Så har vi taget hul på en ny arbejdsuge. I morges var bilkøerne ekstra lange, cykelstistemningen lidt mere aggressiv og passagerernes blikke, når de trådte ud af morgen-myldretids-busserne klassisk ”så skal vi til det igen”-trætte. For det er mandag, og så forventes hele det danske arbejdskorpset at møde på kontoret for at holde gang i hjulene.

Men hvor relevant er det egentlig at blive ved at ”tage på arbejde” i en tid, hvor man i de fleste brancher efterhånden kan løse sine arbejdsopgaver hvor som helst. Hvorfor bliver vi ved med at bruge en masse tid, CO2-udslip, børnefamiliestress og kødannelse på at så mange mennesker dagligt skal transportere sig til arbejde og tilbage igen for at møde på deres arbejdsPLADSER.

Og hvor relevant er det egentlig at afgrænse den tid, man ”er på arbejde”, til de 37,5 timer, der står i kontrakten, når vi alle sammen godt ved, at de fleste jobs i dag ligger og simrer  baghovedet konstant, og at den bedste ide meget ofte opstår alle andre tider og steder end ”når vi er på arbejde”.

Med de nye mobile muligheder og arbejdsopgaver i de fleste brancher, er der ingen grund til, at dansk erhvervsliv på mange måder stadig ligner et afsnit af Krøniken. Jeg ved godt, at det langt fra gælder alle brancher. Men ikke desto mindre vil jeg hævde, at rigtig, rigtig mange arbejdspladser – og dermed også deres medarbejdere – hænger fast i nogle gamle, dårlige vaner.

1) Hvorfor gør vi stadig vores arbejdsindsats op i timer og minutter, som om vi stadig stemplede ind og ud af industrisamfundets arbejdspladser? I stedet for at måle vores effektivitet på løste arbejdsopgaver (og kvaliteten af dem), så man med god samvittighed kunne tillade sig at holde fri, lade sig inspirere, gå en tur, drikke kaffe med inspirerende mennesker i resten af tiden, hvis man løste sin opgave hurtigt. I stedet for som nu, hvor vi reelt belønner medarbejderne for at trække sit arbejde så meget i langdrag som muligt?

2) Hvorfor bruger vi så ufatteligt meget af vores tid på mandags-tirsdag-afdelings-team-møder, hvor vi typisk bare bliver opdaterede på en masse ting, vi lige så godt kunne have skimmet i en mail – så vi ikke får tid til at løse vores rigtige arbejdsopgaver. I stedet for at nøjes med at mødes, når det virkelig er vigtigt, at nogle helt bestemte mennesker samles for at løse helt bestemte opgaver. Og hvorfor er vores arbejdskalendere sådan indrettet, at møderne er farvet som om de var det vigtigste, mens alle de mellemrum, hvor man reelt skal løse opgaverne er blanke – og derfor ser mindre vigtige ud?

3) Hvorfor bruger så mange så meget tid på at pendle frem og tilbage til arbejdspladser, når vi nu alle sammen godt ved, at vi typisk er langt mere innovative og gode til at ”tænke ud af boksen”, når vi befinder os i helt andre rammer? Hvorfor siger man stadig ”arbejder hjemme” i gåseøjne? Hvorfor respekterer vi ikke i langt højere grad end det er tilfældet i dag, at mange medarbejdere har brug for ro for at kunne koncentrere sig – i stedet for at forvente lynhurtige svartider på mails og telefon, snakke højlydt henover hinanden i storkontorerne og bryde dagligdagene op i konstante møder?

4) Hvorfor bruger arbejdspladserne så mange penge og energi på at have store domiciler stående hver dag – hvor der efterhånden ofte er halvtomt på gangene og umuligt at samle de relevante medarbejdere til møde, fordi folk arbejder forskudt hjemme – når man reelt kunne dele pladserne med andre virksomheder, hvis man tænkte det lidt smartere, så alle medarbejdere arbejdede fuldkoncentrede hjemme visse dage – og mødtes til gensidig udvikling, beslutninger og inspiration visse ugedage.

5) Hvorfor har børneinstitutionernes lukketider ikke ændret sig i takt med arbejdsmarkedets nye rytmer?

6) Hvorfor sørger lederne ikke i stedet for i langt højere grad for at sikre, at alle medarbejdere ved, hvad der er den overordnede plan – så de også bedre ved, hvordan deres egen indsats passer ind i den store sammenhæng. Og derfor kan handle og agere selv uden alle de møder? Og hvorfor er der ikke meget mere fokus på, hvad meningen egentlig er med det hele? Så langt flere kunne gå på arbejde mandag morgen med masser af glød og arbejdslyst i øjnene?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg selv er vanvittigt glad for at være selvstændig, og synes det giver nogle rigtig gode muligheder for både at elske og gå op i sit arbejde OG have tid og overskud til at bruge sit liv på alt muligt andet. Men hensigten med dette indlæg er nu ikke at sige, at alle andre også skal være selvstændige. Det handler om, at jeg tror, vi skal til at nytænke det danske arbejdsliv helt grundlæggende indefra. At vi skal begynde at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi arbejder som vi arbejder – og om ikke vi kunne få lavet lige så meget på langt færre timer, hvis vi pakkede hverdagene markant anderledes.

