Nadja Pass

Jeg havde verdens mest fantastiske old-lærer. Fru Goldschmidt var konsekvent De’s med os, hvinede højt, hvis vi larmede og opfordrede os til straks at “lukke Deres små søde chokolademunde og sige som gulerødder, der gror”. Hun lærte os alle de basale kendetegn ved guderne i diverse mytologier og brændte billederne af Odysseus, doriske søjler, amforaer og ambrosia fast på vores nethinder (always comes in handy på museer verden rundt og er løbende en rar referenceramme at have, når man tager livtag med verdenslitteraturen).

“Og så skal De huske”, sagde hun, “at hvis bare De kan verdens syv klassiske vidundere udenad, så kan De altid begå Dem i et dannet selskab.”

Og det har også vist sig at være en stensikker Trivia-trumf. De fleste i et selskab kan ganske vist nævne pyramiderne. Mange hænger med så langt, at de enten kender til Fyrtårnet i Alexandria, De hængende haver i Babylon eller Kolossen på Rhodos. Men Mausolæet i Halikarnassos, Artemis/Diana-templet i Efesos plejer det at knibe med. Og Zeus-statuen på Olympen knækker næsten alle.

Der er bare det ved det, at jeg ikke ved, om det er specielt dannet bare sådan at kunne remse dem op, når jeg ikke aner noget som helst andet om dem. Hvor er det egentlig præcis Halikarnassos ligger? Hvem var det et mausolæum over? Hvorfor blev det destrueret? Og hvorfor var det lige netop de syv, der blev udvalgt blandt den klassiske verdens mange fantastiske templer og ‘highlights’. Hvad var udvælgelseskriterierne?

Det har fået mig til at tænke over, hvad udvælgelseskriterierne ville være, hvis vi skulle udvælge den moderne verdens syv vidundere – eller lad os bare i disse kanon-tider kalde det en kanon over verdens største attraktioner. Enhver by med respekt for sig selv forsøger jo at hævde, at de har de ultimative sights i dag, hvor et godt by-brand kan udløse millioner af turistkroner. Men reelt set ved vi jo godt, at nogle sights bare er federe end andre – og at mange af de kendteste i øvrigt er ulidelige, fordi de overpakket af turister med ens kasketter og der stinker af friture. Tæller de så alligevel?
Hvad skal der til for at kvalificere som et af den moderne verdens syv vidundere?

• Ville det være dem, der ikonografisk er mest kendte verden over? (Som Frihedsgudinden, Eiffeltårnet, Sydney-operaen, Den Forbudte By etc etc)
• Tæller naturens vidundere (Som Niagara Falls, Mount Everest etc)
• Ville det være dem, der var mest kendt fra medierne? (Som HOLLYWOOD-tegnet)
• Ville det være dem, man havde et mest personligt forhold til? (fordi det er umuligt at vælge og alting handler om situationen, man oplever det i og selskabet, man oplever det med)
• Eller skulle de være ufremkommelige eller sagnomspundne (som Samarkand, Atlantis eller ‘the mystery palmtree’ jeg besøgte, mens jeg boede i Ghana – og som var mystisk indeed!)
• Ville det være et krav, at de stadig skulle eksistere – eller kunne ruiner godt tælle med?
• Ville der overhovedet være tale om sights i traditionel forstand – eller kunne det også være stemninger? (som middag på italiensk trattoria i baggård med vasketøj-agtigt)
• Og er der overhovedet nogen liste, hvor pyramiderne ikke står øverst (ikke fordi jeg har noget mod pyramiderne, jeg er bare imponeret over HVOR effektivt de er blevet brandet siden antikken – men det følger måske naturligt med, når man er det eneste af de oprindelige syv vidundere, der stadig står…)

Jeg ved det ikke… men der begynder at forme sig nogle tanker oppe i mit hovede, mens jeg skriver dette og jeg ville være svært nysgerrig efter at høre jeres bud på vidundere, der ville kvalificere på jeres respektive lister… og også meget gerne en begrundelse eller to :-)