Nadja Pass

Det nye DesignMatters (Dansk Design Centers magasin, der for nylig blev relanceret) har ligget og fristet i min ‘se at få bladret’-bunke i et par uger nu. Men jeg har haft så meget andet at se til, at der først i weekenden blev tid til at læse det.

Men så må jeg til gengæld også sige, at det virkelig er en anbefaling værd. Det er sprængfyldt med spændende artikler om brugerdreven innovation og det strategiske arbejde med design, der – hvis man laver søg og erstat på design med andre kreative processer så som skrivning, kunst eller arkitektur – kan være til stor inspiration for alle, der arbejder med kreative processer – og gerne vil kunne leve af det.

Der er 1000 ting, jeg kunne have valgt at blogge om fra premierenummeret – men det bliver en lille bitte flig. Nemlig faktaboksen på side 25, hvor designeren Rasmus Markholt giver seks gode råd til virksomheder, der skal til at vælge designere. Hans punkt 4 hedder nemlig:

Unge designere
Det er spændende at samarbejde med unge designere, som har været igennem den ultimativt kunstneriske fase, hvor produktets anvendelighed slet ikke overvejes, men som nu er klar til at arbejde med kommercielt design. Kan man ramme en designer i overgangen mellem den kusntneriske fase og den kommercielle, kan man udvikle nogle nyskabende og salgbare designprodukter, hvor firmaet i større grad bliver forbundet med designeren.

Det synes jeg er interessant af flere grunde.

1. Dels er det dejligt, at virksomhederne bliver opfordret til at satse på nogle af de yngre uprøvede navne. Det er så grove løjer, at man – indtil man ved et lykketræf måske bliver opdaget og ophøjet til Tordenskjolds soldat – skal kæmpe så pokkers hårdt for at blive accepteret i virksomhederne og faktisk få penge for sine krøllede tanker.
2. Dels synes jeg, det må være vigtigt at stille de omvendte krav til de ældre designere. For selvom jeg i høj grad hører til dem, der har næsegrus respekt for de ældre generationers erfaringer og viden, er det i de kreative fag et problem, hvis de kendte, dygtige, højtrespekterede ældre begynder at køre i samme vante rille. Med det samme skodder tanker og ideer, der kunne have været det næste store hit, fordi de er blevett for kyniske i forhold til, hvad der kan lade sig gøre.

Så derfor mener jeg passende, at man kan stille det omvendte krav til valget af samarbejde med en ældre, nu kommercielt skolet designer/kunstner/sparringspartner:

Det er spændende at arbejde sammen med en designer, der har arbejdet i et par år med kommercielt design. Men det er vigtigt, at de stadig bevarer forbindelsen til de ultimativt kunstneriske faser og troen på, at alt er muligt. Kan man ramme en ældre designer, når de har fået løbet de indledende kommercielle horn af sig og bevist at de kan skabe salgssuccesser, er der en sandsynlighed for, at de er klar til at eksperimentere lidt igen. Og at man så kan skabe nogle ikke bare salgbare, men også nyskabende produkter.

Nå, det var lidt mandagmorgen-polemik. Men det ændrer ikke ved, at magasinet er vældig godt og interessant. Så se at få fingre i et eksemplar eller besøg DDC’s udemærkede videnscenter, hvor der både ligger gode artikler og henvisninger til designerblogs.