Nadja Pass

Nå da – jeg var lige inde og se Al Gores miljøfilm – An inconvenient truth. Og den har virkelig sat tankerne igang. Både de store miljøtanker, som det var meningen, den skulle sætte igang – og så de fag-retoriske tanker. For jeg tror simpelthen aldrig, at jeg har set henholdsvis ethos-, logos- og pathosappel så tydeligt ekspliciteret. Og tydeligt afhængige af hinanden.

Selve filmens indhold veksler mellem ekstrem logosappel og voldsom pathosappel:

Slide på slide med tal, tal, tal. Grafer, kurver, prognoser. Billeddokumentation af smeltende gletchere, gennemhullede ispoler, det orkansønderlemmede New Orleans. Verdenskort over den snart oversvømmede klode og tal på de masseimmigrationer, det vil forårsage, når Shanghai, store dele af Indien og Europa står under vand. Og skulle-vi-ikke-holde-op-med-at-bekymre-os-så-meget-om -terrorister-og-i-stedet-fokusere-på-det,-der-om-50-år-kan-have-oversvømmet-hele-Manhattan-argumentation). Smukke billeder af kloden set fra rummet. Små videnskabsformidlende/forklarende tegnefilm. Gore højt til vejrs i lift over scenen for at illustrere en pointes storhed.
Altsammen brudt op af pathos-mættede klip fra Gores eget liv, der forklarer, hvad der har ført til hans personlige erkendelser. En søn i en trafikulykke og miraklet ved hans overlevelse. Søsterens alt for tidlige lungekræftdød og den dårlige samvittighed over at have tjent familieformuen på tobaksplantager.

Og det hele afsluttes med tips til, hvad man selv kan gøre for at bremse skrækscenarierne. Og jeg skal faktisk lige love for at både den hormon-spilloppende 8.klasse, og de tre ældre Fjällræven-typer, der den eftermiddag havde fundet vej til biffen dokumentar-mørke blev stående og så de sidste gode råd til ende, selvom de for længst havde rejst sig i den tro, at det var rulletekster. Så noget virkede virkelig efter hensigten. Det satte sig fast…og man måtte virkelig lige revidere sit forbrug og sit eget energispild…

Men selvom filmen er godt skruet sammen, den benytter sig af mange forskellige virkemidler og emnet er så vigtigt som noget, ville den næppe have fået mange seere eller omtale, hvis ikke ethos-appellen var så markant som den er:

Filmens første ord er “My name is Al Gore – I used to be the next American President”. Godt så… vildere ethosmarkør finder man næsten ikke. Vi har at gøre med ingen ringere end den vragede præsidentkandidat, som langt de fleste udenfor USA (og efterhånden også mange indenfor grænserne, hvis man tør tro pronogserne for midtvejsvalget – og ja, jeg ved godt, at der har været Kerry-intermezzo i mellemtiden, men det er lissom ikke helt det samme) ville have ønsket, ønsket, ønsket havde vundet Florida lidt mere overbevisende. Og hvad har han valgt at vie sit post-presidential-campaign-liv til? Til miljøet – fordi det har interesseret ham siden han var knægt, provokeret ham siden han gik på sit ivy-league-universitet og var hans primære sag da han først blev valgt til kongressen. OK – godt så – ham lytter vi til og vi tror ham, når han siger, at han personligt har talt med de fremmeste forskere, diskuteret sagerne på højeste politiske plan og besøgt klodens brændpunkter.

Tilsammen virker ethos, logos og pathos-appellerne stærkt og overordnet synes jeg, at filmen er vellykket og præcis lige så tankevækkende, som den skulle være. Men selvom jeg føler mig fint rustet til at argumentere FOR Gores synspunkter og pointer, føler jeg mig mærkeligt nok ikke rustet til at gendrive modstandernes argumentation punkt for punkt. Og her fejler filmen nok lidt. For Gore adresserer flere gange, at der er nogle der siger, at han taler usandt, og at vi bare skal fortsætte med business as usual. Men affejer dem bare ved at sige, at man umuligt kan mene det, de mener. Og kommer så med flere argumenter for sine egne synspunkter. Her kunne man godt som ambassadør/overbevist/frelst have brugt lidt mere forklaring på modstandernes synspunkter og hvorfor de er forkerte – så man havde været bedre rustet til at vinde flere end de allerede frelste.

Men alligevel…der er ingen tvivl… ind på climatecrisis.net og lære mere. Det er vigtigt, det her…