Så så man lige mig bruge skråstreg/slash
by Nadja
Hvis spørgsmålstegnet er tidens tegn, må skråskregen/slashen vist efterhånden være blevet denne blogs stilistiske varemærke.
Og det er temmelig overraskende, fordi jeg ellers har afvist den som sløset sprogbrug og tegn på manglende tegn-fornemmelse. Så min uhæmmede brug af /////’r her på bloggen vækker selvfølgelig stof til eftertanke. For tankestregerne er ikke ene om at repræsentere sproglige unoder, jeg ellers aldrig ville have tilladt mig, her på bloggen.
Spørgsmålet er imidlertid, om de overhovedet er unoder, når det kommer til stykket – eller om de i virkeligheden er goder?
For (hvis vi lige skal ride personlig-privat-diskussionen ÈN gang til :-) de er selvfølgelig med til at give de enkelte blogposts en mere levende og personlig tone, simpelthen fordi de er hentet fra mit talesprog og med skødesløs hånd smidt ind i mit spirende blogsprog.
Og på den måde bliver blog endnu et eksempel på det hybridsprog, der (som e-mail, sms og Nynnes Dagbog for den sags skyld) blander skrift og talesprog.
/////////////////// :-)
[…] …så så man lige mig åbenbart have brugt en del spam-frække ord i træk i mit sidste indlæg… og jeg, der ellers taler så nydeligt… først slashen, nu den spiffe sprogbrug… […]