Spådom: Om senest 10 år vil det være ligeså socialt stigmatiserende/utrendy at køre uden cykelhjelm, som det i dag er at ryge
by Nadja
Nej, jeg har heller ikke fået købt en endnu. Men nu har jeg lovet mig selv at få det gjort. Og jeg har faktisk foretaget den første grænseoverskridende handling – at spørge cykelhandleren lidt til råds. PÅ den ikke-købe-klar-måde, javist. Men ordet kom trods alt over mine læber, så kom ikke her…
Om få år tror jeg, det vil føles lige omvendt. Man vil føle sig kikset, hvis man kører uden cykelhjelm. For det vil snart udstråle en uansvarlighed og ubevidsthed, der harmonerer meget dårligt med den hyperbevidste og supersunde tidsånd. (som vi jo ikke nødvendigvis udlever i praksis, men som fylder meget i selvfremstillelsen og de kollektive lydspor).
Selvfølgelig vil der altid være nogen, der ikke lader sig kyse af tendenerne og stædigt holder fast i deres (dårlige) vaner. Og der vil også altid være et element af noget sexet og frækt over legen med livet/lungerne/hjernen. Men jeg vil gerne indgå et væddemål og sige, at det i den brede befolkning om 10 år vil være lige så ligeså socialt stigmatiserende/utrendy at køre uden hjelm, som rygning i dag er ved at blive.
Nadja Pass 
Jeg giver dig to måneder, så er det ind til cykelhandleren med penge på lommen og beslutsomhed i maven. Og jeg har løst det irriterende “slæbe rundt på æggeskallen”-problem. Sig til dig selv: 300 kroner, jeg overlever det. Og lad hjelmen hænge på cyklen mens du i biffen.
Overflodssamfund, ja. Men hvis man har overskud til at beskytte sig mod sindssyg trafik (hvornår bliver de bompenge indført?), har man vel også overskud til at investere to gange. Hvis altså det er slæbe-problemet der er beslutningsblokerende.
Og hvis man kan køre ad Strædet med cykelhjelm på hovedet, Prala-solbriller på næsen og stiletter på fødderne, så kan man næsten alt. Siger jeg til mig selv.
Nej, det grænseoverskridende er ‘looket’ (synes jo ellers ikke, at jeg er forfængelig, men alligevel – grænseoverskridende at skulle bevæge sig rundt midt i byen på den måde… og jeg har ingen Pradabrille at spiffe den op med :-)
Resten er praktik – og det er godt tip, du der giver…
Iøvrigt tror jeg overhovedet ikke, at der går 10 år – jeg tror ‘normaliseringen’ er lige rundt om hjørnet. Og så er det jo lige før, man er cool, hvis man kan sige, at man sprang på, mens det stadig var grænseoverskridende…
Lidt ovre i en anden boldgade, fordi det ikke handler om cykelhjelme –
men jeg kom til at tænke på en bog jeg er ved at læse, som handler om diller og døgnfluer.
Armbåndsuret blev for 100 år siden kaldt en “fad”, altså en døgnflue, som snart ville dø hen. Almindelige, fornuftige mænd ville da til alle tider foretrække at have deres ur i vesten!
Hvad er det så der skal til for at få noget til at IKKE blive en dille?
Læs mere i Joel Bests “Flavor of the Month: Why Smart People Fall for Fads”
http://www.amazon.co.uk/Flavor-Month-Smart-People-Fads/dp/0520246268/ref=sr_11_1/202-8337154-6315809?ie=UTF8
Interessant pointe – men den kalder lige på et spørgsmål herfra… er alt ‘fads’ – både de overfladiske modefænomener (jeg nævner i flæng yoyo’er, store solbriller og cafe latte) og så de mere sundheds-bevarende – som rygning og cykelhjelme.
Umiddelbart ville jeg mene, at der er to ret modsatrettede kræfter på den spil. Den ene handler om altid at være med på moden – og her følger man med så godt man kan (hvis man altså er til den slags). Den anden handler om at undsige modefænomenerne og gøre det, man godt ved er det bedste – men som er kikset/udelukker en fra fællesskabet. Og her er det så interessant at se, hvornår bølgen tipper, så det før så kiksede pludselig bliver det ‘trendy’.
Klart, det er udseendet der er hurdlen i cykelhjelme. Hvem har LYST til at gå rundt med en overdimensioneret champignon på hovedet?
