Nadja Pass

Hvordan finder man hoved og hale i det hele?

Forleden modtog jeg en mail fra en af Reflexioners læsere, som skrev, at hun havde besøgt min blog – og at det var svært at finde hoved og hale i. Det har jeg tygget en del på siden.

Hvis vi lige lader min blog ligge et øjeblik (den skal jeg nok selv tygge videre på) synes jeg, at det i al sin enkelhed fanger to ret væsentlige karakter-træk ved hele blogosfæren:

  1. At hoved og hale er ekstremt vigtige i de enkelte indlæg (overskriften er essentiel og sidste-sætningen i hver post kan være altafgørende for antallet af kommentarer)
  2. At det indlæggene imellem netop IKKE handler om hoved og hale – udelukkende om kronologi. Og det vender godt og grundigt op og ned på hele vores disponeringssans. For vi er så vant til at tænke i hoved og hale, i begyndelser og afslutninger, i vigtighed og vægtning, i aktualitet og relevans, i flow og forventningsstyring. Og pludselig er alle de traditionelle dsiponeringskriterier underlagt ét disponeringsprincip, der ikke tager højde for nogen af de andre – nemlig kronologien.

Derfor mangler man som utrænet bloglæser et system eller udvælgelsesprincip, så man kan få hul på teksterne. Og det er lidt synd, for jeg tror det kan begrænse/forsinke mange i deres opdagelse af blogosfæren.

Jeg husker selv, hvor svært jeg syntes, det var, i begyndelsen. Men jeg har så selv i løbet af mine første måneder i blogosfæren så småt udviklet mine egne metoder, der kombinerer skimning af kategorier, aboutsider og introtekster, følger feeds og kommentarflows og forfølger links og gode kommentatornavne.

Jeg er ikke ude efter at gennemtygge tingene for folk – og jeg tror grundlæggende heller ikke på, at det giver mening at finde hoved og hale i bloggen – faktisk er det en stor del af charmen og anti-budskabs-tankegangen, at det netop bare forgrener sig i det uendelige og man kan springe på og af, hvor det passer…

Men alligevel…hvis nogle af jer derude har nogle gode fif til, hvordan man får hul på blogs og skelner skidt fra kanel, må I meget gerne dele dem, så vi kan hjælpe hinanden med at finde hver vores hoveder og haler i det hele?

Reklamer

Filmen ‘The Queen’ – hvor tæt kan man tillade sig at skildre nulevende historiske personer?

Forleden var jeg inde og se filmen ‘The Queen’, hvor Helen Mirren brilliant spiller Dronning Elizabeth i dagene omkring Prinsesse Dianas død. Og – mere overraskende for mig – i høj grad også handler om forholdet mellem Dronningen og den på det tidspunkt nyvalgte Tony Blair, der selvfølgelig præcis ved, hvordan han skal håndtere mediecirkusset og hylde folkets prinsesse.

Det var på mange måder en virkelig god film – spændende emne, en bragende flot præstation af Helen Mirren og ovenikøbet retorisk relevant (fordi det i høj grad handler om emotionel spin og offentlige optrædender).

MEN – jeg kan altså ikke lade være med at synes, at der noget muggent ved at skildre nulevende personer på den måde. Hvem kan tillade sig at vide, hvad Dronningen følte og ikke følte, da Diana døde? Er hun glad for at få emotionel oprejsning gennem filmen? Hvis hun er så privat som filmen skildrer, er det næppe tilfældet? Eller også er det måske den eneste måde, hun kunne få givet udtryk for sine tanker og har medvirket aktivt til den?

Og hvad med Blair? I en tid, hvor han ellers møder meget modstand og snak om metaltræthed, er det en guds gave at blive revitaliseret som den unge, friske, emotionelt kløgtige 1.mand og landefader. Er det i virkeligheden et smart motivationsretorisk mediestunt fra Labours side? Eller ærger de sig over, at deres realpolitiske tiltag nu drukner i kongerøgelse?

Er der nogle af jer derude, der har set den? Og hvad mener I? Er det et problem, at de er nulevende og regerende – eller er problemstillingen den samme, når man i semi-fiktion skildrer afdøde historiske personer? Og hvor meget vil en sådan film overhovedet kunne påvirke realpolitikken?

Velkommen til kontorfællesskabsformidlingen

Dette er et eksperiment. Det forholder sig nemlig sådan, at jeg/Reflexioner næsten dagligt modtager mails fra freelancere, der søger kontorfællesskaber eller kontorfællesskaber, der søger freelancere.

Personligt søger jeg ikke selv nogle af delene lige nu, men jeg kan jo ikke lade være at have lyst til at koble folk på kryds og tværs. Det har jeg bare hverken tid eller koordineringsevner til. Men jeg tror sådanset, at antallet af pladser og antallet af personer egentlig matcher hinanden meget godt – så det er forbindelserne og kendskabet til hinanden, der mangler. Og derfor tror jeg, at det vil være meget tiltrængt med en slags kontorfællesskabsformidling.

Derfor dette lille eksperiment. Vel vidende, at man teknisk set ville kunne gøre dette meget teknisk smartere og vel vidende, at mange ‘opslag’ hurtigt vil blive forældede, åbner jeg hermed kommentar-feltet til dette blogpost for efterlysninger af kontorfællesskabsfrænder.

Jeg kommer ikke selv til at formidle yderligere mellem jer – men jeg håber til gengæld, at I kan finde hinanden… Reglerne er simple, men skal til gengæld overholdes, så der ikke opstår total forvirring:

Dem, der har et kontorfællesskab og søger folk skal oplyse følgende:

  1. Hvad er konceptet for kontorfællesskabet (stemningen, størrelse og hverdagsopfattelse? har man et fast bord? hvor meget kommer man hinanden ved? søger man særlige faglige profiler? arbejder man ind i mellem på fælles projekter? hvor ofte forventes man at være der?)
  2. Hvad er adressen?
  3. Hvad koster det pr. måned? Og hvad inkluderer det?
  4. Hvor længe kan man leje sig ind? Hvornår starter lejemålet?
  5. Kontaktinfo
  6. Hvornår udløber opslaget?

Dem, der søger kontorplads, skal oplyse følgende:

  1. Hvad søger man? (specialeplads, arbejdsplads, delebord, projektrum?)
  2. Hvad kan man byde på (fagligt, socialt, tankemæssigt…)
  3. Hvor skal det ligge?
  4. Hvor meget må det koste?
  5. Hvornår håber man at starte – og hvor længe regner man med at blive?
  6. Kontaktinfo
  7. Hvornår udløber opslaget?

Det er totalt spontant og håndholdt – men lad os prøve – og håbe, at nogle af jer finder hinanden derude…

%d bloggers like this: