Ouafas fredsmission og Peopleagainstpeace.net
by Nadja
Så lykkedes det mig endelig at få set Ouafas fredsmission på DR2. En af de titler, der hele tiden har stået og lokket, når jeg har tjekket tv-programmet – men som det af en eller anden grund aldrig er lykkedes mig at få set.
Og det var rigtig godt – cool vært, der undersøgte hvordan mellemøstlig kunst- og kultur kan være med til at styrke fredsprocessen. Meget nuanceret, gode klip med funky mellemøstlige kunstnere, Kulturministeren bappende på vandpibe og diskuterende kulturforståelse… fint udført hele vejen igennem. Og meget motivationsretorisk interessant, fordi det hele handlede om, hvordan kunsten kan være med til at skabe et meget mere konstruktivt debatklima.
Man kan se programmerne og læse mere om fredsmissionen på dr.dk/fredsmissionen – og der finder man også denne fine lille film om fred:
Peopleagainstpeace.net
Filmen viste sig så at være produceret af reklamebureauet Progaganda McCann, der i parantes bemærket er nogle af de bedste i Danmark til at udnytte reklamemediet til motivationsretorik – dels i deres egne annoncer (med rigtig gode tekster om hverdagsfænomener, de får vredet på en meget finurlig måde) – dels med tankevækkende kampagner for blandt andet Politiken og Apotekerne. Og i de gode gamle dage, da det bare hed Propaganda, lavede de også nogle virkelig frække ting for Information og Mobilix (den legendariske Samtale Fremmer Forståelsen-kampagne)