Nadja Pass

Lounge møder blog – og live-blogging opstår

I eftermiddags var jeg til et rigtig godt arrangement hos BetaHQ. Her er et uddrag af den teasende invitation, jeg lidt tilfældigt var snublet over på betahq.com:

“At mediebranchen er i færd med den største serie af forandringer siden Gutenberg er næppe en overdrivelse. Google er ved at udvikle sig til verdens største indoor medie. Reuters er ved at genopfinde sig selv. Aviserne går i offensiven. De innovative forlag lancerer bøger i beta og publicerer på nettet.”

Indlæggene fra BetaHQ’erne var i sig selv gode og tankevækkende – men det mest inspirerende var faktisk selve arrangementets form. Det gik under begrebet ‘Lounge’ – og formen var forbilledlig. Her var 5-6 veltunede indlæg på hver ca. 10 minutter, stramt ordstyret og afbrudt af kommentarer og debat. (med en ordstyrer, der formåede lige at samle op på oplæg og kommentarer, hvilket ikke er en diciplin ordstyrere i DK generelt mestrer).

Formen tvang foredragsholderne til at være meget pointerede+fokuserede og holdt tempoet højt på en rigtig god måde.

Når man tænker på, hvordan de fleste konferencer går i tomgang med lange indlæg, der ofte sluger spørgerunden, fordi foredragsholderne ikke formår at holde tiden/strukturere deres indlæg… ja så var det lige før, man kunne udråbe denne loungeform til at være for konference-universet, hvad bloggen har været for internettet: En mulighed for at gøre det hele langt mere levende, pointeret og dialogisk.

Så i virkeligheden var det vel en slags live-blog: med korte, pointerede indlæg og masser af plads til hurtige kommentarer.

Reklamer

Nu gik det ellers lige så godt – men øv – nu er jeg stuck :-(

Så så man lige mig. Jeg har købt domænenavn, fundet en host, der skulle kunne håndtere wordpress og havde fint fået downloadet det hele. Men øv, nu kan jeg ikke finde ud af at flytte alt det, jeg har lavet her på bloggen over på den nye side (for der er ikke en smart lille import-from-wordpress-knap, som der ellers er her på den gratis version).

Og så kan jeg gud-døle-mig heller ikke få hverken de små formatteringsikoner frem eller finde ud af at downloade de visuelle temaer, jeg gerne ville bruge. Og jeg er jo desværre hjælpeløs, når det gælder kodning…
Så lige nu ligger der bare en automatisk “sorry – there’s nothing here” meddelelse der, hvor jeg skulle have brugt kvällen på at fylde nyt indhold ind. Øv altså – så meget for, at jeg lige var begyndt at synes, at jeg var ved at få hul på bylden…

Men well, well… følg udviklingen her på bloggen… to be continued. Og – needless to say – hvis nogen derude ved, hvordan jeg kommer videre herfra, må I meget gerne lige sende et pip :-)

%d bloggers like this: