15 observationer fra de første tre måneder med cykelhjelm

by Nadja

  Cykelhjelm

Jeg skylder jer vist en tilbagemelding på, hvordan det så er gået med cykelhjelmen. Og her kommer 15 observationer fra de første tre måneder i cykelhjelmssegmentet – i uprioriteret rækkefølge:

  1. Jeg kom hurtigere end forventet ud over de værste forfængeligheds-issues. Men det er stadig noget lettere at leve med hjelmlooket, når vejret kræver, at jeg ifører sig North Face-jakken, end når den skal matche min mormors skræddersyede kameluldsfrakker. Og tanken om kombinationen: Cykelhjelm, florlet sommertøj og picnickurv, er stadig ikke helt let at forlige sig med.
  2. Det har vist sig at være en rigtig god ide at have en kædelås, så jeg kan låse hjelmen fast til cyklen under indkøb, biograf- eller cafebesøg. Selvfølgelig bliver den våd og klam, hvis det regner, men jeg har udviklet et – lidet chickt, men uhyre effektivt – trick med at pakke hjelmen ind i en plasticpose og låse hele baduljen fast.
  3. Selvom jeg stort set er kommet udover både de forfængelige og de praktiske udfordringer, kan jeg alligevel mærke, at jeg oftere vælger gå-benene end cyklen, hvis jeg skal en perlerække af ærinder inde i byen. Så bliver det simpelthen for bakset med al den låsen op og i og spændende fast om hage… (nu har jeg så heller aldrig været den hurtigste til at få låst mig jernganger op og klar til afgang. Hvis man er lidt raskere med nøglebundt og lygter, er det måske ikke det store problem). Det gør mig nu ikke så meget at trave lidt mere. Motionen er lige så god – og faktisk har cyklen tit været lidt af en klods om benet, når jeg havde shoppet mig fra den ene ende af K til denanden, og alligevel havde alt for mange poser til at det var forsvarligt at cykle med dem på styret.
  4. Det er en meget spøjs fornemmelse at have cykelhjelm på i haglvejr.
  5. Hvis du leger udklædning sammen med nogle børn, som du gerne vil have får et mindre forkvaklet forhold til cykelhjelme, end din generation har haft, er det ikke nogen god ide at bruge cykelhjelmen som udklædning SAMTIDIG med, at du anlægger Team EasyOn  accent og mimik.
  6. Jeg er blevet endnu bedre til at sørge for ordentlige lygter og kører nok også generelt lidt pænere. Jeg kan simpelthen ikke forsvare overfor mig selv at have alt det baks med cykelhjelmen og så køre med “duer-reelt-ikke-men-kan-måske-fungere-som-figenblad-hvis-politiet-stopper-os-lygter” og lave hasarderede venstresving.
  7. Kørsel med cykelhjelm er en rigtig god øvelse i at prøve at opleve verden fra et andet perspektiv. Man ser bare ting på en lidt anden måde, føler man tilhører en lidt anden gruppe, kører lidt anderledes.
  8. Der er markant flere cyklister med hjelm, når man færdes på gaden en regnfuld lørdag morgen – og det er ikke nogen ide at begynde at overveje, om det er fordi, alle dem der stadig lever et festligt liv ligger derhjemme og sover rusen ud, mens alle vi snusfornuftige med cykelhjelm allerede er på færde iført campinghabit, fodformede sko og cykelhjelm. Don’t go down that road.
  9. Det er noget pjat, når folk siger, at når man først har fået hjelmen er det enten eller. At det vil være tåbeligt nogensinde at køre uden igen, fordi man aldrig ved, hvornår skaden vil ske. Det er rigtigt, at ulykken kan ske selv på den allerkorteste tur – og mest sandsynligt sker netop på den sene, omtågene bytur, hvor man ikke kunne bære at smadre sit look med cykelhjelmen. Men sguda hellere have den på de 95% af tiden, end aldrig at have den på, fordi man ikke kan forestille sig at have den på på 5% af cykelturene.
  10. Når man ikke har fået hjelm endnu, cykler man der og bekræfter sig selv i, at så mange er der da heller ikke, der kører med hjelm, og at dem, der gør i hvert fald kun er de kedelige, snusfornuftige, der alligevel har givet op overfor deres udseende. Så snart man selv har hjelm på, ser man (næsten) kun alle de andre chikke yngre repræsentanter for et segment, man mere eller frivilligt klart må erkende, at man tilhører, der også kører med hjelm…og vi bliver da også flere og flere…og værre ser det altså heller ikke ud…jo…og når HUN kan, så kan jeg også…
  11. Ens hår bliver faktisk ikke så medtaget, som man skulle tro.
  12. Man bliver meget, meget glad på egne og hjelmens vegne, når folk spontant udbryder “og du har ovenikøbet fundet en, der ser lidt godt ud!”
  13. Jeg tager mig selv i at nikke og smile overdrevent medsammensvorent til andre hjelmcyklister. Sådan rigtig “Godt, vi er sammen om det her!”-agtigt. Det fungerer ret godt, når jeg selv har hjelm på. Det fungerer ret skidt, når jeg bare kommer spadserende inkognito.
  14. Selvom folk synes, du ser latterlig ud, er de fleste alligevel søde nok til at udtrykke respekt for, at du kan få dig selv til det.
  15. Det er svært at give gode farvelknus, når man har cykelhjelm på.

Alt i alt er min konklusion, at det ikke har været så slemt endda – og at det kun var rigtig grænseoverskridende de første gange, jeg havde hjelmen på. Jeg har stadig mest lyst til bare at svinge mig i sadlen med løst hår og frejdig attitude. Men værre er det altså heller ikke. Slet ikke sammenlignet med risikoen for, hvad der kan ske ellers.

Men hvad siger I andre – er der nogle af jer, der er røget med på hjelmbølgen siden sidst. Måske i form af et nytårsforsæt? Hvis ja – hvad er så jeres erfaringer? Hvis nej – så…ja undskyld, så ville jeg også synes, at dette indlæg var pisse-irriterende…

Reklamer