Kategoriarkiv: Livet og døden

Hvem eller hvad vil mon smelte mit hjertes kvarts i dag?

I dag er det den 1. marts. Og så slår det aldrig fejl… jeg vågner med den her sang på hjernen: Kaj Munks “Den blå anemone” blev nemlig indlejret i min psykes grundDNA allerede, da jeg var helt spæd, og … Læs resten

Udgivet i Kæpheste og undren, Litteraturen i levende live, Livet og døden, Optik, Rejser i tid og sted | 2 kommentarer

Back to the future

På onsdag fylder jeg 36 år. For de fleste ville netop dén fødselsdag næppe gøre den store forskel, hverken hel eller halvrund. Hverken rigtigt ung eller rigtigt gammelt. Bare endnu en fødselsdag, der bringer én et skridt nærmere fyrrene end … Læs resten

Udgivet i Arbejdsliv, At lege med socialt software, Erhvervskvinders ambitioner, Facebook, Hverdag, Kæpheste og undren, Litteraturen i levende live, Livet og døden, Livet som selvstændig, Optik, Rejser i tid og sted, Retorik, skriveproces og sprog, Tidsåndens temperatur, Venskab | 2 kommentarer

Tænk, hvis det her var en kærlighedserklæring til dig

Det startede helt uskyldigt. På en bænk ved søerne så jeg et eksempel på den “strikke-street-art”, jeg også har set i mange andre byer verden over – og snapshottede selvfølgelig straks dette billede: Mens jeg fotograferede det, faldt mit blik … Læs resten

Udgivet i Hverdag, København, Litteraturen i levende live, Livet og døden, Optik, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur | 11 kommentarer

De mentale sammenskudsgilder

I fredags var jeg til et skønt middagsselskab, som jeg synes er et tankevækkende og ekstremt inspirerende eksempel på den sociale innovation, jeg synes pibler frem for tiden. En social innovation, jeg overordnet synes, man kan kalde: “Mentale sammenskudsgilder”. En … Læs resten

Udgivet i At lege med socialt software, Facebook, Kæpheste og undren, Livet og døden, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur, Venskab | 4 kommentarer

Når sorgerne fordamper

I dag er det præcis tre år siden, jeg modtog den grimme opringning om, at min elskede mor i nattens mulm og mørke var død i Beijing. Dagene, der fulgte dengang, er forvitret i en erindringsdis af chock; klip fra … Læs resten

Udgivet i Livet og døden, Rejser i tid og sted | 9 kommentarer

Lys er november

Jeg har altid haft det meget svært med november. Den mørke, den regnfulde, den uendeligt lange november. November hvor man lige så godt kan lade være med at planlægge møder, fordi der alligevel (svineinfluenza eller ej) vil være uendeligt mange … Læs resten

Udgivet i Hverdag, Litteraturen i levende live, Livet og døden, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur | 8 kommentarer

Man skal lære så længe, man lever

I går havde “Akademiet for den tredje alder” inviteret mig til at give medlemmerne et crashcourse i de sociale medieplatformes muligheder. Og det var på mange måder en rigtig tankevækkende – og livsbekræftende – oplevelse. Jeg er stødt på “Akademiet … Læs resten

Udgivet i Arbejdsliv, At lege med socialt software, Livet og døden, Retorik, skriveproces og sprog, Tidsåndens temperatur | Tagget | 2 kommentarer

Livet i Nuuk = statistrolle i The Truman Show

Der er noget over Nuuk, der får mig til at føle det somom, jeg spiller med i The Truman Show. Sagen er nemlig, at den – ligesom alle andre grønlandske byer – ligger fuldstændig isoleret, så man ikke kan komme … Læs resten

Udgivet i Grønland, Hverdag, Kæpheste og undren, Litteraturen i levende live, Livet og døden, Nørderier, Optik, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur | 2 kommentarer

Når sorgen synker ind

I dag ville min mor være fyldt 65 år. Og hvis hun stadig havde været i live, ville det ikke være gået stille af. Hun var nemlig ufatteligt god til at fejre livet og udnytte enhver undskyldning til at gøre livet lidt … Læs resten

Udgivet i Litteraturen i levende live, Livet og døden, Rejser i tid og sted, Venskab | 20 kommentarer

Jeg: En GentofteNørrebro-hybrid

BARNDOM: Mit barndomshjem lå i Gentofte. Og selvom vores hus var det mindste på hele Parkovsvej, lå det dog på Parkovsvej, der er en af den slags veje der (uden at jeg nogen sinde helt har forstået hvorfor) blandt Gentofteborgere … Læs resten

Udgivet i Godt og blandet, Hverdag, København, Livet og døden, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur | Tagget , , | 6 kommentarer

