Nedtælling til OL i Beijing

by Nadja

Herhjemme tænker man ikke så meget over det – og jeg har lige været i et møde hvor et par af deltagerne i ramme alvor snakkede om, at der jo var OL til næste år (2007). Men i Beijing er man ikke et sekund i tvivl om, hvor lang tid, der er til OL i Beijing 2008.

Olympiske Pandaer

Det første, der møder en, når man kører fra lufthavnen ud på The Airport Express Road (p.t. ikke særligt express, fordi Beijing lider af forstoppelse med de mange nye biler, der dagligt kommer til) er en stor skultur med minutiøs nedtælling til de olympiske lege begynder.

En af de store opsatser på den himmelske freds plads forestillede de fem (sic!) pandamaskotter i fri og lystig leg – og på hvert gadehjørne kan man købe OL-maskotter, OL-kasketter og OL-T-shirts i alle størrelser.

Plastic Pandaer
Blomsterdekorationerne og de mange anlæg langs de store veje bliver lagt om, så de sprudler af de olympiske farver og symboler. Og så er der byggerierne (dem har der nu været ekstremt mange af hele tiden, men på det seneste er det eksploderet). Ny metro, nye stadioner, nye hoteller, nye ringveje. Nyt, stort og flot. Og derfor er det nye byplanlægningsmuseum også virkelig et besøg værd, fuld af sjove modeller, visioner og arkitektur-modeller.

Model af Beijings Olumpiske Stadionmodel-af-den-olympiske-by.JPGModel af CCTV-bygningen

Bare en lille læser-oplysning i tilfælde af, at nogen lige skulle være på vej forbi den Forbudte By og omegn…

Reklamer