Nadja Pass

Besøgte lige en ny blog, som jeg allerede nu kan se, bliver en af mine yndlinge: creatingpassionateusers som Emme anbefalede mig i går.

Et af indlæggene handler om kunsten at smile – hvad der skal til for at få en til at smile – og hvad man selv kan gøre for at få andre til at smile. Dejligt indlæg, som du kan læse her: Who’d you make smile today?

Den slags inspirerer jo unægtelig til, at man selv deler et par smilehuller i stil med ‘De fem ting’ flere af os i den senere tid har delt med hinanden.

Så her kommer lige et par stykker… Det fik mig til at smile, da:

• Jeg for nogle år siden kørte i bus og alle så vildt gråvejrssure ud. En ældre kvinde steg på 350S’eren og udbrød “Åh nej, jeg glemte min pose i 5’eren”. Først reagerede alle andre med “prust, støn – bare ærgerligt, dit problem!” – men buschafføren tog affære, forfulgte den anden bus i fuld fart (men dog forholdsvis trafikansvarligt) op ad Frederiksborggade, skar skråt ind forbi den, da den holdt ved stoppestedet, steg ud, gik over til sin – noget forbløffede – kollega i den indespærrede bus og reddede posen ud til damen. Da han kom tilbage ind i min bus brød der spontane klapsalver ud.
• Jeg forleden slæbte mig hjem fra lægen med en svær forkølelse i kroppen og svingede ind forbi Irma for at bruge min sidste energi på at købe supperingredienser. Det var en meget tidlig morgen, så der var kun andre selvstændige, mødre på barselsorlov, pensionister og et par studerende i butikken. Og således ingen kø. Foran mig pakkede en ung fyr sine varer, mens kassedamen gik i gang med den store “og det regner, og det kommer også til at blæse meget og sikken et kedeligt vejr”-historie. Hvorefter den unge mand (når det falder naturligt at skrive sådan ved man, at man er ved at blive gammel) med et glimt i øjet sagde “Jamen, så tror jeg at jeg vil gå hjem og tage mine sutsko på”. Det fik kassedamen til at smile og mig til at tænke, at min kampagne til januars genoprejsning allerede var begyndt at virke.
• Jeg for nogle måneder siden efterlyste bud på ‘den moderne verdens syv vidundere’ og Levende og Frk. Jensen automatisk påtog sig at lege videre og forhandle sig frem til en liste, der faktisk er blevet et vældig godt bud. Og det gør mig også rigtig glad, at netop det post bliver læst rigtig ofte, fordi der åbenbart er mange flere, end jeg lige troede, der interesserer sig for eller søger efter ‘Verdens syv vidundere’.

Og så er der selvfølgelig en masse småting i hverdagen, der gør mig glad. Duften af hyazinther, gode samtaler, sjove børnekommentarer, simremad, spændstigt samarbejde, nye ord, fængslende litteratur, nyopdagede blogs, vel-trukket te, stærk kaffe med varm mælk – og sidst og allervigtigst – menneskene omkring mig. Jeg håber, jeg formår at gøre dem glad i ny og næ – og sender her lige et smil tilbage ud i blogosfæren.