Så vi ville få meget mere ud af arbejdsindsatserne – og af resten af livet, for den sags skyld.

Hvor meget ville du kunne fra hånden, hvis ikke skulle bruge tid på at pendle? Hvis du ikke blev afbrudt hele tiden? Hvis du fik en chance for at koncentrere dig? Hvis du ikke skulle til møder hele tiden? Og hvad ville du kunne bruge den tid til?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

I går spurgte Nadja, hvilke grundlove vi hver især lever efter.

Det fik mig til at tænke på min egen, indre grundlov. Mit eget værdisæt. Og hvordan det har udviklet sig. Og det gik op for mig, at mine værdier først er blevet virkelige for mig i det øjeblik, hvor de er blevet testet. Hvor virkeligheden forvandler mine etiske paragraffer fra abstrakte problemstillinger til virkelige, menneskelige og konkrete udfordringer, som jeg skulle forholde mig til her og nu.

For én ting er, hvad vi siger til os selv, at vores grundlov og værdier er. En anden ting er, hvordan vi hver især udlever disse værdier i vores hverdag.

En af de værdier, der er centrale for mig, er nærvær. Jeg tror, at hvis vi hver især er mere nærværende – og dermed mere opmærksomme på både vores egne og andres behov – så vil vi være bedre til at hjælpe andre – og selv blive hjulpet – i hverdagen. Jeg tror, at de fleste gode ting starter i det små. Når vi først har vænnet os til at være nærværende, og oplever, at det ikke er farligt at hjælpe andre eller selv at være åben for hjælp, så får vi modet til at prøve kræfter med større forandringer.

Men nærvær er ikke altid let. Vi har ofte travlt og hovedet fyldt med bekymringer og overvejelser, og kan ikke altid lige overskue andres behov for hjælp. Men jeg tror, at der er en lakmus-test for nærvær: Ansvarsfølelse.

I de øjeblikke, hvor man føler et ansvar for andre, dér er man tilstede og nærværende. Dér synliggør ansvarsfølelsen ens værdier og påkalder én til handle på dem. Som f.eks. når jeg ser en person, der er kørt galt på sin cykel og ligger i smerte på cykelstien. Eller når jeg en person, der står med tårer i øjnene på gaden. Eller når jeg ser et indslag om asylbørnenes vilkår i Sandholm-lejren eller om de sultende børn på Afrikas Horn. Når jeg ser andres behov, og ser, at det er et behov, som jeg kan være med til at dække. Så føler jeg også et ansvar for at være med til at dække det.

Men min oplevelse er desværre, at jeg er blevet god til at bortrationalisere dette ansvar for at undgå at handle og i stedet kunne fortsætte min travle hverdag. Jeg kan hurtigt se, om der er nogen, der er tættere på, som allerede hjælper, og som dermed kan fritage mig for det ansvar, jeg føler: Der er allerede to, der har samlet sig ved den faldne cyklist og har ringet efter en ambulance. Der er allerede folk, der er frivillige i Sandholm-lejren, og de klarer det vist fint. Nødhjælpsorganisationerne har allerede indsamlet en masse penge til Afrikas Horn, så det går nok også uden mit bidrag. Der er næsten altid nogen, der er tættere på og som er bedre rustet til at handle.

Det er nemt at sige, at der er nogen, der er tættere på, at de løser det fint, og at det derfor ikke er dit problem. Men hvis du føler ansvaret, så er du tæt på. Du kan altid hjælpe.

Hvor tæt på skal du være for at føle ansvar?
Hvor tæt på skal du være for at du handler på det ansvar du føler?
Hvad sker der, når dine værdier møder virkeligheden?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Én ting er grundloven-grundloven. Den der fine gamle sag, der med laksegl og skrøbeligt pergament opbevares yderst forsvarligt, fejres hver 5. juni og kun opdateres ved meget sjældne lejligheder.

Én helt anden ting er de grundlove, vi hver især lever efter. Dem, der gør os til dem vi er. For det er jo vidt forskelligt, hvor vi hver især sætter barren for at være et “godt menneske”; behandle andre “ordentligt” og gøre “det rigtige”. Vi ved især godt, hvad vi “aldrig kunne finde på at gøre”, hvad der “aldrig ville falde os ind” og “hvornår vi overskrider vores egne grænser”. Og har det meget hurtigt med at sige “man” om de ting. “Det kan MAN da ikke”, siger vi – og mener i virkeligheden, at det ville aldrig selv drømme om at gøre.

