‘Anmeldelse’ af Politiken – et par uger efter aviskrigen blev skudt i gang
by Nadja
Aviskrigen har stadig ikke meldt sin ankomst i min brevsprække i form af gratisaviser. Men det giver mig jo så meget mere mulighed for at fordybe mig i min Politiken…
Nu har de jo også selv udsendt varlset, at Tøger S. har barslet med en helt ny, opdateret version af den klassiske avis, der snart ser dagens lys. Med endnu mere baggrund, kant og personlighed. og jeg synes allerede, at vi har kunnet se nogle spændende tiltag, der viser, at Politiken er igang med at nyopfinde sig selv som modtræk til den voldsomme gratis nyhedsstrøm.
For eksempel har de på det seneste eksperimenteret med at nytænke den hæderkronede kronik. Det har blandt andet udmøntet sig i, at de for et par uger siden bragte de således et laaaangt digt om Beirut i 80’erne som kommentar til den aktuelle Mellemøstkrise.
Og i sidste uge brød Marcus Rubin alle tabuer ved at bruge kronikpladsen til ‘Kaddish’ over sin døde mor. En fantastisk tekst, der virkelig fik sat ord på det at sørge – og ikke mindst vores manglende ritualer i den forbindelse. Meget velskrevet, tankevækkende – og grundlæggende rørende.
Jeg har allerede tidligere her på bloggen rost de store dobbelt-broad-sheet-fotos af Miriam Dalsgaard. Og vil gerne endnu engang hylde dette spændende eksempel på nyskabende udnyttelse af spaltepladsen.
Og nu har jeg så brugt formiddagen i selskab med søndagspolitiken den 3. september 2006. Det har overordnet været en virkelig god oplevelse – med en eklatant bommert i blandt. Og så var det, at det slog mig, at jeg ville lave en helt uvidenskabelig anmeldelse af dagens avis.
Hvor jeg udvælger og kommenterer nogle forskellige pluk.
Der er fem nedslag i alt:
Nils Thorsens interview med Suzanne Brøgger
Historien om brødene Blom, der forsker i polarvand på Galathea-ekspeditionen
[…] Politiken 3. september 2006 – tankeudflugt # 2 For et par år siden introducerede Politiken Videnskabssektionen. I sig selv et prisværdigt initiativ, der generelt leverer fin videnskabsformidling – selvom man som humanist godt måske kan synes, videnskabsbegrebet er noget enøjet i retning af naturvidenskaben. Men, men – overordnet point for intiativet. […]
[…] Politiken 3. septebmer 2006 – Tankeudflugt # 3 […]
[…] Politiken den 3. september 2006 – tankeudflugt # 4 […]
[…] Jeg har tidligere her på bloggen rost Marcus Rubins fantastiske kronik Kaddish, hvor han fortæller, hvordan han håndterede sin mors død. At være i sorg midt i et hypereffektivt samfund, hvor man kun i afmålte ’sorgperioder’ har lov at være fra den, stemple ud. At sørge i et samfund, der har glemt hvordan man sørger, droppet ritualerne. Under sin sorg fandt han en bog om den jødiske sørgetradition ‘Kaddish’, der går ud på at bede for den døde hver dag i et år efter dødsfaldet. Og han videreudviklede sin egen tradition på den baggrund. […]