Nadja Pass

Tretrinsraketter er næsten altid effektive. De har en særlig slagkraft, erindringsværdi og rytme – og derfor er de også yndet af retorikere, politikere, reklamefolk – og undertegnede.

Den velfungerende trepunktliste sørger for at indeholde tre så forholdsvis forskellige elementer, at læseren af sig selv læser resten ind mellem de tre ord. Selv udfylder hullerne. Og man kan derfor – på meget kort og ordknap vis – få sagt en hel masse – og underforstået endnu mere.

Men ordene kan også være så modsætningsfyldte, at man som læser føler sig lidt overrumplet – og sådan en stødte jeg på i dag i en helsides-tabloid-annonce i Politikens årlige uddannelsestillæg.

INDLEVELSE
OMSORG
TJENESTEPISTOL

Sådan står der med kæmpe versaler (så kæmpe, at hvert ord er blæst op til at fylde hele bredden på tabolidformatet). Magen til modsætningsfyldt trepunktsliste skal man alligevel lede længe efter. Den er så modsætningsfyldt, at den både vækker opmærksomhed og eftertænksomhed – og også (i hvert fald mig) virker grundlæggende provokerende. Jeg er bare grundlæggende ikke så meget til tanken om, at tjenestepistoler skal være et af de primære argumenter for valg af uddannelsesretning.
Nedenunder teksten vises et stort billede af en Anna Pihl-klon fra det virkelige liv. Og så er det jo, at man godt kan se, at spændingsfeltet mellem indlevelse, omsorg og tjenestepistol vel lige præcis er det, vi finder så fascinerende ved Anna Pihl, Sara Lund (er det ikke det, Sofie Gråbøl hedder i Forbrydelsen, de siger det jo hver gang de kalder hende over mobilen, og alligevel har efternavnet ikke fæstnet sig så tydeligt som de andre kvindelige tv-strisseres), Ingrid Dahl, Marie Wied (som i Ørnen). Alle de nye stærke kvindebilleder, der – på tv ovenikøbet ofte suppleret med kvindelige rigspolitichefer af Ghita Nørby og Susse Wold-kvaliteter – i disse år markant er med til at rykke ved politiets temmelig trætte jysk-overskæg-image. Og det følger annoncen fint op på.

For yderligere at hamre en pæl gennem det jyske overskæg ser man oven i købet i bunden af annoncen seks små indklippede billeder af andre betjente af blandet køn og etnisk oprindelse med teksten “Se os live på www.blivpolitibetjent.dk“.

Ind på blivpolitibetjent.dk røg jeg jo så – selvom jeg ikke har de store planer om et så drastisk karriereskift. Og der kunne jeg så se en række små film. Af Rigspolitischefen (dog ældre, mandlig) der byder velkommen. Af Cindy (sådan hedder Anna Pihl-klonen fra annoncen åbenbart), der fortæller, at hun savnede mening i hverdagen, dengang hun arbejdede på kontor – og der er vildt gode barselsmuligheder i politiet. Vi møder Raju, der gerne vil styrke danskernes forståelse for etniske minoriteter – og i filmen får lejlighed til at gøre det, da han standser en gruppe gymnasieelever, der cykler på fortovet – og som straks springer af cyklen, da de ser politibilen og udbryder “nej, hvor taler du godt dansk” så snart han åbner munden.

Hjemmesiden viser flere filmklip og der er mulighed for at teste sig selv og sine egne evner som betjent, inden man søger om optagelse i politiet.

Og hvad skal man så samlet set mene om den kommunikation? Jeg er i tvivl…

Som imageannonce for Politiet tror jeg faktisk, at den virker ret godt. Det hele virker lidt håndholdt i udførelsen, men ikke desto mindre…

• lykkedes det annoncen at vække min interesse og at få mig helt ind på hjemmesiden og se op til flere af de små film en højhellig søndag.
• bygger den – klogeligt – videre på den gratis (og i mediekroner ubetalelige) markedsføring af det moderne Politi som særligt DRs søndags-slot har givet Politiet.
• fik jeg gennem filmene udvidet min forståelse og viden om betjentenes bevæggrunde for at blive betjente – jeg fandt ovenikøbet ud af, hvad jeg ikke vidste på forhånd, at mange betjente har andre uddannelser bag sig, som de trækker på, når de kommer ind i politiet.
• blev min umiddelbare væmmelse ved konstellationen INDLEVELSE: OMSORG: TJENESTEPISTOL ændrede sig til nuancer i retning af “nå ja, men det er jo netop vigtigt, at dem der bærer tjenestepistol gør det med indlevelse og omsorg.” og “nå ja, men i visse situationer kan det jo være ret nødvendigt med en tjenestepistol, hvis ikke ens indlevelse og omsorg skal koste en livet”.

Problemet er bare, at annoncen egentlig ikke er møntet på mig og ikke – selvom lidt imagepleje jo også hjælper på de unges lyst til at søge ind i Politiet – har imagepleje som sit eksplicitte formål. Dens formål er at få flere unge til at melde sig som betjente.

• Unge, der har en billiard andre valgmuligheder.
• Unge, der er så medievante, at de godt kan gennemskue, at færdigklippede Quicktime-film med tilfældigt iscenesatte ulykkessitutoner og interview ikke er spor LIVE.
• Unge, der endnu ikke er kommet i Anna Pihl-alderen, hvor man bekymrer sig om barselsvilkår.

Og jeg tvivler simpelthen på, om de – i øvrigt udemærkede – argumenter, der kommer frem i filmene er dem, der skal til for at overbevise de unge om at vælge tjenestepistolen, omsorgen og indlevelsen som karrierevej. Hvad tror I?