Personligt eller privat?

by Nadja

Igår fortalte en af mine gode veninder, at hun havde besøgt min blog for første gang – og jeg var selvfølgelig vanvittig spændt på, hvad hun sagde til den. Især er jeg meget i tvivl om tonen her på bloggen – er det for personligt, det jeg skriver?

Hun sagde nej – og at det netop var den personlige vinkel, der gjorde det interessant. Men hun pointerede så også (og det synes jeg var så godt pointeret, at jeg lige vil opsummere det her :-) at det nok er meget godt at sondre mellem det personlige og det private, når man blogger.

Personlige blogposts bygger således på oplevelser, tanker og reflexioner, der tager udgangspunkt i skribentens egne erfaringer, men formår at sætte dem ind i et større perspektiv, så det også kan have relevans for andre, der ikke aner, hvem personen er.

Private blogposts er derimod tanker og oplevelser, der primært henvender sig til en selv og ens nærmeste omgangskreds. De behøver ikke at være mindre interessante, men modtagergruppen er noget mere begrænset. Og det kan virke grænseoverskridende med meget private posts på en blog, hvor man ellers er vant til at læse om det faglige og det personlige.

Den sondring synes jeg egentlig er ret interessant som indlæg i diskussionen om, hvorvidt blogs bare er folks ultimative, ukritiske selvfremstilling af alt, alt, alt for private tanker – ELLER om det netop er styrken, at bloggen åbner muligheden for langt mere personlige medier. For det er selvfølgelig hensigten med bloggen og bloggerens tanker om, hvem man ønsker at henvende sig til, der definerer graden af det private og personlige.

Jeg betragter selv den personlige tone som denne blogs eksistensberettigelse. Jeg deler gerne ud af mine egne strøtanker og livserfaringer, men bestræber mig på at sætte dem ind i et lidt større perspektiv, så de forhåbentlig er relevante for andre også. I visse tilfælde nogle, der overvejer at blive iværksættere; i andre tilfælde nogle, der selv eksperimenterer med socialt software; i andre tilfælde med-retorikere/kommunikationsinteresserede – og i mange tilfælde nogle, der kombinerer det hele eller ingen af delene, men som alligevel godt kan lide et personligt funderet indspark i tankegangen.

Det private har jeg derimod svært ved at forestille mig at blogge om, og kan foreløbig ikke forestille mig andet end, at jeg vil holde mig til de mere 1-2-1 baserede medier. Men hvem ved – efter at være blevet bidt af blogtankegangen har jeg måttet æde nogle gamle kæpheste i mig og ændre mit kommunkationssyn på mangt og meget. Så jeg har lært at man aldrig skal sige aldrig.

Eller som Beta HQ har formuleret det på den t-shirt jeg bærer i skrivende stund (og se, der sneg privatsfæren sig allerede ind:-)

Change happens…stay in beta

Reklamer