Top 3 over spørgsmål, der bliver stillet, når jeg siger, jeg er selvstændig
by Nadja
Man kan lave en hurtig top tre-liste over 'frequently asked questions', jeg konstant bliver stillet, når folk hører om mit alternative karrierevalg. Og de er – skudt fra hoften (jeg har trods alt ikke holdt statistik over det):
- Arbejder du så ikke hele tiden?/Holder du nogensinde fri?
- Føler du dig ikke meget ensom?/Savner du ikke nogle kolleger?
- Kræver det ikke enormt meget mod?
Og faktisk må jeg altid svare nej til det hele.
Ad 1) Jo, jeg arbejder meget. Men jeg kan faktisk rigtig godt lide at arbejde – for mig er det mest af alt en leg at bygge noget nyt op. Sådan har jeg faktisk altid haft det. Da jeg var lille elskede jeg at indrette dukkehusene, men jeg kunne ikke finde ud af at lege med dem…sådan ' gøre-gøre rent, vaske-vaske op'. Så ville jeg meget hellere igang med at udvikle en ny leg eller bygge en etage ovenpå dukkehuset, så jeg blev nødt til at møblere om igen. Desuden har jeg jo helt bevidst skruet mit arbejde sammen på en måde, så det både er arbejde, men også i høj grad rummer gode sociale elementer, efteruddannelse og en masse samfundsengagement. Så hvor andre måske arbejder en vis portion af døgnet, har fritidsaktiviteter og så ser folk, glider det sammen for mig. Derfor er min optælling af timer (noget jeg aldrig gør, men bare for pointens skyld) brugt på arbejdsrelaterede ting i løbet af et døgn nok utroligt høj – men det er ikke sammenligneligt med et 9-7 job. Og så må jeg da iøvrigt sige, at det ikke lader til at 9-17-jobsene indenfor min branche er særlig 9-17 længere. Jeg modtager meget ofte arbejdsmails sendt fra 9-17-ansatte, afsendt klokken 22.30 en lørdag aften. Såååå…
En fantastisk ting ved at være selvstændig er desuden, at jeg ofte har mulighed for at stemple helt ud – og det er ikke altid det behov melder sig lørdag, søndag eller pinsedag. Det kan sagtens være en onsdag midt på dagen, at jeg har brug for at svømme en kilometer mens tankerne falder på plads. Og selvom jeg selvfølgelig ofte har møder eller arbejdsopgaver, der alligevel binder mig til pinden, er det faktisk også meget, meget ofte muligt for mig at stikke afsted. Det betyder så selvfølgelig også, at jeg ikke ligefrem helligholder pinsen, kristi himmelfart etc, hvis jeg er godt igang med en arbejdsopgave og det regner udenfor. På den måde er der meget mere fleksibilitet til at gøre tingene, når de passer bedst – og mulighed for at følge (og nyde) vejrets foranderlighed.
Og endelig er det stort privilegium at kunne ordne ærinder, når det passer bedst. Siden jeg blev selvstændig har jeg nægtet at sætte min ben i IKEA og ISO lørdag formiddag – og da jeg bruger posthuset ret meget, er det ret skønt kun at skulle derned, når de eneste andre på gaderne er kvinder på barselsorlov og pensionister. På den måde vinder man også en masse tid, som ellers ville være tilbragt i kedelige køer, hvor folk stresser på vej mellem arbejde og institutioner, der faretruende nærmer sig lukketid.
Ad 2) På alle mulige måder er livet som selvstændig utroligt socialt. Faktisk så socialt, at jeg for tiden driver virksomheden hjemmefra, simpelthen fordi jeg er nødt til også at have nogle helt stille timer hver dag, hvis jeg også skal få produceret noget. Hvis jeg sad i et kontorfællesskab tvivler jeg på, hvornår jeg nogensinde ville få noget fra hånden – for jeg nyder virkelig at kunne skifte mellem helt forskellige stemninger. Uldsokker, myntete og mit eget musikalske lydspor derhjemme, fuld energi i det offentlige rum – so to speak :-)
Så nej, den ensomhed der er i den forbindelse er et nødvendigt og højt værdsat tilvalg. Men når det så er sagt kan jeg godt engang imellem savne, at der er nogle andre, der er ligeså 155% opslugt af projektet som jeg er. Kender alle nuancer og lever sig lige så fuldt ind det. Der er jeg priviligeret at have virkelig, virkelig mange gode sparringspartnere, der er meget inde i det hele og dybt engagerede – men det er selvfølgelig ikke det samme som hvis man var fuldgyldige partnere. I den forstand kan det godt være lidt ensomt at altid at skulle sidde i førersædet.
Ad 3) Nej – det med modet synes jeg også er meget relativt, for som jeg også har skrevet i et tidligere indlæg, synes jeg, det er 100 gange mere skræmmende at skulle lægge ansvaret for mit eget liv, min tid, min karriereudvikling, mine arbejdsopgaver og mine succeskriterier ud til andre.
Hvis du sidder derude og læser med, må du meget gerne stille andre spørgsmål til livet som selvstændig – og hvis du selv er selvstændig må du hellere end gerne give dit besyv med eller nuancere mine pointer. Jeg synes, det er rigtig, rigtig interessant at finde ud af, hvor barriererne ligger – og hvorfor det lige netop er ovenstående spørgsmål, der altid popper op. Jeg kan sagtens forstå, at der er mange ting, man usikker overfor, hvis man overvejer at blive at selvstændig, men lige netop disse er der ikke så meget hold i…
Nadja Pass 
Hej Nadja
Inspirerende indlæg… Jeg er en af dem, der godt kunne forestille mig at livet som selvstændig indebar for meget arbejde, for lidt tid til familieliv og for stor en usikkerhed – såvel økonomisk som rent personligt (hvis virksomheden fejler falder det tilbage på dig selv). Så det er spændende at læse om dine positive erfaringer.
Hej Sidsel Marie
Jeg kan sagtens forstå det, men det handler om at vende det hele mentalt på hovedet… Man kunne også vælge at sige, at der faktisk er der meget mere fleksibilitet til familielivet/fritiden, når man selv planlægger sin hverdag, sine indkøb og sine møder. Alfa og omega i forhold til frihed – og det gælder både som selvstændig og som fastansat – er, at man ikke sætter sig for hårdt, hverken i privatøkonomien eller i virksomhedens opstart.
Jeg kom selv til at bruge alt, alt, alt for mange penge, da jeg opstartede Reflexioner, og det var længe lige ved at knække både mig og projektet. Der var det ikke spor sjovt – og ikke spor frit. Men det var så også fordi jeg lagde meget hårdt ud med etableringsomkostninger, medarbejder, kontor og magasinproduktion. Hvis man ‘bare’ starter op som konsulent og er sig selv, sin hjerne og sin computer, koster det ikke så forfærdigelig meget at komme igang. Og så kan man jo altid skrue op, når det begynder at gå bedre.
Det lærte jeg på den hårde måde – og DEN fejltagelse begår jeg så forhåbentlig ikke igen.
Men når alt det så er sagt, og jeg primært vil understrege mine positive erfaringer, så er der også masser af tidspunkter, hvor det er vildt hårdt. Så hvis du går med tanker om at blive selvstændig og har brug for sparring i den forbindelse, er du meget velkommen til at kommentere tilbage :-)