Barbies velværelse-tilværelse (badeværelse, hvor man hverken kan lave stort eller småt)
by Nadja
Politiken 3. septebmer 2006 – Tankeudflugt # 3
På petitstofsiden bød dagens Politken blandt andet på spørgsmålet om, hvorfor Barbies badeværelse ikke har noget toilet. Underholdende lyn-interview med Mattels pressechef, der understreger, at badeværelset er “mere beauty-orienteret: Hun går i bad, ser sig i spejlet og gør sig klar – og det er ikke så meget for at gå på toilettet”…
Altså – undskyld mig, men så er det måske ikke så mærkeligt, at mange piger har et temmelig forkvaklet forhold til offentlige toiletter. Hvor er det lige man skal forrette sin nødtørft i fremtidens ‘velværelse-tilværelse’?
P.S. Velværelset er Kvikkøkkenest nyeste skud på samtale-køkken-stammen. Velværelset er et temmelig stort badeværelse, der nærmest kan rumme et personligt hjemmespa. Varemærkeregisteret som begreb… De kan noget med ord og konceptualisering, de kvikkøkkener. Men der er altså noget livsstils-irriterende over det… man har lissom bare på fornemmelsen, at noget så naturligt som toiletbesøg bliver ligeså tabuiserede i velværelse-tilværelsen som de er det i Barbies badeværelse.
Tja, lige præcis de manglende toiletter var en af livets store gåder, da jeg som barn så Det Lille Hus På Prærien og undrede mig over, hvornår i alverden de gik på toilettet, for det så man aldrig. Og man så jo alle mulige ANDRE aspekter af tilværelsen i serien.
Man kan så filosofere lidt over, hvorfor mon serien overhovedet hedder Det LILLE HUS på Prærien :-)
Du har ret – hvor var hjertet i døren?