Personligt og privat i journalistikken – ph.d-forsvar den 1. september

by Nadja

For et par uger siden fortalte jeg her på bloggen kort om Christine Isagers spændende ph.d-afhandling ‘Skribenter der skaber sig’ – om jeg-fortalt journalistik.

Christine forsvarer afhandlingen på fredag. Forsvarshandlingen er offentlig, og alle er velkomne.

Tid: 1. september kl. 13.00 præcis. Det kan max. vare 3 timer.
Sted: Lokale 23.0.49 i det nye KUA, Njalsgade 126.

I øvrigt er der sket en masse spændende siden Christine afleverede afhandlingen. Ikke alene var der en rigtig god artikel om afhandlingen i Weekendavisen i sidste uge – hendes blog om emnet, firstpersoninprint, udvikler sig også med stor fart. Og den er ved at udvikle sig til en guldgrube af viden og citater om skriveri, der bringer skribenterne/personligheder i front. Ph.d-afhandlingen handler om førstepersoner og journalistik på PRINT. Men meget af det kan også med blogbrillerne på være meget relevant for den diskussion om personligt og privat, der har været diskuteret voldsomt blandt andet her på bloggen.

Advertisement