Nadja Pass

Affald i gadebilledet er en stærkt undervurderet kunstform.

Ingen har rigtig planlagt, at den skulle være der. Ingen kunstner har spildt blod, sved og tårer for, at den skulle blive frembragt. Faktisk ville de fleste af os helst være fri for den.

Men der er der – her, der, allevegne og hele tiden. Og ofte kommenterer skraldet, emballagerne, aviserne, efterårsbladene på samfundet omkring os, vores livsstil og vores ugentlige rutiner på en meget eftertænksom måde. Hvis bare, man bemærker den. Men det gør vi ikke – vi gør alt, hvad vi kan for ikke at lægge mærke til den. Den nederste kaste i street-art-hierarkiet.

Men vi bidrager alle sammen til kunstværkerne…for det er vores emballager, skodder, latte-bægre og plasticposer, der blander sig som vinden blæser, fejemaskinerne fejer og fødderne tramper.

Så for at give denne ignorerede kunstform lidt oprejsning har jeg lige snap-shottet et par eksempler fra mit seneste ophold i Kina og på en søndagstur gennem Nørrebro.

De gemmer sig (håber jeg, for jeg indrømmer, at jeg på en stejl læringskurve med alt den her billeddeling) på min nyoprettede 23-konto – i albummet ‘What a waste’