Men vi kender ikke nødvendigvis de andres udgangspunkter, verdenssyn og standpunkter. Og derfor bliver vi nogen gange overraskede over, at de tænker og handler, som de gør. “Hvordan kan de dog finde på dét?”, “Dén havde jeg slet ikke set komme” eller “Hvad tænker de dog på?”, spørger man hovedrystende, uforstående, forfærdet sig selv og sine meningsfæller. Og glemmer helt, at dem man er uenig med i lige så høj grad prøver at gøre det rigtige og det gode ud fra deres eget verdenssyn. At de handler helt korrekt efter deres egne grundlove. Og synes, man selv gør en masse uforståelige ting.

Men hvor er det, de kommer fra – de der grundlove, ideologier eller verdenssyn, vi hver især handler efter? Hvorfra vor verden går?

Hvilke grundlove lever du selv efter?

Har de ændret sig med alderen?

Har du nogensinde brudt en grundlov – og hvad skete der så?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Fornylig var jeg på et kursus i permakultur. Permakultur er en disciplin, hvor man arbejder med at udvikle bæredygtige, helhedsorienterede designs, der søger at maksimere antallet af nyttige forbindelser for natur og mennesker.

Det her med de “nyttige forbindelser” er et udtryk for den systemtænkning, som er kernen i permakultur: Her ser man Jorden som et samlet kredsløb af inputs og outputs, som vi ikke kan kontrollere, men som vi kan prøve at vende til vores egen fordel – ved at arbejde med naturen i stedet for at arbejde mod naturen.

Dette kommer bl.a. til udtryk i et af permakulturisternes yndlingsudtryk, “problemet er løsningen”. Med dette mener de, at når vi ser noget som et problem, så er det som oftest er resultatet af vores egen ufleksible tænkning. Vores problemer opstår som oftest, når vi står med outputs, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre med – som ikke passer ind i vores systemer, og som vi derfor prøver at skaffe os af med.

Men i praksis er hele Jorden et lukket system, så der er ikke noget “væk” hvor du kan smide ting hen. Alle outputs bliver i sidste ende til inputs for noget andet, uanset om vi vil det eller ej. Og overladt til sig selv, uden vores hjælp, vil disse outputs blive til inputs, der sandsynligvis vil skabe nye, skadelige forbindelser.

Et eksempel:
Før i tiden smed vi rask væk affald med forskellige tungmetaller ud på lossepladser landet over. Men tungmetallerne blev ikke bare liggende. De siver ligeså langsomt ned i grundvandet. De bliver input i et nyt kredsløb, som på et tidspunkt kommer tilbage til os og danner nye, skadelige forbindelser, der kan give os kræft og hjerneskader. I dag smider vi stadig masser af tungmetaller ud. Men nu deponerer vi dem i særligt, hermetisk tillukkede depoter, der koster en formue oprette og sikre ude hos Kommunekemi, hvor de kan ligge i al evighed.

Sagen er, at når vi gør et output til et problem, så opgiver vi også at se de muligheder for nyttige forbindelser, som dette output rummer. Vi ser ikke, hvordan dette output kan blive et input og danne en ny, nyttig forbindelse. Kort sagt, så ser vi ikke, hvordan et problem kan være en løsning, og dermed giver vi kun grobund for flere problemer.

Denne snak om inputs og outputs er nok lidt abstrakt. Lad os gøre det lidt mere konkret ved at kigge på nogle af de inputs og outputs, der er i vores samfund. Her kalder vi det dog ikke “inputs og outputs”, men som oftest “ressourcer og byrder”.

Ressourcerne holder hjulene i gang. De betaler skat. De forsørger. Mens byrderne ofte bliver beskrevet som samfundets store udfordringer: Ældrebyrden, de besværlige børn i folkeskolen, de arbejdsløse og aktiverede, indvandrerne, de kriminelle, de handicappede, og så videre.

Vi bruger rigtigt mange penge på at håndtere byrderne. Vi ser dem som problemer. Som en slags affald, som vi skal kontrollere eller skaffe os af med i en slags, hermetisk tillukket forvaring, der minder om den ude hos Kommunekemi.

I permakultur siger man, at affald blot er et udtryk for dårligt design. En uudnyttet ressource. Det mener jeg f.eks. er tilfældet, når der er så mange børn, der bliver gjort til problemer i folkeskolen, fordi de har svært ved at sidde stille. Det er ikke ensbetydende med, at der er noget i vejen med børnene, men det er et udtryk for, at det system de indgår i – skolen – ser dem som en byrde og ikke som en ressource. Og det er kun et udtryk for, at skolen er et dårligt designet system, der ikke formår at maksimere antallet af nyttige forbindelser mellem de inputs, den modtager og de outputs den producerer.

Der er mange andre eksempler. Prøv at tænke over de systemer du indgår i:
Hvornår bliver du set som en byrde?
Hvornår bliver du set som en ressource?

Billede taget af Dennis Brandbyge/aNatura.dk

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

En af de ting, der har forandret sig markant i det danske demokrati på ganske få år er, at folk er blevet meget mere åbne omkring, hvad de stemmer. For ganske få år siden var politiske kulører de fleste holdt for sig selv. Men i dag er det ikke bare kändisser, der pludselig taler åbent om deres politiske tilhørsforhold på tv og røde løbere. Det er også helt almindelige borgere, der viser deres partifarve ved at sætte badges på deres Facebook-profiler og meldinger åbent ud om deres politiske holdninger i de sociale medier.

