Nadja Pass

Børnenes postkontor i voksenformat

Hvis man overvejer at blive selvstændig, tror jeg, man kan syreteste, om man har det i sig ved at forestille sig iværksætterprocessen som en leg for voksne. Der er lidt 'Børnenes postkontor i voksenformat' over at skrive sin første faktura og stemple med eget firmanavn. Der er en helt del rollespil over at skulle leve sig ind i iværksættertilværelsens mange roller og udfordringer, når man på en gang er direktør, rengøringshjælp, PR-chef, sælger, flyttemand og ideudvikler. Der er ret mange daglige spændingsmomenter, som man skal løse uden på forhånd at kende hverken mål eller midler, så der er ikke andet at gøre end at eksperimentere sig frem til en mulig løsning. Og alle de spændingsmomenter betyder, at ens mave ofte føles som om, man er stuck i Himmelskibet i en time – 40 meter over Tivolis grusgange. (Sådan forestiller jeg mig i hvert fald, det føltes for dem, der sad deroppe. Og let's face it – det er ikke fedt, mens man sidder der – men når man forhåbentlig kommer vel ned på jorden igen, står man tilbage med en helt unik oplevelse, der givetvis fik sat både tilværelsen, Tivoli og København lidt i perspektiv)

En af de dage, der er det hele værd

veranda.JPG

I dag er en af de dage, hvor det er skønt at være selvstændig. Startede fra morgenstunden med velbrygget kaffe på verandaen på Krogerup Avlsgaard, hvor jeg skulle mødes med Annette Hartvig, som jeg mødte på Reboot for en uges tid siden og aftalte at sludre videre med i dag. Jeg havde – selvfølgelig, tidlig på den som jeg altid er – nået et tog tidligere, og havde derfor en af de tidslommer, jeg elsker til lige at sidde der og kigge på verandaens frønnede brædder, rhododendronerne og en masse unger, der legede med vandslangen. Og der fik jeg endelig sat mig og skitset på mine tanker om det nye reflexioner.org. Kun på skitse/indhold/arkitetur-plan selvfølgelig, for det visuelle udtryk overlader jeg selvfølgelig trygt i grafikernes kyndige hænder. Men det var så skønt at sidde der i solen og få konkretiseret mine tanker.
Da Annette så var færdig med sit møde, fortsatte vi med kaffe i solen og sludrede fire timer non-stop om alt og ingenting. Så jeg var fyldt mentalt op til randen, da jeg trissede tilbage til Humlebæk Station og tog toget tilbage. Der er virkelig helt utroligt inspirerende oppe hos Aarstiderne – og for en mikroskopisk virksomhed som Reflexioner, er det meget, meget spændende og lærerigt at høre, hvordan Aarstiderne – og i særdeleshed Annette – håndterer væksten og værdierne.

Cyklede så ned til den Sorte Diamant, hvor jeg skulle deltage i et innovationstræf arrangeret af foreningen X-borders. Anede ikke, hvad det var for noget (eller nogen) for den sags skyld. Havde bare fået tilsendt en sød inviation med et meget spændende program vedhæftet – og meldt mig til. Og der steg jeg så ombord i en havnerundfart, hvor vi allesammen blev bedt om at meditere. Nu har jeg mediteret mange gange i mit liv – men aldrig til vands… og det var virkelig en anbefalelsesværdig udvidelse af det meditiative univers at mærke bølgerne skvulpe undervejs. Så blev vi sat af ved operaen, hvor vi blev udsat for nogle virkelig gode og veludførte visualiseseringsopgaver efterfulgt af violin-og-flygel-koncert med indbyggede reflexioner i operakorets øvelokale. Og undervejs skortede det ikke på picnic, gode folk, vin og othellolagkage.

Nu har jeg efterhånden deltaget i mange innovations/netværks-arrangementer og synes for det meste, at det er sjovt – men også at nogle af øvelserne kan være lidt fortærskede efterhånden. Men det her var virkelig, virkelig godt og inspirerende – og jeg var helt høj da jeg gik hjem gennem det solbeskinnede København boblende fuld af nye ideer.

Nu har jeg så sat den medfølgende CD med klassisk musik på, mens jeg sidder og skriver dette første indlæg på ‘nadjasreflexioner’. Og for at vende tilbage til den indledende sætning vil jeg sige, at en dag som i dag er en af de væsentligste grunde til at holde stædigt fast i selvstændigheden. For den fleksibilitet, der kommer ud af at kunne besøge så spændende mennesker og takke ja til uforudsigelige invitationer er simpelthen noget af det mest inspirerende. Så med denne minderune over en rigtig dejlig dag erklærer jeg hermed bloggen ‘nadjareflexioner’ for åben.

%d bloggers like this: