Nadja Pass

Efter et par skønne og meget inspirerende (men også temmelig hektiske uger) er jeg nu taget op i sommerhuset for at lade det hele bundfælde sig lidt. Lige så fantastisk det er at vælte sig i spændende arrangementer og samtaler – og ligeså meget ideerne og planerne udvikler sig af at blive og drejet, hvæsset og kritiseret – er det jo også lidt farligt, hvis man aldrig får tid til at sætte sig ned og rent faktisk få samlet tankerne, skrevet det hele ned, konkretiseret det.

Og når mit hovede, som nu, er ved at boble over af ideer, er det altid godt for mig at tage på landet. For af en eller anden grund har jeg altid tænkt ekstremt godt. Måske er det fordi, det var heroppe, min mormor lærte mig at stave som to-årig og i det hele taget stopfyldte mig med viden – så jeg underbevidst forbinder stedet gode tankeprocesser. Måske er det fordi der er verdens mest fantastiske samling af oldgamle sladderblade, Anders And-blade, Gyldendals Illustrerede klassiskere og knaldromaner af den slags jeg slugte som barn og som den dag i dag gør, at jeg har en meget nuanceret viden om gamle revystjerner og afdankede kongelige. Og måske er det simpethen fordi tiden strækker sig heroppe og fordi fuglesang og syrenduft bare er et smaddergodt akkompagnement til tænkeprocessen?