Kan man ‘tagge’ kompleksitet på en simpel måde?

by Nadja

I morges blev jeg skældt ud.

Jeg skulle møde min blogmentor Thomas Madsen-Mygdal til kaffe og sludder om life, the universe, vores virksomheder og visioner – and everything else. Og tænk – jeg havde ikke så meget som bestilt min latte macchiato, før han sagde: “Jeg må jo starte med at skælde dig ud. For nu har du igen skrevet det unævnelige i din blog.”

Jeg krympede mig, for det var helt overflødigt, at han straks uddybede: “Det med web + et versionsnummer, du ved”. For jeg vidste udmærket godt, at han hentydede til, at jeg i mit indlæg om Seattle havde formastet mig til at skrive ‘Web 2.0′ (og jeg sværger, at det var ironisk ment, og at jeg godt vidste, at det var den uncool term, der signalerer alt det med hype/boble/bølge/kapitalisering/og alt det andet dot.com-aromatiske vi jo ikke kan lide, og at jeg kun brugte det, fordi jeg havde brug for at en let-forståelig bold at spille op imod… lissom, ik’?).

“Så kunne du jo bare have kommenteret det. Det kunne da være blevet en fin diskussion på bloggen”, forsvarede jeg mig kækt og syntes egentlig selv, at det lød meget blogagtigt. Men nej, svarede han tørt, det ville være blevet et alt for surt opstød: “For jeg er så træt af det begreb. Det signalerer alt det forkerte. Det forsimpler verden, mens socialt software handler om at skabe kompleksitet. Og jo mere det bliver sagt og skrevet, jo mere gængs bliver det. Og til sidst er det ikke til at komme udenom.”

Nu skal man ikke kimse ad sådan en rask lille morgenskideballe som indledning til tre timers kaffeslabberas. For i virkeligheden er det alt for sjældent, man får skideballer af folk, man virkelig respekterer og som har helt andre indsigter end én selv. For der er godt tankekrudt i skideballer, når de bliver givet i bedste, polemiske, gode tone – på den rå, usødede og alligevel venskabelige måde.

Den her skideballe sved. På den gode og tankevækkende måde. For hele mit virke og alle mine Reflexioner handler jo netop om at fremme kompleksitet og åbne for så mange forskellige synsvinkler, fagligheder og tilgange som muligt. Og så er det ikke rart at have bidraget til oversimplificering…
Så skideballen førte til en skøn regnvejrssludder om dette, hint og meget andet. Og undervejs købte jeg fuldstændig Thomas’ pointe, og jeg undskylder hermed officielt for ikke alene at have brugt begrebet i mit indlæg om Seattle, men også at have gentaget det i dette indlæg.

Men tro mig, Thomas, jeg har brugt en god del af aftenen på at tygge på, hvordan jeg kunne undgå at gentage min ‘forbrydelse’ her i det nye indlæg. Og når jeg ender med at bruge det alligevel, fanger det sagen i en nøddeskal: Vi er nødt til at have nogle letafkodelige begreber at diskutere ud fra, hvis ikke diskussionerne hver gang skal drunkne i begrebsafklaring.

Hvis jeg skrev: “Jeg lover aldrig at skrive ‘web + unævneligt versionsnummer’ igen” ville det blive endnu mere sort snak og en endnu mere intern diskussion, end det allerede er. Jeg syntes indtil i formiddag, at ‘Web 2.0’ (fy Nadja, nu igen!) var et ok samlende begreb for faldgruberne. Men det er klart, at det ikke fungerer, hvis jeg er den eneste, der opfatter det ironisk, og bruger det som skræmmebilledet på alt det, ‘vi’ ikke kan lide. Men hvor var det rart, sålænge jeg levede i troen på, at jeg godt kunne bruge det, sålænge det var med tydelig ironisk afstandtagen…

For spørgsmålet er, hvad vi så skal kalde det? Både det ufede (formerly known på denne blog som ‘Web 2.0’) og alt det komplekse, sociale, kollaborative, fælleskabsorienterede, frie, åbne, vi hylder.
Og så kan man jo stille sig selv og sine læsere to tillægsspørgsmål:

Ville alle mulige andre begreber, der indeholder sammensætninger med “-samfundet/age/æra/sfære” ikke være ligeså problematiske?

Kan det overhovedet lade sig gøre at ‘tagge’ kompleksitet på en simpel måde?

Reklamer