Jeg – en segmentkliché?

by Nadja

Man synes jo selv, man er sådan en bevidst og original forbruger, når man bestiller sin store Mix-kasse hos Årstiderne, snuser sig frem til lækre specialiteter hos de lokale Nørrebro-grønthandlere, køber sig fattig i helsekostens Dr. Hauscha+Urtekram-hylder, hygger sig med sin Powerbook på sit trådløse netværk, drikker sin selvimporterede Oolong-te af sit Malene Helbak-krus og får den daglige dosis ‘Feministisk bøsseævl’ i sin Politiken. Når man hylder sit økologiske andelsvaskeri. Når man får sit væsentligste input fra smalle zines, i skæve lokalbiografer og fra velbrygget skønlitteratur indtaget i arvestykke-sofaen. Når man finder – og støtter – nye stamsteder, der hverken er cool på den firserfine-eller-halvfemserfede måde, men lissom bare er sig selv med et strejf af Berlin. Når man hylder have-hyggen i sit sortmalede-med-hvide-vinduer-træsommerhus. Og når man bevidst – og med henvisning til sit i øvrigt meget økologisk- og miljøbevidste liv – ignorerer hvor vanvittigt forurenende ens flyrejser til den anden ende af kloden, hvor man jo skal have sit jævnlige skud inspiration, er.
Men… men… men… der skal vist ikke mange Henrik Dahl’er, Minervamodeller og ‘Kender du typen’-programmer til for at ‘oute’ mig og mit forbrug som temmelig forudsigeligt.

Og så alligevel…jeg har for eksempel ikke tilmeldt mig til Kommunikationsforums nye netværk endnu. Det er år og dag siden, jeg sidst har sat mine ben hos APA (selvom jeg var rigtig glad for det) – og jeg har endnu aldrig været i en situation, hvor jeg skulle gå være til før- eller efterfødselsgymnastik dernede. Og en af de ting, du næppe vidste/troede om mig er, at jeg glad og gerne ignorerer, at tips, spil og lotto er ‘de dummes ekstra-skat’. At jeg med ujævne mellemrum køber en Bogstavjagt (velvidende, at der er chancerne for den store gevinst endnu mindre end med de andre slags spil) og virkelig kan hygge mig med at sidde der og skrabe…

Og ikke mindst, at jeg i dag faktisk skrabede mig til 200 kroner (største gevinst nogen sinde…) – og indløste den til et nyt skud skrabelodder + dagens udgave af BilledBladet.

P.S. – og ja – jeg indser det ironiske i, at mine opstillinger af segment-bruddene i sig selv er klichéfyldte og med til at cementere min fastlåste opfattelse af segmenterne…det er ikke rart at indse, hvor stangproduceret man er, når det kommer til stykket…

Advertisement