Nadja Pass

Bare lige en hurtig tanke:

Lad os sige, at traditionel corporate communication og teksterne på det statiske wwweb ofte er (i princippet i hvert fald) formfuldendte, gennemgodkendte indlæg, der heslt ikke skal kunne stilles spørgsmålstegn ved. At afsenderen faktisk håber, at indlæggene, webteksterne og pressemeddelelserne tager højde for det hele og ender med at efterlade et mentalt udråbstegn hos modtageren… Lad os et øjeblik for argumentets skyld sige det :-)

Og lad os så sige, at den nye form for kommunikation, der affødes af blog-o-sfæren og live-web-tankegangen, repræsenterer det stik modsatte. Nemlig indlæg, der netop lægger op til debat. Strøtanker – som denne – som man gerne vil vende med andre. Indlæg, der opfordrer til reaktion og reflexion, fordi de i sig selv er åbne og ikke helt så formfuldente, færdigtænkte, formulerede. Lad os sige, at det typiske blogindlæg hylder – og ivrigt benytter sig af – tankestreger, tænkeprikker… og spørgsmålstegn. Og at det i blog-o-sfæren i sig selv er en dyd at stille spørgsmål, undre sig højlydt.
Hvis vi siger det – er det så en tilsnigelse af sige, at spørgsmålstegnet er tidens tegn?

Ja, jeg spørger bare…