Man skal nu ikke altid kimse ad agurkeaviser…

by Nadja

Agurketid er som bekendt et lidt nedladende begreb for nyhedsdækningen i højsommermånederne. En tid, hvor alt (især de politiske skyttegravskrige) ligger stille, fordi alle er på ferie. Der kimses sådan lidt ad sommer-journalistikken. Men i virkeligheden er det jo nogle ekstremt vigtige måneder – især for aviserne. For det er jo netop nu, alle os, der stadig læser avis virkelig har tid til at læse artiklerne og falde ned i alle de artikler, vi ikke lige havde troet interesserede os. Og det er lige netop nu, at alle de frafaldne (og dem, der aldrig rigtig nåede at blive) avislæsere har mulighed for at blive hooked. For man kan næsten ikke undgå at falde over en avis eller to i folks sommerhuse, strandtasker, picnickurve i Kongens Have. Og sommersamværet tillader jo netop den der dovne bladren blandet med sludren, småkommentarer om dette og hint og genfortællinger af interessante pointer, som det stadig kun er avisen der rigtig kan give os.

Og det gør jo ikke rigtig noget, at den avis man falder over er et par dage gammel, når der alligevel ikke rigtig er de store nyheder at følge med i (og man trods alt hellere følger de superaktuelle sager som mellemøstkrise og doping-skandaler i mere levende/opdaterede medier).

Så en ting er at avisen som medie passer langt bedre til ferietid end til stressede hverdagsmorgener – en anden ting er, at mange af de sommerserier aviserne ofte finder på i mangel på nyheder, faktisk tit er rigtig, rigtig gode. Mere motivationsretoriske i tonen og indholdet, fordi det er ferietid for standpunktsretorikken – og ofte rigtig gode til at sætte tingene ind i et større perspektiv.

Politiken kører fx en god serie, hvor de genlæser sociologiske klassikere – Risikosamfundet, Clash of civilisations etc etc for at se, hvordan de tager sig ud i et nutidigt perspektiv. Og Berlingske (en anden god ting ved sommertiden er, at man er mere tilbøjelig til at zappe lidt mellem aviserne :-) har for tiden en rigtig god serie med spots på afgangseleverne fra Forfatterskolen 2006. Fine portrætter af dimmitenderne med interview om deres syn på forfatterskabet/forfatterskolen/fremtiden og derefter et uddrag af et udvalgt værk. Dette giver et rigtig godt indblik i fremtidens litterære potentiale – og er et frækt alternativ til ugebladsnovellen.

Men den slags serier og alternative ‘takes’ på sagerne skal så også til – for det værste, der kan ske for avisernes fremtid er, hvis alle dem, der sjældent læser avis og faktisk gør det netop nu, sidder tilbage med fornemmelsen af: Jamen, jeg har læst hele avisen og der stod ikke andet, end at der bliver solgt flere is i Skagen, når det er varmt.

Og det ville altså være synd – for agurkeaviser har potentialet til at smage efter ligeså meget mere som en krum sommermodnet dansk agurk.

Advertisement