Rygning er en klar analogi til cykelhjelmen. Der var en gang hvor det var decideret no go at være ikke-ryger. Så fulgte en lang neutral periode, dernæst svagt dalende social accept. Og så tog udviklingen fart, og nu foregår det med næsten eksponentiel hastighed. Det er ret lang tid siden jeg har været til en fest, selv familiefester, hvor rygerne ikke blev sendt ud i haven/på bagtrappen. Interessant at fænomenet er omvendt: Cykelhjelmen skal man tage på, rygning skal man lade være med. Men der er udseende, eller rettere coolhed, i begge dele.
Jeg tror på det eksponentielle. I løbet af denne sommer er der kommet flere og flere cykelhjelmeklædte cyklister på de københavnske cykelstier, og det er næsten som om det bliver fordoblet måned for måned. Og ja, knækket fra kikset til cool (vi er der bestemt ikke endnu, det fortæller min mavefølelse mig når jeg klikker spændet på hageremmen på min Bell), ville jeg vældig gerne vide mere om.
Uha jeg har været igennem de samme indledende øvelser men er ligesom gået i stå. Jeg vil men vil ikke have en cykelhjelm.
Jeg har i mit stille sind længe gået og håbet på, at det kunne blive gjort lovpligtigt, for så var der jo ligesom en undskyldning (hvis det ikke skulle være nok, at man har sit liv kært!).
Til gengæld læste jeg engang i “Ud og Se” at en overraskende høj procentdel af danskerne sagde, at de ville holde op med at cykle hvis det blev lovpligtigt med en cykelhjelm!
Uha ja, Ulla, jeg kender godt den der trang til at få at vide, at det der er bedst for mig, nu er lovpligtigt. Og ligeså frihedselskende jeg er, må jeg indrømme, at jeg både når det gælder rygning på offentlige steder, cykelhjelme og ja – lad os lige tage fædre-orlov med i samme hug, nu vi er i gang – godt kunne ønske mig, at det var lovpligtigt i det midste i en overgangsperiode, der ville speede normaliseringen lidt op.
Og et helt dugfriskt eksempel på, hvor godt det ville virke… er netop kommet tilbage til Seattle efter en weekend i Vancouver, hvor jeg cyklede rundt med… CYKELHJELM… og tænk, det føltes bare helt fint og fjong. Fordi det derovre er det naturligste i verden, og så meget fyldte den heller ikke, og SÅ dum så jeg heller ikke ud (altså Katrine har ret i, at sådan en champingnon aldrig bliver en skønhedsåbenbaring, men jeg havde frygtet, at det var endnu værre).
Så nu har jeg ligesom fået hul på bylden…
Helt tilfældigt så jeg den her analyse, http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/somerset/5334208.stm
Måske alligevel ikke?
Det er rigtigt, at som ikke-ryger, cykelhjelmsbærende, fitness-dyrkende og økologispisende kvinde er signalværdien helt i top. Det er trendy at passe på sig selv, miljøet, samfundet, dyrene og alle de andre ligeså trendy mennesker omkring en. Når man er 30. Eller der omkring.
For er fornemmelsen for hele denne dille ikke blot et vink med en vognstang om, at man er ved at indse sin egen dødelighed? Og at man er nået en alder, hvor man har lyst til at handle i forhold til den?
Hvor mange gymnasieelever tæller genstande, smøger og Estrella chips?
At det så lige er cykelhjelmene og smøgerne, der skal henholdsvis bæres og kvittes, for at man er en del af trenden blandt de modne kvinder. Ja, det kan man så bare sukke over!
Det var lettere for vores mødre, der blot skulle spænde sikkerhedsselen og kvitte fjolletobakken.
@Thomas – Uha…en undersøgelse der viser, at det ligefrem kan være farligere at køre med cykelhjelm, end uden – fordi bilisterne ikke passer lige så meget på behjelmede cyklister…tankevækkende.
Og så tænker jeg også straks, at cyklisterne måske også selv bliver mere uforsigtige, fordi de har hjelm på? Det tror jeg ikke gælder endnu, hvor det stadig er de forsigtigste “Jeg har min hjerne kær”/”Jeg er en ansvarlig forælder” -cyklister, der har hjelm på. Men man kunne godt se for sig, hvordan cyklister flest ville løbe flere ricisi i trafikken fremover, hvis de kørte med hjelm.
