I dag er det DR2’s fødselsdag – hurra, hurra, hurra

by Nadja

I aften klokken lidt i 20 fylder DR2 10 år. Og hurra for det. Hurra for en kanal, der har turdet udfordre de faste tv-formater. En kanal, der tør satse på den højeste fællesnævner, kyndigt mixer engelske krimier med kvalli-nyheder og gode film. En kanal, der flirter med grafiske elementer og tør være lidt klogeåge-agtige.

Faste læsere af denne blog vil vide, at jeg ikke skyr en skodserie på TV3 i ny og næ…men altså…DR2 er jo grundlæggende min yndling. Faktisk var en af de største komplimenter Reflexioner nogen sinde har fået, da jeg overhørte nogen kalde det “DR2’s temalørdage i magasin-form”. Den kompliment/sammenligning faldt på et tidspunkt, hvor jeg ved at være rigtig godt træt af det hele, fordi det var hårdt og dyrt og opslidende at være ‘foundig editor’ af lille undergrundsmagasin. For hvis der er en ting, der holder min gejst oppe og som jeg i høj grad stræber efter, er det da (som jeg virkelig synes DR2′ temalørdage har formået) at kunne skabe et medieformat, der serverer reflexion og ny viden på en så appetitlig og motiverende måde, at folk der falder tilfældigt ind i det bliver hængende – indtil de flere timer senere er blevet klogere på et emne, de ikke anede de interesserede sig for.

Det formår langt de fleste af DR2’s temalørdage. Det formår kanalen samlet set som oftest også. Og derfor udbringer jeg i dagens anledning et ni-foldigt leve for et koncept, der holder:

DR2 LÆNGE LEVE, Hurra, hurra, hurra, hurra, hurra, hurra, hurra, hurra…og så det lange…hurraaaaaa

Advertisement