På højkant
by Nadja
Super-smooth detalje i dagens Politiken. Opslaget, der handler om kommende højhuse i København – og dermed bruddet med mange års “byg lavt, så man kan nyde himmelen og tårnene i tårnenes by”-politik – er vendt på højkant, så man skal vende avisen for at læse det.
Smukt eksempel på, hvordan formen oplevelsesmæssigt kan understøtte og supplere indholdet.
Nadja Pass 
Ja, jeg har bemærket, at Karsten R.S. Ifversen (der har skrevet artiklen) er ret uforbeholden for Bondams og Bjerregaards tanker om flere højhuse i Københavns Centrum, også kaldet Metropolzonen.
Argumentet er, at højhuse kan være med til at fungere som landmarks, med til at give byen profil, og give lejlighed til at få bygget noget ny og opsigtsvækkende arkitektur, som København jo ikke ligefrem vrimler med.
Jeg synes, at disse målsætninger er prisværdige. Men erfaringerne med de højhuse, som allerede findes i København, viser, at man skal være meget varsom. Man skal tage hensyn til mindst tre ting:
– Den historiske by. Den eksisterende bebyggelse i København er kendetegnet ved at være relativt lav, sammenlignet med andre storbyer. Nye højhuse blandt de historiske huse, vil let komme til at kvæle disse, æstetisk set.
– Lyset. På de breddegrader, hvor vi bor, står solen det meste af året relativt lavt. Dette medfører, at højhuse kaster ekstremt lange skygger. Et eksempel på dette er Codan-huset, som formår at skygge for stort set hele eftermiddagssolen på Vesterbros Søfront ud mod Sct. Jørgens Sø, og dermed forringe den rekreative værdi af et af Vesterbros meget få grønne områder.
– Vinden. Vi må også erkende, at vi lever i et relativt stormomsust område, hvor der næsten aldrig er vindstille. Et eksempel på dette er Hotel Royal (SAS-Hotellet) ved Frihedsstøtten, hvor man året rundt kan få oplevelsen af at blive blæst næsten omkuld af kolde kastevinde, som skyldes den turbulens højhuse næsten altid forårsager.
Mit forslag er, at man ud fra ovenstående betragtninger ikke kan bygge nye egentlige højhuse inden for nogle af de eksisterende byområder i København uden at påføre dem alt for voldsomme gener. Hvorimod det vil ligge i fin forlængelse af den københavnske byggetradition, hvis både nye og eksisterende bygninger inden for de eksisterende byområder forsynes med TÅRNE, som ikke i samme grad laver ravage i form af massivitet, skygge og blæst over for de omkringliggende kvarterer.
MEN der er nogle oplagte muligheder, som stadsarkitekten også har været inde på, for at bygge et massivt højhusbyggeri på Refshaleøen. Idet dette sted udgør NORDspidsen af Amager, vil højhusene ikke komme til at skygge for solen, hverken morgen, dag eller aften. Og blæsten, tja, den må man så bare vænne sig til i dette område!
HVORDAN skal man så komme til Refshaleøjen vil mange så spørge? Tja, vi må have nogle flere metrolinier. Lad tunnelboremaskinerne fortsætte i det uendelige. Jeg vil komme med forslag til nye linier senere.
Læs videre – og kommenter gerne! – på http://metropolzonen.smartlog.dk/ og http://www.metropolzonen.dk
PS: Ferrings hus, som nævnes, er måske vellykket arkitektonisk set, men selv dette hus formår at dræbe alt liv omkring sig. Prøv at tage metroen ud til Ørestad Station og mærk de kraftige vindstød, selv på stille dage. Og forstå, at dette ikke bliver et nyt hot område for fortovsservering og storbyliv!
@ Erik – Tårn-tanken synes jeg faktisk er et superkonstruktivt forslag til, hvordan man bevarer (ligefrem understreger) tårnenes by og samtidig åbner for udvikling og nye muligheder uden alle de gener, du nævner :-)