Men stadigvæk altså – risikoen for skødesløs kørsel (enten fra bilisternes eller cyklisternes egen side) ændrer jo ikke ved, at hjelmen beskytter de små grå, HVIS uheldet skulle være ude – uanset, hvad der så har forårsaget uheldet…
@ Mærkbarkontoret – I har helt ret. Der er på mange måder tale om en livsfase-ting. Man bliver bevidst om sin egen dødelighed, mærker snigende skavanker og har lidt for mange års erfaring med, at alt det slemme IKKE kun rammer naboen.
Men det er jo ikke det samme som at sige, at man ikke også godt kan opfordre yngre generationer til at passe på sig selv. “Gå aldrig ud i vandet uden en voksen, en voksen…når vandet når til navlen skal du stoppe”-kampagnen, “Kurt kan lide kubik” og “Du har jo ikke noget lys på å å å” og “gå aldrig tilbage til en fuser”-fyrværkerikampagnerne omkring nytår har da trods alt formået at få de fleste af os til at passe på i vandet, trafikken og omkring sprængfarlige genstande. Også i teenageårene, selvom der selvfølgelig blev udforsket en del grænser også.
Så selvom “passe-på-sig-selv”-trenden nok primært sætter ind med alderen, ville det jo ikke skade med lovpligtige cykelhjelme, der ligge kunne redde et par lovende teenagehjerner om året…
OK – så har jeg købt en. Har endnu ikke haft den på ude i det offentlige rum (da min cykel er til reparation…det var derfor jeg var hos cykelhandleren og jeg havde lissom lovet mig selv, at det skulle være løgn, at jeg forlod en cykelhandler uden hjelm).
Men det interessante var, at han kunne fortælle, at der virkelig er run på salget af cykelhjelme og derfor havde de næsten intet hjemme nu.
Så nu bliver jeg stadigt mere sikker i min sag – og jeg tror virkelig, at det kommer til at gå meget hurtigere end de 10 år, jeg forudsagde.
Men altså… jeg skal stadig liiiiiige tage mig sammen før den kommer med ud og lege på cykelstierne :-)
OK – klokken er 22.11 lørdag aften den 14. oktober 2006 og jeg har for første gang haft min cykelhjelm på i det offentlige rum. Både udad i fuldt dagslys og hjem gennem det aften-glade Nørrebro.
Og det sjove er, at det slet ikke føltes så slemt, da jeg først var afsted. Så look-problemet er allerede gjort lidt til skamme (nu skulle jeg så heller ikke ud og være specielt smart og jeg mødte heller ikke nogen, jeg kendte på vejen, så jeg slap nådigt igennem første tur, men alligevel…)
Næste hurdle bliver så den praktiske – hvor skal den være, mens jeg på cafe, i biffen, til møde, holder foredrag etc etc.
Har foreløbig investeret i kædelås og planlægger at låse den fast på cyklen – men kunne allerede forstå på cykelhandleren, at det kan gå hen og blive en klam affære, når efteråret for alvor sætter ind. Skal nok vende tilbage, hvis jeg finder på en genial løsning.
[…] Det her er sikkert ‘old news’. Men jeg må undskylde mig med, at jeg mit Årstiderneabonnement kombineret med Emmerys, Irma City, Halalslagtere, specialbutikker og fantastiske grønthandlere rundt om hjørnet, ikke så ofte frekventerer deciderede supermarkeder. Og at det – når det en sjælden gang er tilfældet – er fordi jeg skal på storindkøb (som i STOR-indkøb) og så er jeg i bil og bruger indkøbsvogn m. polet og alting. Og altså ikke kurve. Derfor var det meget nyt og spændende, da jeg her til formiddag var jeg i Irma. Jeg skulle ikke have så meget, og jeg var på cykel (og ja, cykelhjelmen var på). Og tænk, så havde de fået de her nye kurve. […]
[…] spår quinoa en stor fremtid (men undlader klog af skade at sætte tidsramme på, hvornår det for alvor slår igennem). Og indser klart ironien i, at jeg alene ved dette blogpost er med til at påvirke tendensen i den […]
[…] lad mig så i øvrigt lige tage cykelhjelmstemperaturen på jer derude. Hvad er der sket siden jeg første gang skrev om hjelmen? Og siden jeg delagtiggjorde jer i mine 15 observationer fra de første måneder med […]