Nadja Pass

Hvis man overvejer at blive selvstændig, tror jeg, man kan syreteste, om man har det i sig ved at forestille sig iværksætterprocessen som en leg for voksne. Der er lidt 'Børnenes postkontor i voksenformat' over at skrive sin første faktura og stemple med eget firmanavn. Der er en helt del rollespil over at skulle leve sig ind i iværksættertilværelsens mange roller og udfordringer, når man på en gang er direktør, rengøringshjælp, PR-chef, sælger, flyttemand og ideudvikler. Der er ret mange daglige spændingsmomenter, som man skal løse uden på forhånd at kende hverken mål eller midler, så der er ikke andet at gøre end at eksperimentere sig frem til en mulig løsning. Og alle de spændingsmomenter betyder, at ens mave ofte føles som om, man er stuck i Himmelskibet i en time – 40 meter over Tivolis grusgange. (Sådan forestiller jeg mig i hvert fald, det føltes for dem, der sad deroppe. Og let's face it – det er ikke fedt, mens man sidder der – men når man forhåbentlig kommer vel ned på jorden igen, står man tilbage med en helt unik oplevelse, der givetvis fik sat både tilværelsen, Tivoli og København lidt i perspektiv)