Nadja Pass

I går gik Eden og jeg og sludrede dagen væk ude ved ‘The Ballard Locks’ – det ret imponerende slusesystem, der forbinder Seattles søer med Puget-sundet. Det er lakse-migrationssæson, og kolossale krabater slog meterhøje saltomortaler over vandspejlet. Ballard-kvarteret i Seattle er det gamle skandinaviske område, hvor tømrere og fiskere regerede indtil det for et par år siden blev kunstner-trendy. Men ‘The Nordic heritage-museum’ ligger der stadig, og vi gik og snakkede om, hvordan ‘Nordic Heritage’ nogle gange kan blive overdyrket i det groteske – jeg glemmer aldrig, hvordan morgenmaden i den danske koloni Solvang i Californien stod på æbleskiver med medisterpølse…

Og midt mens vi gik og snakkede om de mere fysiske eksempler på Nordic Heritage stødte vi tilfældigt på et af de mindre synlige, men alligevel ekstremt markante.

For samtalen bølgede videre og vi nåede til mine vidtløftige Reflexioner-planer. Jeg nævnte ‘en passant’, at jeg håber, at mine internationale planer også vil kaste lidt flere rejser af sig. Og jeg havde ikke mere end lige nævnt det, før jeg straks undskyldende sagde “ja, det er rigtig konen med æggene”.

Eden kiggede undrende på mig – og jeg parafraserede hurtigt fortællingen, der sigende nok aldrig optræder i de internationale H.C.Andersen-compilations. Og da jeg i min klodsede engelske oversættelse nåede til

“Og just som hun sagde det, gjorde hun så (dramatisk knejs m. nakke understregende pointen), æggene dér på jorden lå.
Med dem den hele lyksalighed faldt
Og det var i grunden slet ikke så galt”

…udbrød jeg “That’s Nordic Heritage right there for you” – for ingen mental arv kunne være fjernere fra den amerikanske drøm. Og pludselig gik det op for mig, hvordan jeg altid undskylder/rødmer/gør lidt grin med mig selv og mine store planer, når jeg skal fortælle om dem. Fordi det er så “Konen med æggene-agtigt” at sidde her med lille magasin, der ikke engang har fodfæste i Danmark – og så drømme om store internationale kollaborative skriveprocesser.

Der foresvæver mig et eller andet om, at Dansk Iværksætter Forening har brugt Konen med Æggene som symbol – eller antisymbol. Og jo mere, jeg tænker over det, jo bedre en ide er det.

For Konen med æggene er på mange måder en iværksætterhistorie par excellence. Skildrer de store drømmes legeplads og en fin forretningsplan, hvor små skridt ad gangen er et led i en større plan (en del lægger æg, en del ruger ud – hvor jeg bliver rig, du søde gud). Og det er jo egentlig også fint nok at få at blive mindet om, at det hele kan briste, hvis man forvalter de indledende investeringer med omtanke. Og også helt fint at blive mindet om, at man ikke behøver at blive fin på den bare fordi, man har succes…

Der kommer en frier ind i min stue
vi gifter os og jeg bliver frue
og han har en gård, der er større end min
jeg bliver så stolt og så fornem og fin
se – jeg skal vide at knejse med nakken… (og her kommer plasket så som bekendt)

Fint nok altsammen. Lige indtil vi når til den sidste snusfornuftige sætning “Og det var i grunden i kke så galt”. På grund af sin afsluttende placering, fungerer denne sætning næsten som konklusion – og afslutter dermed en ellers opbyggelig historie med en kombination af jantelov og ‘ved jorden at blive det tjener sig bedst-mentalitet’. Og det betyder, at Konen med æggene bliver en man griner ad, en lidt latterlig, urealistisk personage – hvor hun kunne have været en heltinde.

Og nu er det jo så, at jeg ikke rigtig kan få den konklusion til at rime med good old H.C.s (nu 201 år gammel) livssyn og livshistorie. Det er jo på alle måder Den grimme ællings modsætning – at man ikke må drømme sig til en stor gård, hvis man er født i en hønsegård. Og jeg mistænker, at den triste konklusion, der i generationer har påvirket mange iværksættere in spe, måske bare er resultatet af, at H.C. bare skulle han bare finde noget, der rimede på faldt…

Den påstand får vi selvsagt aldrig svaret på… men vi kunne jo (på samme måde som Jumbo for nogle siden fik udskiftet sin negerdrengs-rangle med en kokosnød) hjælpe fremtidige generationer til at tænke mere frimodigt på iværksætteri ved at give ‘Konen med æggene’ en ny afslutning.

Lad os lige udvikle den i fællesskab… jeg kickstarter idegenereringen med et par forslag, der ikke ligefrem overholder versefødderne, men som dog rimer…

Med dem den hele lyksalighed faldt…
…men man skal aldrig give op – bare huske på, at det kræver forsigtighed at satse alt.

…og da hun så æggene, der på jorden lå, opdagede hun pludselig forretningspotentialet i at satse på salt.

…og så inviterede hun spontant alle forbipasserede på omelet, og fik en masse nye bekendte, så hendes netværk ikke længere var så ensartet og smalt.

…men hun fortsatte ufortrødent – det lyder svært, men er egentlig ret banalt.

…så det tog lige et par ekstra uger, før planerne blev iværksat – trods alt.

…men fiaskoen til trods levede drømmene videre i konen – og det var i sig selv temmelig genialt.

Flere forslag mere end velkomne…!