Hvad er dit bedste tip mod forkølelse?

by Nadja

Forkølelseskur

Når jeg taler, føles det somom mine stemmelæber bliver slebet med sandpapir. Jeg har på 12 timer pudset en hel toiletrulle op. Mine næsebor er røde med en anelse stivnet snot-skæl i siderne. Og jeg gnider mine fødder pr. automatik på en måde som både min mor og morfar før mig altid gjorde, når de var syge. Et sikkert tegn på, at i dag er en af de dage, der skal tilbringes indendøre med en kombination af urtete, echinea-dråber og selvmedlidenhed. Og blogging.
Inden jeg burede mig inde i går eftermiddags var jeg lige et smut nede forbi helsekosten og købte for et par hundre kroner medikamenter og heksemiksturer, der skal hjælpe mig igennem dagen. Jeg har tit bemærket, at folk har ret indgroede ritualer, når det gælder helbredelse – siger “Jamen så må du jo hjem og tage din en…” Og det har inspireret mig til lige at prøve at indsamle jeres forskellige ‘husråd’ og forkølelsestip her på bloggen.

Jeg lægger hermed ud og anbefaler klart:

  1. Echinamin-dråber (Rød Solhat) (både forebyggende og i rå mængder, hvis det er gået galt)
  2. Kogende vand med citronsaft, masser af ingefær, honning og – hvis det er meget galt – også et par fed hvidløg.
  3. Jeg er dybt afhængig af halspastiller – også når jeg ikke er forkølet, så dem skal man heller ikke kimse ad.
  4. Mine forældre har altid sværget til Rom-toddy.
  5. Varm mælk med honning er en all-time-favourite, der smager af barndom. Og bare ritualet i at tilberede varm mælk med honning kan i sig selv være lindrende.
  6. Og så prøver jeg hver gang forskellige variationer over temaet utrete. Men jeg har ikke altid lige stor succes med det. Den jeg købte igår smager for eksempel ret forfærdeligt…
  7. Jeg laver ofte og gerne suppe – og hvis jeg har tendens til sygdom, er der ingen ende på, hvor meget chili, hvidløg og ingefær, den bliver spiket med. (lavede i går en – i al beskedenhed – ret fantastisk sweet potato suppe. Var i sig selv lindrende…)
  8. Og så skal man ikke kimse ad at tillade sig et par timer på langs. Skod-tv med halvlukkede øjne kan udvirke mirakler, hvis det svækkede immunforsvar primært skyldes småstress.

Hvad er dine bedste tip til at lindre forkølelse, selvmedlidenhed, feber eller andre januar-symptoner?

Advertisement