Selvoptagelser – SÅDAN DR2 (igenigen)
by Nadja
Jeg er lige blevet gjort opmærksom på DR2s nye serie Selvoptagelser (mange point alene for navnet!), hvor forskellige kunstnere får lov at producere deres egne ideal-programmer.
Så et med den skønne digterinde Ursula Andkjær Olsen i går nat (perfekt programsætning for jetlaggede verdensomrejsere, men ellers ikke så brugervenlig genudsendelsestidspunkt – minuspoint for det). Og magen til sprogfornemmelse og musikalitet (i ord, billede og underlægningsmusik) i hendes fire små filmpoesier skal man lede længe efter.
Jeg synes, det er en rigtig spændende ide at give kunstnerne mulighed for selv at komponere det optimale program om deres kunst. For de bryder genren på en måde, der gør programmerne til et værk i sig selv. Og samtidig er det et spændende bud fra DRs side på, hvordan en etableret mediekoncern kan tackle hele ‘selvproduktionsbølgen’.
For når alle vi glade amatører ved hjælp af blogs, billeddeling, u-tubes og podcasting udvider mediebilledet med stadigt mere personlige vinkler, nicher og genrebrud stiller vi også nye krav til de etablerede mediers udvikling. Og her er det spændende at sige “100 % selvproduceret på en meget udvalgt og hyperprofessionel måde”. Rigtig mange pluspoint for det.
I næste uge er det Olafur Eliasons tur til at skabe et lille tv-værk – og det er bare øv, at jeg ikke er hjemme til at se det. For så vidt jeg kan se, er det ikke tilgængeligt på dr.dk… minuspoint for det – midt i alle plusserne…
Nadja Pass 
Jeg skal nok optage Eliasson til dig, søde!
Nå ja, det er også rigtigt. Det var jo sådan, man gjorde i det rigtig gode gamle dage .-)
Olafur Eliassons Selvoptagelser blev vist på DR2 i går og bliver genudsendt i aften. Efter at have fundet ro i hjernen på hans fabelagtige Malmö Konsthall-udstilling i vinter, har jeg været sulten efter MERE.
Og programmet indfriede alle forventninger: Også denne gang gav Selvoptagelser stof til mange eftertanker.
Eliasson talte direkte til seeren, ind i linsen, ud på den anden side. Han talte med sin mund og sine øjne, og han blev filmet i close-up, så han nærmest kom væltende ud af skærmen. Derudover talte han også på en anden måde, som er helt usædvanlig for TV-mediet – og dog alligevel som skabt til selve det gode gamle non-digitale TV-medie: Han holdt et hvidt ringbind op foran kameraet og fortalte, at nu lavede han TV-apparatet om til en lampe, der sendte hvidt lys ud i vores stuer. Fjernsynet var medium for lyset. Dernæst et rødt ringbind – en rød lampe ;-)
Han opfordrede seeren til at zappe væk og så komme tilbage, og dernæst reflektere over, om hvorvidt denne ændrede kronologi gjorde en forskel i forståelsen af hans program.
Det gjorde det tydeligt, at programmet var skabt til fjernsynet og ikke til at blive vist på nettet.
Der var mange andre elementer i programmet, det var værd at tale om, men det kan vi jo fortsætte med at gøre, når du kommer hjem fra Kina. Ovenstående er et par strøtanker ift dine overvejelser om selvproduktion (blogging, YouTube etc), og hvad rigtig rigtig gennemgodt TV kan gøre ved seeren.
Spændende. Glæder mig nu endnu mere til at se programmet.