Nadja Pass

Mit forbrug har ændret sig markant siden jeg blev selvstændig. Og her tænker jeg ikke på, at jeg for et par år siden overhovedet INGENTING forbrugte, fordi jeg var helt utroligt fattig efter at have kastet hele min opsparing ind i opstarten af forlaget Reflexioner (det er en helt anden historie, som I gerne må få engang, men pointen i dette blogindlæg er en anden).

Nej, jeg tænker på tiden efter, at jeg har fået genoprettet min økonomi nogenlunde og igen er begyndt at bruge anseelige beløb på tøj, ting og gastonomi. For jeg er simpelthen blevet så hyperopmærksom på at støtte andre selvstændige:

1. Jeg går gladeligt en omvej for at købe mine varer i de mindre butikker, hvor hver krone spenderet virkelig gør en forskel.
2. Jeg hiver nemmere penge op af lommen for at støtte en udstilling eller et projekt, der ikke nødvendigvis har min interesse 100 % – simpelthen for at opmuntre det gode initiativ.
3. Jeg får det meste af mit tøj skræddersyet hos de små Nørrebro-designere, der laver unikke ting, der sidder perfekt – og som ovenikøbet er billigere end mange af stangvarerne i K.
4. Jeg benytter så vidt muligt andre freelancere og selvstændige som underleverandører – ikke alene kan man så fra gang til gang vælge netop den person, hvis kompetencer eller stil passer til opgaven – andre selvstændige er også fleksible, vant til at få ligeså meget fra hånden som en selv og gode til at indgå i nye arbejdsgrupper.
5. OG – og den del driver sikkert mangen en selvstændig erhvervsdrivende i lokalområdet til vanvid – jeg slår næsten altid en prat (genialt norsk udtryk for lige at stoppe op for en sludder) med indehaverne. For jeg synes simpelthen, det er så spændende liiiiiiige at høre, hvordan det går. Hvordan det udvikler sig. Og ofte bliver det også lige til lidt sparring på kryds og tværs – for vi er jo ikke konkurrenter – men kan alligevel lære en masse af hinandens erfaringer med tilværelsen som selvstændig.

Jeg tror, at mange andre selvstændige har det på samme måde. Man ved fra sig selv, hvor meget det betyder, om folk faktisk lægger nogle penge, eller om de bare roser og siger, hvor dejligt det dog er, at nogle tør starte for sig selv. (Det luner også – men man kan som bekendt ikke leve af det).

Og så er der (og det håber og tror gælder både selvstændige og andet godtfolk…) noget helt grundlæggende interessant over at følge og støtte en lille virksomhed mens den udvikler sig. Især når der er tale om lokal-butikker – det er der sådan lidt Matador-på-Nørrebro-i-stedet-for-Korsbæk-anno-2006-på-den-fede-måde over…