Go’morgen Danmark – motivationsretorik med imponerende bred appel

by Nadja

Jeg har udviklet en ny vane. Jeg ved ikke rigtig, hvornår den kom…men mon ikke det hænger sammen med, at jeg for et godt stykke tid siden gik over til kun at have avis fredag-lørdag-søndage – og at jeg stadig ikke bliver belemret med gratisaviserne?
I hvert fald… når jeg har en af mine roligere morgener, får jeg gerne et skud Go’Morgen Danmark til frugtsalaten.

Og ved I hvad? Det er faktisk rigtig, rigtig godt tv. En inspirerende blanding af gode, lange interviews, politiske debatter, forbrugertips, opskrifter kreeret af energiske kokke, der hylder kvalitet, kvalitet, kvalitet og lidt kulturstof i form af ny musik, teater, bogudgivelser. Formidlet i ro og mag – og alligevel på en dejlig let måde og med et glimt i øjet, der lige sikrer en god start på dagen.

Og jeg forstår efterhånden godt, at Cecilie Frøkjær år efter år høster BilledBladets tv-værts-pris. For hun er bare totalt afslappet og formår derfor også at få interview-ofrene (ofre er de så ikke ligefrem, for det er jo et scoop, hvis ens pressemeddelelse finder nåde for Go’Morgen-redaktionens blik) til at slappe fuldstændig af, så hun kan tillade sig at stille nogle gode, lidt skæve og tiltider overraskende personlige spørgsmål. Der er tit meget mere ro på til et interview eller en politisk debat i Go’Morgen Danmark, end der er i TV-avisen. Og der bliver næsten med sikkerhed stillet nogle mere interessante og mindre forudsigelige spørgsmål … og det synes jeg i sig selv er tankevækkende.
Nuvel:

Her til morgen faldt jeg lige ind, mens Jes Dorph interviewede Anne Marie Helger. Jeg ved ikke, hvorfor hun var derinde lige nu – og kort efter var der Nyheder. Men hun nåede lige at sige noget, jeg allerede har tygget videre på:

Folk siger altid, at enten elsker man mig eller også hader man mig – og ser ud somom det er ment som en kompliment. Men det er da ikke særlig rart altid at få at vide, at der er så mange derude, der hader mig.

Autsjh – jeg elsker, når man på den måde lige får vendt en kliché på hovedet. For selvom man er nødt til at acceptere, at man ikke kan få alle til elske en, hvis man stikker snuden frem, tænker lidt større, går lidt til kant… så er det jo ikke ensbetydende med, at folk nødvendigvis behøver at hade en, hvis de er uenige eller synes, man er irriterende. Men det gængse udtryk med “enten elsker eller hader” gør det helt acceptabelt at HADE dem man er uenig med af et godt hjerte. Hvad fanden er det egentlig for noget? Had er aldrig legalt – og der er i hvert fald ingen grund til at hade nogen, bare fordi man er uenig med dem.
Så DEN fik Anne Marie Helger så lige sat igang…

Efter Nyhederne havde Cecilie Frøkjær så Peter Kær – kendt fra Hvem vil være millionær (flere rim på -ær…. anyone?) i studiet. Han har lige skrevet en ny børnebog om livet i køleskabet. Og jeg må jo indrømme, at jeg først lige tænkte…for fanden da, ENDNU en kendt-fra-tv, der skal være børnebogsforfatter/maler/sanger/elle-på-anden-vis-alt-for-kreativ uden at have så meget andet end sin kändis-status at have det i.

Men altså… dér blev jeg så lige overbevist om det modsatte. Nu har jeg stadig ikke set bogen, så jeg skriver udelukkende dette på baggrund af Peter Kærs optræden i Go’Morgen Danmark, men den lød altså rigtig god. Den handler om alt det, der foregår bag den lukkede køleskabsdør. Leverpostejen, der vil være venner med rødbederne, men må gå igen, fordi de allerede har sylten som ven – og romancen mellem majonæsen og en muggen tun, der sværger hinanden troskab til skraldespanden dem skiller.

Det univers er bare grundlæggende sjovt tænkt – og jeg kunne godt lide Kærs videre overvejelser over, hvordan han gennem fødevarefortællingerne kunne få fortalt en masse historier om integration, venskaber og overforbrug på en skæv måde.

NÅ – så var det at jeg måtte videre i dagens tekst, så jeg ved ikke, hvad programmet ellers bød på.

Men jeg synes godt nok, at det var valuta for de 15 minutter, at jeg fik vendt en kliché på hovedet, set nyheder og gjort mine fordomme om tv-værters børnebogsforfatter-evner til skamme.

Og det er vist det, der er pointen med hele dette indlæg… at jeg virkelig synes, Go’Morgen Danmark formår at få sat morgentankerne igang. Og at jeg er imponeret over, at de formår at nå både mig, pensionisten, moderen på barsel og at få komplekse politiske debatter til at glide ned til Familien Danmarks morgenkaffe.

Reklamer