Nadja Pass

Hvem skal jeg interviewe i Seattle?

Til efteråret tager jeg et par uger til Seattle. Det er tredje gang, jeg skal derover.

Første gang var i 1999 og ‘the emerald city’ summede af succes og opadstigende aktiemarkeder. Med Microsoft, Starbucks og Amazon som økonomiske gazeller og øko-outdoor-art-espresso-scenen som kulturel drivkraft.

Anden gang var i 2004. Min omgangskreds derovre var splittet i to – ‘the microsofties’ og tidligere Starbucks-barristaer, der havde tjent formuer på at være på rette tid og sted nogle år forinden og nu drev lidt rastløse rundt uden at kunne finde ud af, hvad de skulle bruge resten af deres liv på. Og så alle de andre, der havde nydt godt af den gode, optimistiske tid – og nu pludselig stod tilbage uden arbejde, studier eller særligt interessante fremtidsperspektiver, fordi deres brancher (kommunikation, design, kunst, cafeer etc etc) var blandt de første til at blive sparet væk, da it-boblen bristede.

Nu skal jeg så derover igen. Primært for at besøge den gode veninde, der grundlæggende er årsagen til at jeg vender tilbage igen og igen – men også fordi jeg er nysgerrig efter at se, hvordan alt web 2.0-virakken mon påvirker byen, der i ekstrem grad er både it- og kultur-følsom. Og nu er mit spørgsmål så til jer derude, om der er nogle særlige personer/firmaer/organsationer I særligt godt kunne tænke jer at læse om her på bloggen og eventuelt også i nogle andre artikler.

Jeg har selvfølgelig selv en del ideer, men når det gælder it/tech/social software/blogs er der nok nogle af jer derude, der har nogle bud, jeg ikke lige selv ville være kommet frem til.

Der er naturlige grænser for, hvor meget jeg kan nå, mens jeg er afsted – men jeg kunne virkelig, virkelig godt tænke mig at høre jeres bud på, hvem jeg skal prøve at få sat interviews op med…

Man skal nu ikke altid kimse ad agurkeaviser…

Agurketid er som bekendt et lidt nedladende begreb for nyhedsdækningen i højsommermånederne. En tid, hvor alt (især de politiske skyttegravskrige) ligger stille, fordi alle er på ferie. Der kimses sådan lidt ad sommer-journalistikken. Men i virkeligheden er det jo nogle ekstremt vigtige måneder – især for aviserne. For det er jo netop nu, alle os, der stadig læser avis virkelig har tid til at læse artiklerne og falde ned i alle de artikler, vi ikke lige havde troet interesserede os. Og det er lige netop nu, at alle de frafaldne (og dem, der aldrig rigtig nåede at blive) avislæsere har mulighed for at blive hooked. For man kan næsten ikke undgå at falde over en avis eller to i folks sommerhuse, strandtasker, picnickurve i Kongens Have. Og sommersamværet tillader jo netop den der dovne bladren blandet med sludren, småkommentarer om dette og hint og genfortællinger af interessante pointer, som det stadig kun er avisen der rigtig kan give os.

Og det gør jo ikke rigtig noget, at den avis man falder over er et par dage gammel, når der alligevel ikke rigtig er de store nyheder at følge med i (og man trods alt hellere følger de superaktuelle sager som mellemøstkrise og doping-skandaler i mere levende/opdaterede medier).

Så en ting er at avisen som medie passer langt bedre til ferietid end til stressede hverdagsmorgener – en anden ting er, at mange af de sommerserier aviserne ofte finder på i mangel på nyheder, faktisk tit er rigtig, rigtig gode. Mere motivationsretoriske i tonen og indholdet, fordi det er ferietid for standpunktsretorikken – og ofte rigtig gode til at sætte tingene ind i et større perspektiv.

Politiken kører fx en god serie, hvor de genlæser sociologiske klassikere – Risikosamfundet, Clash of civilisations etc etc for at se, hvordan de tager sig ud i et nutidigt perspektiv. Og Berlingske (en anden god ting ved sommertiden er, at man er mere tilbøjelig til at zappe lidt mellem aviserne :-) har for tiden en rigtig god serie med spots på afgangseleverne fra Forfatterskolen 2006. Fine portrætter af dimmitenderne med interview om deres syn på forfatterskabet/forfatterskolen/fremtiden og derefter et uddrag af et udvalgt værk. Dette giver et rigtig godt indblik i fremtidens litterære potentiale – og er et frækt alternativ til ugebladsnovellen.

Men den slags serier og alternative ‘takes’ på sagerne skal så også til – for det værste, der kan ske for avisernes fremtid er, hvis alle dem, der sjældent læser avis og faktisk gør det netop nu, sidder tilbage med fornemmelsen af: Jamen, jeg har læst hele avisen og der stod ikke andet, end at der bliver solgt flere is i Skagen, når det er varmt.

Og det ville altså være synd – for agurkeaviser har potentialet til at smage efter ligeså meget mere som en krum sommermodnet dansk agurk.

%d bloggers like this: