Kebabmiraklet i NordVest

by Nadja

Et af de absolutte 0-punkter i Reflexioners første levetid, var den dag, vi blev nødt til at smide en halv palle Reflexioner om Søndagen ud. De var kommet retur fra DCA i usælgelig stand – med store ‘retur-sedler’ ud over hele den smukke forside. Helt nye, fine, friske reflexioner, helt ødelagt. Og det spild havde vi lissom ikke regnet med.

Vi havde dog ikke luret, HVOR ødelagte de var, før vi havde fået dem allesammen slæbt op til 5. sal i Fiolstræde, hvor Reflexioner havde de yndigste – men også ekstremt kolde – lokaler de første år. (very bohême :-) Og nu blev vi nødt til at smide dem hele vejen ned ad trapperne, pakke dem ind bag i bilen i øs-sjask-regnvejr – og køre dem til forbrænding.

Stakkels Mette Bentholm var det tapre redaktionsmedlem, der holdt mig med selskab under dem møgtjans. Hendes knaldrøde hår hang i tjavser ned over en alt for tynd – og meget lidt regntæt gul sommerjakke og vi kan stadig den dag i dag grine over, HVOR helt ufatteligt sølle vi var den dag.

Ovenpå anstrengelserne havde jeg lovet at give en rigtig god frokost. Stor var derfor den ekstra ærgelse, da vi stod plaskvåde midt i Nordvest og ikke kunne spotte noget spiseligt i miles omkreds…

Men så skete miraklet. Vi trådte ind i Kosk Kebab på hjørnet af Frederikssundsvej og Hejrevej. Og her åbenbarede der sig et helt lille eventyr af trækulsgrill, højlydt stemning, fantastiske krydderier, sød te og stopfyldtekommen-hinanden-ved-borde. Og det var som balsam for sjælen at sidde der og drikke stemning og sjove detaljer ovenpå sådan en møgdag.

Jeg cykler tit forbi, og sender stedet en venlig tanke hvergang. Men jeg har ikke været derinde siden. Men så i dag fulgtes jeg hjem med en af mine bedste veninder, som jeg havde fortalt om kebabmiraklet på Nørrebro dengang for flere år siden. Og hun spurgte, om ikke vi skulle gå derind. Og det gjorde vi så – og her sidder jeg nu – mæt, tilfreds og glad ovenpå endnu et velsignet måltid mens regnen stod i tove nedover Nordvest-kvarteret.

Og på vejen hjem slog det mig, at selvom mit første besøg på Kosk’ Kebab faldt på en dag, der må betegnes som et af de absolutte nulpunkter i Reflexioners historie, sidder jeg alligevel tilbage med primært gode minder fra den dag.

Reklamer