Det kunne nok hjælpe mange til et mere inspirerende forløb – og mangen en stor tanke er jo undfanget i fællesskab, så egentlig burde det vel ikke være så kulturstridigt endda…?