Nadja Pass

Der er ved at være halvanden måned siden, jeg skød denne blog igang. Og det føles som evigheder siden. Evigheder siden, jeg krabbede rundt om ideen og ikke rigtig kunne komme igang.

For hvad skulle vinklen være?
Hvordan skulle tonen være?
Hvordan skulle den se ud?
Hvad ville jeg med den?
Kort sagt: Hvordan skulle den ‘frames”? (godt nydansk ord, der har holdt sig indtog i mit ordforråd med stort set samme hast som blogosfæren har holdt sit indtog i min dagligdag).

Og så kom jeg endelig igang – og det var helt klart det faglige fundament og iværksætter-vinklen, der endelig fik mig ud af starthullerne.

Nu har jeg efterhånden fået rodet mig i en længere – og meget, meget interessant – diskussion om det private og det personlige i blogposts… og de mange kommentarer og henvendelser i den forbindelse får mig selvfølgelig til at reflektere over udviklingen i mine egne blogposts. For jeg kan helt klart mærke, at jeg allerede nu tillader mig meget mere. Strengt faglige indlæg blandes med meget personlige indlæg inspireret af private samtaler, rejser, oplevelser…

Og i virkeligheden er det nok ikke så mærkeligt – for i min dagligdag glider hverdag og fritid i meget høj grad sammen. Oplevelser fra min studietid i Ghana indgår i min kommunikationsrådgivning om mundtlighed; jeg skriver faglige artikler om mit store sladderblads- og skodserieforbrug; jeg arbejder midt om natten og tager på inspirationsture, når alle andre sidder på deres pinde… så egentlig er det absurd at forsøge at skelne her på bloggen.

Hvad afgør så, hvad der hører til her på bloggen, og hvad der ikke gør?

Det handler i virkeligheden nok stadig om ‘framingen’ – men bare på en helt anden måde, end jeg forestillede mig oprindeligt. Herr spiller kategorierne en vigtig rolle. For når jeg i tvivl om, hvorvidt en tanke passer som blogpost eller ej, hjælper det at spørge: “Hvilken kategori passer denne tanke i?”. Hvis indlægget oplagt passer i en eller flere kategorier, er den ‘home safe’. Hvis den ikke passer, er der to muligheder:

1) Måske hører den tanke ikke hjemme på bloggen. Og så dropper jeg den.

2) Måske mangler der en kategori – og hvis der viser sig en oplagt kategori udfra en tanke og den kategori på en eller anden måde passer ind i det usynlige mønster, der trods alt danner sig – jamen så kommer tanken + den nye kategori med. Også selvom det er et langt mere personligt/privat indlæg – som for eksempel dem jeg planlægger til min nye litteratur-kategori. Her er udfordringen imidlertid, at kategorierne ikke bare må knopskyde, så der ligger et post i hver – og kategorierne dermed opløser deres egen eksistensberettigelse. Så det er i sig selv et ret effektivt filter, der filtrerer en hel del tanker fra.

Nuvel – jeg kan se på hele privat-personlig-diskussionen, at man skal passe på med at snakke genre. Men lad mig (og her slår min stædighed voldsomt igennem) sige, at jeg tror ‘framingen’ er meget vigtig – både når man vil anspore folk, der endnu ikke kender så meget til blogs til at komme igang – og når det handler om at invitere de første læsere med ombord på en ny blog.

Men samtidig har jeg nu også lært af mine egne erfaringer og kan godt se, hvor vigtig hele beta-tanken er. For når først man kommer igang, spiller ud, begynder skidtet jo at ‘frame’ sig selv :-)