At bruge eller ikke bruge mellemrubrikker på bloggen?

by Nadja

Det måtte jo komme… jeg har længe vidst, at mine blogindlæg er laaaaange. Alt for lange til den lille hurtige haps, genren ellers lægger op til.

Og så til Blogforum forleden trængte min med-sprog-fetishist Line fra Blogbogstaver mig op i en krog og spurgte, om jeg nogensinde havde overvejet at bruge mellemrubrikker.

Krympe, vride, krympe, forsvare sig det bedste man har lært…

For jeg ved jo godt, at mellemrubrikker er de skønneste ankre for læseren i en lang tekst. At det lokker læseren videre, så man ikke går død. At de ‘framer’ hele det næste afsnit, forventningsafstemmer eller overrasker. Pirrer. Ja… er det ikke ligefrem mig, der i min som sprogkonsulent for diverse danske virksomheder gang på gang hylder mellemrubrikkerne og med lind hånd bruger dem som garniture til enhver tekst, jeg får lov at komme i nærheden af?

Hvorfor er det så, at jeg her på bloggen konsekvent undlader at bruge dem, selvom jeg udemærket godt ved, at de ville øge sandsynligheden for at mine indlæg blev læst til ende betragteligt?

Som jeg allerede svarede, da jeg forleden febrilsk fægtede for min ret til at udelade mellemrubrikkerne, er det for mig meget et spørgsmål om genre. Ikke bloggen som genre som sådan – her forbryder jeg mig alene ved længden på indlæggene allerede markant mod genrekonventionerne – men så den genre jeg selv har skabt for nadjasreflexioner. For selvom jeg ikke konkret har sat ord på framingen – og framingen i øvrigt har re-framet sig selv mange allerede – så er den røde tråd gennem indlæggene vel, at der er plads til reflexion. Og de reflexioner må gerne være noget mere rodede, ukurante, dagbogsagtige, åbne, usikre i spyttet, slash/ificerede her på bloggen, end de må i min mere ‘profesionelle’ skrivning. Og for mig hører mellemrubrikkerne nok til i den mere budskabsorienterede del af skriveuniverset – og derfor ville de føles forkerte her på bloggen.

Det fik Line og jeg lang til at gå med på dejlig nørdet vis. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvad I derude tænker om den sag… hvis nogen af jer altså overhovedet har orket at læse dette indlæg til ende, når jeg nu så stædigt holder fast i længden og de manglende mellemrubrikker .-)

Reklamer