Og det kan jeg faktisk ikke helt finde ud af, hvad jeg mener om.

Helt overordnet ville jeg ønske, at folk (og JA, jer-der-kender-mig-personligt, det er heller ikke fordi jeg selv har vundet verdensmesterskabet i klare udmeldinger… jeg arbejder selv på at blive meget bedre til det) var meget bedre til at bekende kulør i alle aspekter af tilværelsen. Sige til og fra. Melde ind og stemple ud. Fortælle ærligt, hvad de har lyst til, og hvornår man får dem på nerverne. Hvad de drømmer om, frygter og håber kommer til at ske.

Jeg tror, det ville redde så mange parforhold og venskaber, hvis vi blev bedre til at melde klart ud. Og ikke mindst, ville det styrke den danske arbejdsstyrke, -iver og -glæde helt enormt, hvis vi blev bedre sig til at sige til og fra og melde ind med vores ideer, til dem, der kan gøre noget ved dem – i stedet for at brokke os, når mødet eller forhandlingen er forbi – eller når chancen for at forandre tingene er forpasset. Det hænger lidt sammen med det der om at se at komme ud af starthullerne i stedet for at vente på at blive klar og finde det helt perfekte tidspunkt. Speak your mind – or remain forever silent…

MEN når det gælder de politiske udmeldinger, er jeg ikke helt så sikker på, hvor gavnlige de er. Og det er ikke fordi jeg principielt har noget imod, at folk melder ud. Så længe det også er ok at holde det for sig selv. Det er mere, fordi det indebærer en risiko for at trække fronterne endnu skarpere op og understrege blokpolitikken endnu mere. For jeg er i tvivl om vi lytter helt så åbent til hinanden, hvis vi på forhånd ved, hvor hinanden står. Om ikke de umeldinger gør os dovent-kræsne. Bliver nogle meget nemme overordnede farver og kulører at sætte på hinanden – så vi ikke er nær så modtagelige overfor at høre, hvad hinanden rent faktisk siger.

Jeg ved det ikke, og jeg har ikke selv haft så mange lejligheder til at teste det i praksis. For siden jeg begyndte at udvikle motivationsretorikken – og i særdeleshed efter vi startede Borgerlyst – har det været vigtigt for mig at holde det for mig selv, hvad jeg stemmer. Det er et meget bevidst fravalg, at jeg ikke er medlem af et parti. For det er vigtigt for mig, at mit virke er tvær-parti-politisk. Og mit fokus på demokratiet ligger alle andre steder end på rådhusene og på Christiansborg. Det handler slet ikke om partipolitik og valgkampe – det handler om folkets valg i hverdagen. Men alligevel er jeg bange for, at folk ville begynde at lytte mere doventkræsent til det, jeg siger, hvis de med det samme kan sætte en partipolitisk label på mig.

Så selvom jeg grundlæggende går ind for, at vi alle sammen skal bekende meget mere kulør i de fleste sammenhænge, tvivler jeg på, om det er det rigtige at gøre partipolitisk set. Og for mit eget vedkommende har jeg fået rigtig mange gode oplevelser ud af at forbeholde mig retten til at være “joker”.

For det første fratager det mig selv muligheden for at være doven-kræsen. Jeg lytter selv mere opmærksomt til udmeldingerne fra alle andre fronter, for at finde ud af, om jeg stadig står der, hvor jeg troede jeg stod. Men for det andet har det betydet, at jeg efterhånden kender politikere og vælgere fra (ok, stort set) alle partier. Og jeg har nogle vildt interessante samtaler med dem om alt det helt grundlæggende – snarere end de markante, skarptskårne valgkampsbudskaber. Samtaler, der især handler om de grundlæggende ideologier, der ligger til grund for folks partivalg. For det er der plads til at snakke om, når det hele ikke handler om at mundhugges for at overbevise hinanden. Men man i stedet tager sig tid til at snakke om, hvad det er for et samfund, vi grundlæggende gerne vil have. Og det tvivler jeg – men jeg vanvittigt nysgerrig efter at høre jeres tanker om det – på, om lader sig gøre helt så godt, hvis man bekender kulør fra starten.

Hvad gør du selv – og hvorfor?

Er der bestemte sammenhænge, hvor du holder din politiske overbevisning for dig selv – og andre, hvor du altid bringer den i spil? Hvad gør forskellen?

Er der forskel på, hvordan folk lytter til dig afhængig af, om de ved, hvor du står eller ikke kan placere dig?

Lytter selv anderledes til folk, hvis du ved, hvor de står?

Har du nogen sinde stemt noget andet, end det du har sagt til dine venner eller meningsmålingerne? Hvorfor?

Kan man lade sig gruppepresse til at stemme noget bestemt?

Tænker du anderledes om folk, du kender, hvis de viser sig at have en anden politisk overbevisning, end du troede?

