Soulfish-festival 06: Kreativitetsfestival, hvor jeg skal fortælle om tværfaglighed som kreativ igangsætter…
by Nadja
Nå da – jeg er blevet inviteret til at tale på intet mindre end ‘Danmarks første festival for kreative og andre krøllede hjerner’ – Soulfishfestival.
Det kunne godt gå hen og blive sjovt – så læs her, hvordan initivativtageren Patrick Damsted selv introducerer det – måske er det noget for dig også?
“Det er med slet skjult stolthed at Soulfish kan afsløre programmet for Danmarks første festival for kreative og andre krøllede hjerner, fredag d. 17. november 2006 i Odense:
Anders Østergaard – Tintin, Gasolin og mig
Den journalistuddannede instruktør har vundet flere priser for sine film – men vigtigere har Anders Østergaard vundet folket gennem sine to seneste dokumentarfilm, Tintin Og Mig – om tegneren Hergé og biografhittet Gasolin. På Soulfishtival 06 er han i samtale om sine film, menneskerne bag og fremgangsmåden.Fortælleriet – Kompromisløs kreativitet
Netop prisbelønnede Jens Bo Thomsen og Stine Mjaaland mødtes arbejdsmæssigt på TV 2,
hvor de begge var ansat til at producere trailere og anden egenreklame for tvstationen. Her vandt de et ry for deres kompromisløse tilgang til kreativitet og produktion. Sammen har de nu åbnet koomunikationsfirmaet Fortælleriet. På Soulfishtival ́06 viser de eksempler på deres og andres arbejde – og fortæller hvorfor det er værd at slå i bordet og kæmpe for kreativiteten.Gitte Juul – ”Out Of The Box Architecture”
”Jeg kom lige i tanker om en arkitekt, som får meget mærkelige og skøre ideer og har gang i en masse spændende projekter. Hun har en mildt sagt anderledes og meget konceptuel og grænseoverskridende tilgang til arkitektfaget. Jeg ved også, at hun er meget bevidst om sin måde at arbejde med kreativitet, og at hun helt sikkert ville have en masse spændende ting at sige”. Sådan var anbefalingen af arkitekten Gitte Juul – så jeg er glad for at hun sagde ja til at fortælle om netop det på Soulfishtival ́06.Knud Romer Jørgensen – ”Give up bad reality for good”
Han er hjernen bag nogle af de reklameslogans vi kender allerbedst – og så er han, udover at være en personlighed og en markant offentlig karakter, forfatter til den meget omtalte
biografiske bog ”Den Som Blinker Er Bange For Døden”. Knud Romer Jørgensens oplæg på
Soulfishtival ́06 handler om den kreative fremgangsmåde, går under overskriften
”Virkeligheden findes ikke” og så er varen vist solgt!Nadja Pass – På kryds af tværfaglighed
Med hendes egne ord satte hun alle sine kæpheste i trav, da hun grundlagde forlaget
Reflexioner, bl.a. for at udsende et årligt magasin, der krydser mennesker, viden og faglighed udover det forventlige. I Nadjas univers er der både plads til forudsigelser og eftertanker – allerhelst samtidig. Med andre ord, Nadja Pass tager os på kryds af tværfagligheden på Soulfishtival ́06.Kokken Anders Granhøj tilbereder fynske råvarer med egen historie.
”Du skal mærke at maden er lavet med en begejstring der begynder ved glæden over at få de bedste råvarer ind ad døren og tilfredsstillelsen ved at forny traditionerne med dem”. Når nu det øvrige niveau er højt skal mad og drikke selvfølgelig følge med. Gourmetkokken Anders Granhøj tager sig af morgenmad, frokost, kaffe, te og isvand – fordi man skal nyde for at kunne yde.Soulfishtival ́06 er en endags festival i Odense, der hylder den anvendte kreativitet –
målrettet mennesker der lever af og med deres kreative evner. Læs mere om Soulfishtival ́06 på www.soulfish.net, hvor du også kan tilmelde dig festivalen og festivalens nyhedsbrev.
ej pis, så går du glip af barcamp *s* men sådan er det jo
Nogle datoer har det bare med at tiltrække alle de gode arrangementer :-)
[…] Om en uges tid skal jeg tale på kreativitetsfestivallen (!) Soulfishtival – om idegenerering, praktisk arbejde med kreative processer, konceptudvikling, tværfaglig tankegang og alt det andet, der er en del af min dagligdag med Reflexioner. […]