Nadja Pass

Aviskrigen har stadig ikke meldt sin ankomst i min brevsprække i form af gratisaviser. Men det giver mig jo så meget mere mulighed for at fordybe mig i min Politiken…

Nu har de jo også selv udsendt varlset, at Tøger S. har barslet med en helt ny, opdateret version af den klassiske avis, der snart ser dagens lys. Med endnu mere baggrund, kant og personlighed. og jeg synes allerede, at vi har kunnet se nogle spændende tiltag, der viser, at Politiken er igang med at nyopfinde sig selv som modtræk til den voldsomme gratis nyhedsstrøm.
For eksempel har de på det seneste eksperimenteret med at nytænke den hæderkronede kronik. Det har blandt andet udmøntet sig i, at de for et par uger siden bragte de således et laaaangt digt om Beirut i 80’erne som kommentar til den aktuelle Mellemøstkrise.

Og i sidste uge brød Marcus Rubin alle tabuer ved at bruge kronikpladsen til ‘Kaddish’ over sin døde mor. En fantastisk tekst, der virkelig fik sat ord på det at sørge – og ikke mindst vores manglende ritualer i den forbindelse. Meget velskrevet, tankevækkende – og grundlæggende rørende.
Jeg har allerede tidligere her på bloggen rost de store dobbelt-broad-sheet-fotos af Miriam Dalsgaard. Og vil gerne endnu engang hylde dette spændende eksempel på nyskabende udnyttelse af spaltepladsen.

Og nu har jeg så brugt formiddagen i selskab med søndagspolitiken den 3. september 2006. Det har overordnet været en virkelig god oplevelse – med en eklatant bommert i blandt. Og så var det, at det slog mig, at jeg ville lave en helt uvidenskabelig anmeldelse af dagens avis.

Hvor jeg udvælger og kommenterer nogle forskellige pluk.

Der er fem nedslag i alt:

Nils Thorsens interview med Suzanne Brøgger

Historien om brødene Blom, der forsker i polarvand på Galathea-ekspeditionen

Bagside-morskabshistorien “Barbie på spanden”

Søndagsliv-tillægget med fokus på Pausen (jeg kan godt allerede her røbe, at det er her bommerten gemmer sig)

Artikelserien ‘Plads til begejstring’, hvor arkitekter bliver udfordret til at nytænke Rådhuspladsen.