Bliver du dovenkræsen af, at kende folks ståsted på forhånd?  Eller skærper det netop din opmærksomhed?

Og hvad sker der, hvis du forbliver kulørløs som jokeren?

Hvornår bekender du kulør – og hvad sker der så?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Hvis der er een ting, som politikere og økonomer er enige om, så er det, at vi har brug for mere vækst.

Men hvad er det helt præcist, der vokser, når vi snakker om vækst? Når økonomer og politikere snakker om vækst, så snakker de om vækst i bruttonationalproduktet (BNP). Siden 1970 har vi haft en gennemsnitlig vækst på omkring 2% om året. Det betyder, at vores BNP er blevet fordoblet mellem 1970 og 2000.

Men hvad er bruttonationalproduktet egentlig?

Bruttonationalproduktet er den samlede værdi af alle slutprodukter og services, der købes af det pågældende lands forbrugere, investorer og offentlige sektor, samt værdien af landets eksport minus import.

Kort sagt, så vokser BNP hver gang vi bruger penge. Grunden til, at politikere og økonomer snakker så meget om BNP er udfra en tanke om, at så længe landets samlede BNP stiger, så øges landets samlede velstand også. Altså: Så længe samfundskagen hele tiden bliver større, kan vi alle få et større stykke. Men BNP er ikke et specielt præcist redskab. Lad mig prøve at gøre det lidt mere konkret ved at give et par eksempler på hvad der bidrager til BNP og hvad der ikke gør:

Et ægtepar er blevet skilt. De skal have hver deres lejlighed med børneværelser med tilhørende senge, møbler, tøj legetøj, så parrets børn kan bo på deltid hos begge forældre (vækst i BNP). En mand begynder selv at lave småreparationer på sit hus i stedet for hyre en håndværker (tilbagegang i BNP). En anden mand smækker sig ude af sin lejlighed og skal have låsesmeden til at komme og låse sig ind (vækst). En kvinde plukker bær og laver sin egen syltetøj i stedet for at købe færdiglavet marmelade (tilbagegang)

En provinsby begynder at salte mindre på vejene om vinteren (tilbagegang), hvilket betyder, at bilerne holder op til to år længere før de begynder at ruste (tilbagegang). Men samtidig stiger antallet af trafikuheld, hvilket betyder større omkostninger til bilreparationer og hospitalsophold (vækst).

Som disse eksempler viser, så måler BNP alt, hvad der koster penge, og intet, der ikke gør det. Vækst i BNP er blot et udtryk for, at produktionen og forbruget af varer og serviceydelser stiger. Det siger ikke noget om, hvor glade vi er, hvor sunde vi er, hvor kloge vi er eller hvor godt vi passer på naturen (forurening tæller kun med i BNP i det omfang at der er nogen, der betaler for at fjerne det).

Dette foranlediger et spørgsmål om, hvilken form for vækst vi ønsker os. Er vækst i BNP nok? Er det en god nok indikator for samfundsudviklingen? Når politikerne snakker om at “få gang i væksten”, handler meget af diskussionen om, hvorvidt det er bedst gøre det ved at sænke skatterne (hvilket vil give borgerne flere penge mellem hænderne og dermed stimulere privatforbruget, hvilket skaber vækst) eller ved bruge flere penge på offentlige investeringer (hvilket kan skabe flere jobs, hvilket vil give borgerne flere penge mellem hænderne og dermed stimulere privatforbruget, hvilket skaber vækst).

I begge tilfælde forudsætter disse væksttiltag i sidste ende, at vi som borgere fortsætter med at øge vores privatforbrug. En af forudsætningerne for, at BNP bliver ved med at vokse, er at vi hvert år køber flere produkter og ydelser end vi gjorde året før. I sidste ende er det altså op til os at skabe den vækst, som politikerne snakker om.

Men kan vi blive ved med at købe mere og mere for hvert år der går?
Hvor meget har du brug for?
Hvornår har du fået nok?

(med tak til Donella Meadows og Jeppe Lajer for hans kommentar, der var med til at inspirere dette spørgsmål)

(billede taget af Amy Carlton, delt under en Creative Commons licens af James Allenspach)

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

For nylig lavede jeg en stor undersøgelse for Beskæftigelsesministeriet og Protocol, hvor jeg undersøgte snublesnorene på de danske direktionsgange. Og hvad der gjorde forskellen i forhold til, om folk fik taget de sidste ryk op ad rangstigen eller stagnerede på vejen op (hvis de vel at mærke gerne ville nå toppen og undrede sig over, at det ikke lykkedes).

