Skribenter der skaber sig
by Nadja
Meget aprospos den store diskussion om privat/personligt og framing har jeg lige modtaget Christine Isagers ph.d-afhandling ‘Skribenter der skaber sig’. Den handler om jeg-fortalt journalistik (især med udgangspunkt i Günter Wallraff og Hunter S. Thompson, men også spækket med danske – og mere nutidige – eksempler).
Jeg glæder mig rigtig meget til at læse den. Dels for dens faglige kvaliteter, som jeg er sikker på vil sætte gang i en masse nye tanker om det private/personlige som stiltræk/virkemiddel – men også fordi den med garanti rummer en masse tekst- og sproglige kvaliteter – og ikke så få jeg-fortalte refleksioner fra skribentens egen hånd :-)
Christine har iøvrigt for nylig startet den faglige blog firstpersoninprint, hvor man kan følge hendes forskning og tanker om emnet.