Fem grunde til, at bloggen IKKE er tidsspilde

by Nadja

Trine-Maria har i forbindelse med sin blogbog lige spurgt ud i blogosfæren, hvor meget tid, man skal sætte af til at blogge. For hun bliver altid spurgt om det, og ved ikke helt, hvad hun skal svare (hjælp hende gerne ved at dele dine erfaringer herovre)

Jeg bliver også ofte spurgt om det samme. Og jeg er ved at være lidt grundirriteret over tidsspørgsmålet. For jeg synes, præmissen er forkert. Den antyder på samme tid, at det er spild af tid, OG at det er et offer = arbejde at skulle blogge. Men for mig at se, er der ingen grund til at gøre det, hvis det ikke er lysten, nysgerrigheden, glæden ved at udveksle tanker med andre, der driver værket.

Men HVIS vi nu siger, at man er bekymret over en eller begge dele, er her fem gode grunde til at blogge, der gør bloggeriet til alt andet end tidsspilde. Så hvis du er en af dem, der har brug for lidt argumenter for at komme igang, kan du nu deltage i fællesskabet med god samvitttighed .-)

1) Du får ventileret hjernen. I en højeffektiv og superfokuseret hverdag med minustid mellem møderne er det sundt at få ventileret hjernen med uventet input. Det kan ofte være de overraskende impulser, der er med til at give dig den næste gode ide eller inspirerer dig til at lette arbejdsgange/arbejdsdage/arbejdsvaner/arbejdsrytmer til fordel for både dig selv, dine kolleger og – sikkert også – din familie. Og de uventede impulser er der virkelig mange af i blogosfæren – både når du selv skriver et indlæg, der forgrener sig i uventede retninger, når nogle kommenterer på dine indlæg – og når du forfølger et feed eller et link og ender temmelig langt fra udgangspunktet…

2) Det er er en god syretest af nye ideer. De fleste af os har en tendens til at tænke, at alle andre tænker ligesom os selv. Og bruger offline-omgangskredsen til at teste en idés ressonans. Det kan være meget misvisende. Især hvis målgruppen/kundekredsen/modtagerne/samarbejdspartnerne pr. definition er anderledes end en selv. I blogosfæren kan man syreteste en tanke ved at sende den ud og se, hvad der sker. Hvem reagerer? Hvad siger de? Hvordan reagerer de? Hvorfor reagerer de ikke? Nogle kalder det at være i beta, andre kalder det sund fornuft at undersøge sagen lidt nærmere, inden man låser sig fast på en bestemt ide eller konceptualisering. I blogosfæren møder man folk med helt andre hjernesnirkler end sine egne. Det kan være overraskende, det føles ofte blufærdigt- men det er uden tvivl lærerigt.

3) Du skaber noget nyt (næsten) hver dag. Det er rart at se strøtankerne forme sig til små selvstændige tankebaner – og tage sig et øjeblik til at folde dem lidt ekstra ud. Uden bloggen ville de samme tanker formentlig være forvitret – med bloggen går der ikke længe, før de mange blogposts tilsammen udgør et lille værk i sig selv. Samtidig får du en ny optik – du lægger mærke til artikler, samtaler, pointer, nyheder, film, opskrifter, motiver, der egner sig til bloggen og får dermed fintunet din indre radar. Og det vil automatisk udvide din horisont, dit synsfelt – hvilket er en god idegenerator i sig selv.

4) Det er afstressende. Det er dejligt at gå i seng ovenpå at have skrevet et godt blogpost og have haft en god dialog med andre på deres blogs. Bloggen tager effektivt dine tanker væk fra alle de indre “og så skulle jeg have sagt” og “imorgen svarer jeg igen”-dialoger – og giver dig et rum, hvor du selv egenrådigt kan bestemme, hvad der er hot og hvad der er not. Du sætter rammerne! Og så er der ingen deadlines – andre end dem, du giver dig selv. Og dem skulle du nok gøre dig selv en tjeneste og droppe i denne sammenhæng .-) Til gengæld er et godt lydspor ikke at foragte. Så brug et øjeblik på at vælge musikken.

5) Det er sjovt at skabe i flok. Når man begynder at blogge, er det virkelig et wakeup-call, at man jo ikke behøver at gøre alting selv. Faktisk bliver det meste bedre, når man skaber det sammen. For eksempel havde jeg længe gået og tygget på, hvad der ville være den moderne verdens syv vidundere. Og da jeg først bloggede om det, var der to ‘kommentatorer’ der greb snebolden og fin en fantastisk sneboldskamp ud af det. (Næsten) helt uden min indblanding ligger der er ret godt bud i kommentarfeltet til den post.

Det var de fem punkter – og forhåbentlig har de givet dig mod på at omtænke dine effektivitets- og tidsspildebegreber lidt. Men stadigvæk… den væsentligste grund til at blogge, er at det er sjovt. Inspirerende. Krøllet. Uforudsigeligt. Smittende. En legeplads for voksne. Og alle må være med.

Reklamer