Jeg dybdeinterviewede en masse medarbejdere – både mænd og kvinder – på mange forskellige niveauer i seks af landets største virksomheder. Og meget groft generaliseret kunne man opdele interviewpersonerne i to hovedgrupper:

1) Dem, der syntes, det synes, det hele gik lidt for trægt og undrede sig over, at det ikke gik hurtigere eller lettere for dem, når de nu sled så hårdt i det. Og så så mange omkring sig, der bare strøg igennem, selvom de ofte arbejdede meget mindre og var mindre kvalificerede end dem selv. Blandt denne gruppe, var en af de formuleringer, der vendte tilbage igen og igen, når vi snakkede om deres store drømme og visioner: “jeg skal bare lige være helt klar”. Helt klar til at pitche deres store ide ind til direktøren, helt klar til at dele visionerne med bestyrelsen, helt klar til at bede om lønforhøjelse, nye ansvarsområder eller bedre titler. Helt klar til at spørge mit netværk om hjælp. Eller for den sags skyld helt klar til at sige op, springe ud i noget nyt, realisere andre store livsdrømme. Problemet var bare, at de stillede så store krav til sig selv og hvad det ville sige at være “klar”, at de aldrig rigtigt blev “klar” – og derfor aldrig rigtig fik gjort noget ved deres planer. Selvom de i princippet havde været “klar nok” i årevis.

2) Dem der så på arbejdslivet som en “leg for voksne” og kastede sig ud i udfordringerne, mest af alt fordi de syntes, det var rigtig sjovt. Velvidende, at de ville komme til at begå en masse fejltagelser undervejs – men også med optimismen omkring, at dem kunne man altid lære noget af og “what doesn’t kill you makes you stronger”. I deres verden var det at give det en chance, vove forsøget, tage springet i sig selv næsten vigtigere, end det, der kom ud af det. Og rigtig mange af dem, var så også dem, der strøg gennem karriereudviklingen ret ubesværet på vej mod toppen. Og havde det sjovt, mens de gjorde det. Det var lidt ligesom de spillede fodbold med gutterne eller sad foran computerspillet derhjemme.

Man bliver aldrig klar, hvis man ikke går igang

Det var en kæmpe aha-oplevelse for mig. For jeg kender SÅ godt den perfektionistiske trang til at holde på mine tanker, indtil de er modnet. Altid lige at synes, jeg kunne forberede mig LIDT bedre, læse LIDT mere, tænke LIDT mere over det, inden jeg kaster mig ud i noget nyt.

Men samtidig siger AL erfaring mig jo efterhånden også, at de projekter, det efterhånden er lykkedes mig at føre ud i livet, udelukkende er blevet til noget, fordi jeg kastede mig ud i dem. Accepterede, at jeg ALDRIG ville blive rigtig klar, fordi processen med at føre tingene ud i livet i sig selv er et del af “klargøringen”. Det er først, når jeg begynder at dele tankerne med andre, at jeg finder ud af, hvad der fænger og fungerer, hvordan det skal skæres til, hvem der kan hjælpe med at realisere ideen, om der allerede findes en masse andet, der ligner, hvad andres erfaringer har været.

De gange, hvor jeg har troet, at jeg skulle vide det hele forhånd og har forberedt mig i en uendelighed, før jeg endelig kom igang, er det til gengæld ofte gået rigtig skidt. Fordi jeg ikke havde fået stukket en finger i jorden på de rigtige tidspunkter for at sikre, at ideen var relevant for andre end mig selv og finde nogle gode allierede, der kunne hjælpe mig med at føre den ud i livet. Min erfaring siger mig, at hvis jeg venter og venter til jeg selv tror, jeg er helt klar, bliver jeg aldrig klar. For jeg vil altid føle, at jeg kan blive lidt mere klar, eller at timingen kunne blive lidt bedre. Og hvis jeg så alligevel skulle føle mig klar og endelig give det chancen, er chancen for succes langt mindre. Fordi jeg har snydt mig selv for en masse vigtige justeringer undervejs.

Dette indlæg handler absolut ikke om at slække på kvalitetskravene. Tværtimod synes jeg, man skal sætte barren højt og være ambitiøs med alt, hvad man laver. Men det handler om at udfordre sin egen opfattelse af, hvad der skal til, før man er klar til at gå i gang – og lære sig selv at gøre udviklingsprocessen til en del af klargøringen. Ikke at vente på et øjebliks klarsyn, der sandsynligvis aldrig kommer.

Og det gælder jo i alle aspekter af livet

Nu udsprang min opmærksomhed fra en undersøgelse i toppen af det “blå erhvervsliv”. Men jo mere jeg tænker over det, jo mere står det klart (sic!) for mig, hvor ofte trangen til at være “klar” i det hele taget blokerer vores handlekraft. Langtfra kun i erhvervslivet – men når det i det hele taget handler om at føre vores drømme og planer ud i livet.

