Nadja Pass

Friheden fødes af begrænsninger

Jeg ender ofte i diskussioner om, hvornår man er mest kreativ. Når rammerne er helt frie eller når der er nedsat nogle begrænsninger. Jeg mener klart det sidste. Man skal have nogle udfordringer at spille op imod, handle indenfor, koble på nye måder, for at komme rigtig godt igang.

Tænk bare, hvad sonetkransens komplicerede krav til metrik og rim gjorde for Inger Christensens sommerfugledal… de var næppe steget op på samme måde, planetens sommerfugle, hvis hun bare havde givet sig selv helt frie hænder.

For nylig blev jeg inviteret til at skrive om, hvad frihed er for mig på bloggen frirummet – så hvis du vil have udfoldet tanken om frihed og begrænsninger, kan du læse hele teksten her

Top 3 over spørgsmål, der bliver stillet, når jeg siger, jeg er selvstændig

Man kan lave en hurtig top tre-liste over 'frequently asked questions', jeg konstant bliver stillet, når folk hører om mit alternative karrierevalg. Og de er – skudt fra hoften (jeg har trods alt ikke holdt statistik over det):

  1. Arbejder du så ikke hele tiden?/Holder du nogensinde fri?
  2. Føler du dig ikke meget ensom?/Savner du ikke nogle kolleger?
  3. Kræver det ikke enormt meget mod?

Og faktisk må jeg altid svare nej til det hele.

Ad 1) Jo, jeg arbejder meget. Men jeg kan faktisk rigtig godt lide at arbejde – for mig er det mest af alt en leg at bygge noget nyt op. Sådan har jeg faktisk altid haft det. Da jeg var lille elskede jeg at indrette dukkehusene, men jeg kunne ikke finde ud af at lege med dem…sådan ' gøre-gøre rent, vaske-vaske op'. Så ville jeg meget hellere igang med at udvikle en ny leg eller bygge en etage ovenpå dukkehuset, så jeg blev nødt til at møblere om igen. Desuden har jeg jo helt bevidst skruet mit arbejde sammen på en måde, så det både er arbejde, men også i høj grad rummer gode sociale elementer, efteruddannelse og en masse samfundsengagement. Så hvor andre måske arbejder en vis portion af døgnet, har fritidsaktiviteter og så ser folk, glider det sammen for mig. Derfor er min optælling af timer (noget jeg aldrig gør, men bare for pointens skyld) brugt på arbejdsrelaterede ting i løbet af et døgn nok utroligt høj – men det er ikke sammenligneligt med et 9-7 job. Og så må jeg da iøvrigt sige, at det ikke lader til at 9-17-jobsene indenfor min branche er særlig 9-17 længere. Jeg modtager meget ofte arbejdsmails sendt fra 9-17-ansatte, afsendt klokken 22.30 en lørdag aften. Såååå…

En fantastisk ting ved at være selvstændig er desuden, at jeg ofte har mulighed for at stemple helt ud – og det er ikke altid det behov melder sig lørdag, søndag eller pinsedag. Det kan sagtens være en onsdag midt på dagen, at jeg har brug for at svømme en kilometer mens tankerne falder på plads. Og selvom jeg selvfølgelig ofte har møder eller arbejdsopgaver, der alligevel binder mig til pinden, er det faktisk også meget, meget ofte muligt for mig at stikke afsted. Det betyder så selvfølgelig også, at jeg ikke ligefrem helligholder pinsen, kristi himmelfart etc, hvis jeg er godt igang med en arbejdsopgave og det regner udenfor. På den måde er der meget mere fleksibilitet til at gøre tingene, når de passer bedst – og mulighed for at følge (og nyde) vejrets foranderlighed.

Og endelig er det stort privilegium at kunne ordne ærinder, når det passer bedst. Siden jeg blev selvstændig har jeg nægtet at sætte min ben i IKEA og ISO lørdag formiddag – og da jeg bruger posthuset ret meget, er det ret skønt kun at skulle derned, når de eneste andre på gaderne er kvinder på barselsorlov og pensionister. På den måde vinder man også en masse tid, som ellers ville være tilbragt i kedelige køer, hvor folk stresser på vej mellem arbejde og institutioner, der faretruende nærmer sig lukketid.

Ad 2) På alle mulige måder er livet som selvstændig utroligt socialt. Faktisk så socialt, at jeg for tiden driver virksomheden hjemmefra, simpelthen fordi jeg er nødt til også at have nogle helt stille timer hver dag, hvis jeg også skal få produceret noget. Hvis jeg sad i et kontorfællesskab tvivler jeg på, hvornår jeg nogensinde ville få noget fra hånden – for jeg nyder virkelig at kunne skifte mellem helt forskellige stemninger. Uldsokker, myntete og mit eget musikalske lydspor derhjemme, fuld energi i det offentlige rum – so to speak :-)

Så nej, den ensomhed der er i den forbindelse er et nødvendigt og højt værdsat tilvalg. Men når det så er sagt kan jeg godt engang imellem savne, at der er nogle andre, der er ligeså 155% opslugt af projektet som jeg er. Kender alle nuancer og lever sig lige så fuldt ind det. Der er jeg priviligeret at have virkelig, virkelig mange gode sparringspartnere, der er meget inde i det hele og dybt engagerede – men det er selvfølgelig ikke det samme som hvis man var fuldgyldige partnere. I den forstand kan det godt være lidt ensomt at altid at skulle sidde i førersædet.

Ad 3) Nej – det med modet synes jeg også er meget relativt, for som jeg også har skrevet i et tidligere indlæg, synes jeg, det er 100 gange mere skræmmende at skulle lægge ansvaret for mit eget liv, min tid, min karriereudvikling, mine arbejdsopgaver og mine succeskriterier ud til andre.

Hvis du sidder derude og læser med, må du meget gerne stille andre spørgsmål til livet som selvstændig – og hvis du selv er selvstændig må du hellere end gerne give dit besyv med eller nuancere mine pointer. Jeg synes, det er rigtig, rigtig interessant at finde ud af, hvor barriererne ligger – og hvorfor det lige netop er ovenstående spørgsmål, der altid popper op. Jeg kan sagtens forstå, at der er mange ting, man usikker overfor, hvis man overvejer at blive at selvstændig, men lige netop disse er der ikke så meget hold i… 

%d bloggers like this: