Det startede helt uskyldigt. På en bænk ved søerne så jeg et eksempel på den “strikke-street-art”, jeg også har set i mange andre byer verden over – og snapshottede selvfølgelig straks dette billede:
Mens jeg fotograferede det, faldt mit blik på et lille label-klistermærke, der sad på bænken. Og da jeg kom helt tæt på, kunne jeg se, at der stod:
Pudsigt, tænkte jeg. Og meget fint. Sådan en fin lille tankevækker, så langt mere diskret end de skønne “her må du gerne skilte” – men på mange måder samme fine overraskelseseffekt midt i søernes offentlige rum. Og det gik jeg jo så dér og smilede ad.
Og jeg havde gået en del skridt indtil jeg faldt i snak med nogle ænder og derfor havde bevæget mig ret tæt over på lygtepælene, der står på den-nye-cykelsti-side-af-søpromenaden. Og da jeg var kommet tæt på lygtepælen, så jeg en ny lille tankevækker med ordlyden:
Og derefter kiggede jeg på hver eneste lygtepæl. Og det slog ikke fejl. På hver og en sad der en fin lille besked. Her et udpluk i tilfældig rækkefølge:
Jeg blev fuldstændig opløftet af denne omvendte promenadetur. Havde øjnene konstant på stilke. Tankerne i den helt store centrifuge. Og mærkede en meget, meget stor taknemmelighed overfor det menneske, der havde taget sig tid til at tænke de tanker, nedriste dem på labels og stikke dem op på alle lygtepælene, velvidende at de ville forvitre i vind og vejr indenfor ganske kort tid. Sikken en kærlighederklæring – ganske vist ikke til mig personligt. Men til livet, tankevirkesomheden og til alle dem, der tager sig tid til at vende sig om og granske hver en lygtepæl for at lade sig bevæge, besnære og belære om tilværelsens ulidelige letheder.
Kærlighed og andet konkret. Fantastisk.
@ Nina – ja, ikke. Helt skønt.
Såda noget gør tilværelsen større. Perspektiver der sjovt nok udvides ved at lade blikket indsnævre. Fokus og udsyn der gensidigt forstærker hinanden.
Det gør mig SÅ glad, at den slags findes!
@ Louise – nemlig, man bliver så glad i låget, når nogen gider. Og der er mange, mange flere…
Helt fantastisk! Jeg elsker dem :)
Jeg er overbevist om at det ER til mig :-)
@ Kim – Jamen, det ER det da også. Hvem der end har skrevet det, når direkte og dog så diskret ud til os alle :-)
En eskadrille sommerfugle er lettet fra startbanen og flyver formation i maven
@ Anders: Så er det forår :-)
- ja, det er helt klart dét jeg kalder kunst. Der er ikke så meget af det.
En anden, der har imponeret mig med en oplevelse, der virkelig (altså i modsætning til det meste kunst jeg har været vidne til) er Janet Cardiff. Måske har jeg en svaghed for oplevelsesture.. men det har jeg så!
Se fx http://www.cardiffmiller.com/artworks/walks/index.html Wanås kan opleves, da den er en del af den permanente udstilling. det kan varmt anbefales :o)
@ Charlotte – ja, de er ret fantastiske, ikke? De der oplevelsesture lyder også supergodt. Jeg elsker selv, når der bliver trukket alternative spor gennem det velkendte. Tak for tippet.