“De nye sociale medier har skabt fællesskaber der bryder fysiske og virtuelle grænser og fortæl en bøsse, budhist ellr biafraner, som sidder mutters alene i Saskatoon, at det er et problem. Selvfølgelig er det ikke det. Men på en blog på berlingske.dk skrev en ung kvinde sidste år, at hun ikke ville have børn, for internettet gav hende den familie hun ville have. Og hun var ikke bange for at blive gammel, for der var også internet til den tid. Synspunktet rummer i sin yderste konsekvens nogle tankevækkende perspektiver. Så spørgsmålet er, hvordan vi sikre en dialektik mellem de fysiske og virtuelle fællesskaber og ikke en gensidig udelukkelse”

Jeg synes det er tankevækkende, og måske noget nogen her på bloggen kunne give sit perspektiv på. Fx. synes jeg det er underligt at vi er mange der har en hel masse venner på Facebook, men når vi som singler her i december panikker fordi vi ikke ved hvem vi skal holde nytår sammen med siger det vel noget om dybden af disse venskaber. Det kunne egentlig være interessant at undersøge hvor meget Facebook bliver benyttet den 31. december