Der er så mange situationer, hvor vi venter på et gyldent øjeblik af fuldstændigt overskud, overblik og klarsyn, før vi får gjort noget ved det, vi har allermest lyst til. Skrevet på dén bog, der ligger og rumsterer i baghovedet. Dyrke vores maleri, klaverspil, venner, vandre-glæde, grønne fingre, mekaniker-lyster eller yogapositurer meget mere. Tabe 10 kilo, holde op med ryge, drikke mindre kaffe og alkohol, spise sundere, grovere, grønnere. Få meget mere sex, gå mere med knaldrød læbestift og høje hæle, være en “bad boy” (eller hvad, det nu er, I går og drømmer om, drenge), forelske os hovedkuls, tage os sammen til at blive skilt, hvis det er det, der skal til. Se vores venner mere, gå til flere koncerter, lave flere avishatte med ungerne, invitere til spontane gilder… vi skal altid bare lige over på den anden side af en stor deadline, over i den næste uge, måned eller nye år, lige have styr på flankerne, men SÅ skal den også have fuld skrue på alt det, vi har så meget lyst til. Det, der skulle være livet.

Nu er det vestlige-menneskesind (heldigvis/uheldigvis?) skruet meget nådigt sammen. For tilsyneladende glemmer vi hver gang, at der givetvis tårner sig en ny deadline, børnesygdom, uventet udgift eller sure sokker op i horisonten, som vi så bare LIGE skal klare (sic!) før vi får gjort noget ved drømmene. Men vi bliver nødt til at lære at handle på vores drømme og føre dem ud i livet, selvom situationen omkring os ikke er optimal. For det bliver den aldrig.

Hvornår er du klar nok til at rykke på din indre borgerlyst?

Og den samme mekanisme gør sig gældende ved vores samfundsengagement og borgerlyst. Mens vi har arbejdet med Borgerlyst har vi vanvittigt mange gange hørt folk fortælle om de mest fantastiske ideer, de havde sådan lyst til at gøre noget ved. Ideer, som vi er helt enige med dem i ville forandre samfundet til det absolut bedre. Men også her lyder det igen og igen: jeg skal bare lige være helt klar… Og igen kender jeg det åh så godt selv. Det ligger også dybt begravet i min indre pligtopfyldenhed og perfektionisme gerne at ville være helt klar, før jeg får rykket på noget. I den bedste af alle verdener skal alting være stort anlagt, lækkert, velfungerende fra start… Men efterhånden har jeg lært at acceptere, at jeg ikke lever i den bedste af alle verdener – og at jeg aldrig får gjort noget ved noget, hvis ikke jeg bare går igang. Selvom det så ikke fra start bliver helt så optimalt, som jeg kunne have ønsket mig.

For Andreas’ og mit vedkommende, ville vi aldrig have startet Borgerlyst, hvis vi ikke fra starten havde aftalt, at det hele skulle have lov at forblive “i beta” – under udvikling. En acceptabel fejltilstand. Grundvilkårene for vores arbejde med Borgerlyst er, at vi selv er helt almindelige borgere, der laver det hele i vores fritid uden nogen former for støtte. Vi kommer jo ALDRIG nogen sinde til at vide alt om demokratiet, vi har pr. definition ingen penge til at gøre noget som helst for, og vi er nødt til at gøre det i vores fritid. Og vi bliver sgu da aldrig klar.

Det bliver aldrig perfekt. Men det er heller ikke målet. For det behøver jo ikke at betyde, at vi ikke kan sige NOGET om noget, begynde at sætte samtaler i gang, udforske potentialerne – og invitere alle jer andre til at være med til at hjælpe os.

Vi var heller ikke helt klar til at udskrive FOLKETS VALG – men nu findes det

Og nej, selvom vi havde lavet en “21-dages-plan” for valgkampen var vi heller ikke “klar” da, Lars Løkke udskrev valget. Men vi var “klar nok” til at sætte NOGET i gang og trykke på vores egen valgknap præcis klokken 11. Men Andreas var på to-ugers kursus i permakultur på Fyn uden computer, da valget blev udskrevet. Og jeg havde sådan ca. den travleste weekend i mit liv lige rundt om hjørnet. Det kunne næppe have passet dårligere. Men vi var klar nok til at sætte NOGET igang. Og så justerer vi hen ad vejen efterhånden som vi finder ud af, hvad der fungerer – og efterhånden som små tidslommer dukker op. Kunne det have været bedre, mere tjekket og mere perfekt. Ja, uden tvivl – og vi lærer rigtig meget af det her og nu. Men ikke desto mindre findes FOLKETS VALG faktisk og folk melder sig til og deltager og spreder ordet. Det fungerer i en acceptabel fejltilstand. Selvom vi langt fra var helt klar. Men heldigvis var vi enige om, at vi klar nok.

Hvad går du og gør dig klar til? Og er du i virkeligheden ikke klar nok til at gå i gang med det samme?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Det slutter med en kompostkværn.

Ifølge Niels Hausgaard så er kompostkværnen det sidste indkøb i det 25 år lange forløb, vi gennemgår, hvis vi følger de antagelser, som vores samfund er bygget på. Så ender vi med, hvad han kalder en slags “u-liv”, hvor vi i sølvbryllupsalderen sidder foran fladskærmen i vores lædersofa, i et utroligt velisoleret parcelhus, der er for stort, nu hvor børnene er flyttet hjemmefra, med kuglegrill på terrassen, en større samling ubrugte spånplader i carporten, og så meget død ko i kummefryseren, at det faktisk er lidt uhyggeligt, når man tænker nærmere over det.

