Skrøbeligheden i al sin skønhed – Nils Thorsens subtile hyldest-interview med Suzanne Brøgger

by Nadja

Politiken 3. september 2006 – tankeudflugt # 1

På både 1. sektions og kultur-forsiden møder vi Suzanne Brøgger, der er omdrejningspunktet i et kolossalt langt og kolossalt velskrevet interview af Nils Thorsen (en af få danske journalister, hvis navn i en ‘by-line’ i sig selv er nok til, at jeg læser marathon-interviews fra ende til anden).

Det fascinerende ved dagens Brøgger-interview var, at det på mange måder udstrålende en stor skrøbelighed, som man ellers ikke så ofte møder i mediebilledet – og da slet ikke i hyldest-interviews. Men dette tre-broadsheet-sider-lange interview er skrøbeligt i al sin magt og vælde. En ting er skrøbeligheden i selve indholdet – Brøggers åbenhed om sin suicidale mor og sin egen følelse af intethed – men allermest kommer skrøbeligheden til udtryk i Thorsens stil. For han falder ikke i fælden med at fokusere på Brøggers flamboyante offentlige udtryk – men tillader sig i stedet at veksle mellem let latter og skælvende bekendelser, rummer pauser og tavsheder.

Dermed bliver interviewet til en subtil og skyggefuld hyldest, der med al sin ambivalens virker så utroligt meget stærkere, end interviews-med-mediefænomener-flest, der alt for ofte ender i en forholdsvis ligegyldig opridsning af de allerede gennemtærskede meritter. Hvor interview-personen højst får lejlighed til at bekræfte historien om sine egne successer.

Et citat, der satte sig fast:

“Jeg kan godt finde på at spørge til død og sygdom og skilsmisser i festligt lag. Hvis nogen derimod spørger mig: “Hvordan har du det?” Så ved jeg ikke, hvad jeg skal sige. For jeg har det på tusind måder. Hvilken skal jeg vælge?”

Advertisement