Gravskrift for Politikens Magasinet

I morges sad jeg som sæd-søndags-vanlig i timevis med min kaffe, min morgenmad og min Søndagspolitiken. Og da jeg med en veltilfreds brummen lukkede sidste side af Magasinet, konstaterede jeg, at jeg faktisk havde læst hvert eneste ord i tillægget. … Læs resten

Udgivet i Facebook, Forbrug, Hverdag, Kæpheste og undren, Livet og døden, Mediekommentarer og -kritik, Retorik, skriveproces og sprog, Tidsåndens temperatur | 3 kommentarer

Facebook som opslagstavle for mikro-nekrologer

For et par dage siden døde den fantastiske digter Inger Christensen. Og vi er mange, der i dagenes løb har genkaldt os hendes messende røst, når hun deklamerede, at abrikostræerne, brombær, brom, brinten og cikaderne findes. Og ladet tankerne tage … Læs resten

Udgivet i At lege med socialt software, Facebook, Litteraturen i levende live, Livet og døden, Nørderier, Optik, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur | 4 kommentarer

Når man tager hul på et nyvasket år…

…er det lidt ligesom at følge en nytårsraket med tankerne. Man tænder den fuld af forhåbning og følger den stryge henover nattehimlen med en lysende hale af gyldent stjernestøv efter sig. Ofte dåner man af begejstring over alle stjernerne og … Læs resten

Udgivet i Livet og døden, Rejser i tid og sted | 5 kommentarer

20 ting, der har overrasket mig i december

I år er første gang i 12 år, at jeg har tilbragt hele julen i Danmark. De seneste mange år har mine forældre nemlig boet i henholdsvis Moskva og Beijing – og i alle de mange år tog min bror … Læs resten

Udgivet i Hverdag, Kæpheste og undren, København, Livet og døden, Mediekommentarer og -kritik, Motivationsretorik, Optik, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur | 5 kommentarer

Man skal altid have en flaske champagne på køl

En af min mors gyldne leveregler – der i øvrigt var nært beslægtet med levereglen “man har kun det sjov, man selv laver” – var, at man altid skal have en flaske champagne på køl. Det behøver ikke at være … Læs resten

Udgivet i Forbrug, Godt og blandet, Hverdag, Kæpheste og undren, Livet og døden, Motivationsretorik, Optik, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur, Venskab | 3 kommentarer

Da jeg cyklede hjem gennem sneen igår…

… var jeg lidt lettet, lige da jeg skulle til at køre. For der var pause i sneen og den var så småt smeltet væk fra cykelstien. For jeg må indrømme, at jeg hvert år, når sneen falder, lige kan mærke … Læs resten

Udgivet i Facebook, Hverdag, Kæpheste og undren, København, Litteraturen i levende live, Livet og døden, New York, Optik, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur | 4 kommentarer

Når mørket kommer…

kravler jeg allerhelst lidt ind i mig selv kommer jeg pludselig i tanke om, hvor meget min indre voyeur elsker at stirre ind i genboernes stuer (og bliver også lidt mere bevidst om, hvor godt de også kan følge med i … Læs resten

Udgivet i Forbrug, Hverdag, København, Livet og døden, Livet som selvstændig, Optik, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur | 6 kommentarer

Når back-up’en dør

For en måneds tid siden crashede min mac. Det tog jeg på det tidspunkt med forholdsvis oprejst pande, for jeg havde jo en fuld back-up. Men da jeg så skulle til at have fat i filerne fra back-up’en åbenbarede der … Læs resten

Udgivet i Kæpheste og undren, Litteraturen i levende live, Livet og døden, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur | 7 kommentarer

Lykkekuren

Nu er jeg så småt begyndt at pakke kasserne ud til det nye køkken. Og det betyder – udover stor glæde ved det næsten-færdige-resulat – en masse tid med sortering og polering foran fjernsynsprogrammer af typen “lette nok til at … Læs resten

Udgivet i Forbrug, Funky business, Hverdag, Kæpheste og undren, Livet og døden, Mediekommentarer og -kritik, Motivationsretorik, Optik, Rejser i tid og sted, Tidsåndens temperatur | 19 kommentarer

Kvæstelser for enden af regnbuen

1. maj for et par år siden slog en veninde og jeg “lidt til søren” ved Fælledparkens omrejsende tivoli – og begyndte spontant at skyde os til et par plasticroser. Og da vi så det store pariserhjul ved Trianglen kiggede … Læs resten

Udgivet i Livet og døden, Rejser i tid og sted, Retorik, skriveproces og sprog, Tidsåndens temperatur | Tagget , , , , | 3 kommentarer