Hvilke antagelser er det som vores samfund er bygget på? Det er antagelser omkring hvad vi forventes at stræbe efter, og som vi almindeligvis ikke stiller spørgsmålstegn ved:

Vi tror på den eneste ene.
Selvom skilsmisseprocenten nu ligger på omkring 40 %, så tror vi alligevel på ægteskabet og det selvfølgelig nok skal holde med vores eneste ene.

Vi tror på, at børn gør os lykkelige.
Der er en implicit forventning til ægteskabet om, at det også leder til børn. Men i løbet af de seneste årtier er det at få børn er blevet et identitetsprojekt. Børnene afspejler vores egne værdier, evner og forventninger. Og bliver på den måde en bekræftelse af vores eget selvbillede. En afspejling af, hvor helstøbte og velfungerende mennesker vi er. Uanset hvad børnene så selv måtte synes.

At vi tror på, at det er vigtigt at eje sin bolig.
Når man har fået børn (eller bare er begyndt at tænke på det), føles det oplagt at finde de rammer, som børnene passer ind i. Og det er typisk fast ejendom. Med børnene kommer et langsigtet perspektiv og behovet for et hjem. Et rigtigt hjem. I det perspektiv virker et 30-årigt boliglån pludselig ikke så farligt.

Dette er tre antagelser, som vores samfund i høj grad bygger på. Det afspejler sig i lovgivningen: Der er skattefordele ved at gifte sig. Alle forældre får børne- og ungeydelse. Der er skattefordele ved at optage boliglån. Vores samfund er indrettet udfra en overordnet antagelse om, at lykken er ægteskab, børn og fast ejendom. Og at vi skal belønnes hvis vi søger denne lykke.

Men gælder disse antagelser stadig?
Når vi ikke længere kan finde ud af at få ægteskabet til at fungere?
Når det at få børn handler mere om forældrenes behov end om børnenes?
Når vi køber hus blot fordi det er en del af pakken med ægteskab og børn?
Når vi sidder tilbage med kompostkværnen efter sølvbrylluppet?

Er lykken stadig ægteskab, børn og fast ejendom?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

I dag holder Andreas og jeg lige mund et øjeblik. For FOLKETS VALG skulle jo også meget gerne handle om alt det, I går og tænker, vælger og handler på. Hvad synes du, der er værd at snakke om? Hvordan skulle dagens dagsorden se ud, hvis du kunne bestemme. Hvad ville nøgletallene, hovedargumenterne, indsatsområderne og grundideologierne være, hvis det stor til dig? Hvad er det for et samfund, du ville ønske, vi kunne skabe sammen? Hvad vil du gerne være med til at gøre lidt bedre?

Spørg om stort og småt… spørg til hverdagens små valg eller de helt store ideologier… spørg til valgkampen – allerhelst i kommentarsporet til “moder-indlægget” på borgerlyst.dk, så alle har en chance for at følge med.

Ordet er frit, så længe det ikke er farvet af partipolitik… Så folkens…Hvad synes I, vi skal snakke om i dag?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

Det er gået op for mig, at jeg oplever en anden valgkamp end de fleste andre gør. Jeg tror, at det er fordi, at jeg ikke ser så meget TV.

Når jeg læser avis skal jeg kun tage stilling til de forskellige politikeres udtalelser og udspil på papiret (i den udstrækning, som journalisterne har valgt gengive dem). Men sådan er det ikke i fjernsynet. Her optræder politikerne meget mere i egen person. Og det i flere af ordets betydninger. For ikke alene træder politikerne offentligt frem med deres politik – de fremfører også i stadigt højere grad en kunst for et publikum.

Indenfor kommunikationsbranchen henviser man ofte til den Amerikansk-Iranske psykolog Albert Mehrabian’s såkaldte “7-38-55% regel” når man skal beskrive forholdet mellem de vigtigste elementer i kommunikation. Reglen foreskriver, at når man hører og ser en anden person tale, så lægger man forholdsmæssigt mest vægt på ansigtsudtryk/kropssprog (55%), dernæst på stemmeleje og tone (38%) og mindst på de ord, som personen rent faktisk siger (7%).

Dette er dog en forsimpling. Det, som tallene i Mehrabians undersøgelse henviser til, gælder kun situationer, hvor vi prøver at relatere følelsesmæssigt til den person, vi lytter til. Altså situationer, hvor vi prøver afklare, om vi kan lide eller ikke kan lide den pågældende person.

Vi ville gerne kunne sige, at vi er strengt rationelle, når vi træffer politiske valg, men politik handler overraskende meget om følelser og mavefornemmelser. I sidste ende handler det om tillid – ikke kun til, at politikerne har gode idéer, men også, at de er de rigtige til at føre dem ud i livet. Og her tror jeg, at Mehrabian’s regel rammer meget rigtigt.

Hvordan passer Mehrabian’s regel overens med den måde du følger med i politik?
Hvad tager du stilling til, når du ser politik i TV?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dk – info@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk