Politisk debat: standpunkter eller grundlæggende værdier?

by Nadja

Politiken i dag (Søndag den 16. juli 2006) byder på et motivationsretorisk interessant interview med Marianne Jelved. Interviewet er et led i en serie, hvor fremtrædende politikere udtaler sig om det politiske landskab efter Muhammedkrisen og de Radikales melding om “Jelved som statsminister”. Og nu er turen så kommet til Marianne Jelved herself.

Det interessante er (i denne sammenhæng) hverken indholdet eller Jelveds politiske synspunkter. Men mere artiklens form og konstruktion i sig selv.
Overskriften lyder: “Kan man komme ud over det med bogstaverne?” (altså partibogstaverne, når man optæller Folketingets blokke og flertalskombinationer).

Det kan man – hvis man tager journalistens spørgsmål for pålydende – åbenbart ikke. For hele vejen igennem helsidesinterviewet bliver journalisten ved og ved og ved at bede Jelved om bogstavkombinationer og fyndige udmeldinger om, hvor alvorligt hun mener det med statsministerambitionerne. Så vedholdende, at Marianne Jelved føler sig nødsaget til at sige: “…og jeg siger til dig, at alle dine spekulative ideer kan du godt blive ved med at stille spørgsmål om – jeg svarer med, hvad det er for politik, jeg kæmper for.” Og senere i samme interview: “Så se dog at få det overstået, for du får ikke andre svar end dem her.” Vi skal også en laaaaang tur rundt om håndtasken. Ha ha og hø hø og alt det der… og så er der gået næsten en hel side med at sige alt det allerede sagte og alt det, der egentlig ikke er så fandens interessant.

Det der til gengæld kunne have været interessant er, at Marianne Jelved igen og igen understreger, at hun gerne vil have lov til at tale om værdier. Hvortil journalisten spørger: “Men hvis I skal sælge jer selv til vælgerne, så er I vel nødt til at opstille nogle konkrete punkter og ikke blot nogle værdier?” og Jelved svarer: “Det synes jeg ikke. Jeg tror, der er mange, der op i, hvad det er for nogle værdier, vi bygger vores samfund på”.

BRAVO, siger undertegnede bare.

For det er lige netop debatten om de grundlæggende værdier, vi har brug for i dagens politiske billede. Det holder ikke at alle politiske diskussioner handler om enkeltsager og konkrete punkter – for vi ved jo alle sammen godt, at når det kommer til realpolitiken, er der et hav af bogstavkombinationer, mandatfordelinger og realiteter, der ser anderledes ud, end da valgløfterne blev fremsat. Og derfor er det langt mere interessant for os at kende til politikernes/partiernes grundlæggende værdier, fordi de giver os en fornemmelse af, hvordan de vil håndtere eller reagere overfor konkrete politiske spørgsmål.

Men denne – for mig at se ekstremt vigtige – pointe levnes ikke meget plads og fremhæves hverken i manchet, mellemrubrikker eller dimmere.

Spørgsmålet er så – og jeg kender ikke svaret – OM det er meningen, at vi skal tage journalistens spørgsmål for pålydende. Eller om de snarere er et smart retorisk kneb for at karakterisere og fremhæve Marianne Jelved som UDFORDREREN- ikke bare af regeringen, men også af det nuværende politiske system og af de politiske medier.

A) FOR denne tolkning taler, at journalisten vælger at bringe Jelveds indvendinger ord for ord artiklen igennem – og derved dels udstiller sig selv og sin egen insisteren, dels giver Jelved mulighed for at påpege, hvor træt hun er af de forudsigelige spørgsmål. På en måde så det virkelig larmer – larmer meget mere, end hvis journalisten bare havde trimmet sit interview til at handle om værdier og ikke sagt et ord om bogstavkombinationer.

B) IMOD denne tolkning taler, at den pointe i så fald er lidt for godt gemt væk. Det er klart, at det ville virke modsat hensigten, hvis den blev ekspliciteret alt for tydeligt – men alligevel… når det kun er overskriften ud af alle “øjenfangerne”, der antyder en sådan tolkning, kræver det meget af læserne. Nemlig at de læser artiklen fra ende til anden. Og tygger godt, selvstændig og kritisk undervejs. Og det kan selv Politiken vel ikke regne med at alle læsere gør på en af sommerens smukkeste søndage.

Begge læsninger munder imidlertid ud i samme hovedpointe: Mange vigtige pointer går tabt i hovedløse diskussioner af bogstaver og blogpolitik, der alligevel ikke kan bruges til noget, før valgresultaterne foreligger – og i mellemtiden går den vigtige debat om de grundlæggende værdier tabt, fordi alle fokuserer på standpunkter.

Lad os håbe, at intentionen med dette interview var at give god plads til Jelveds pointer om anti-bogstavstankegang. Og så på det mere generelle plan spørge ud i rummet: Hvad skal der til, for at få den politiske journalistik til at droppe fokuseringen på enkeltsager og standpunkter – og i stedet give politikerne plads til at folde deres argumenter ud og fortælle om sagernes helhed og sammenhænge?

Reklamer