@ Christine – Det tror jeg, du har meget ret i. Sproget er flere stedet i testen ret ubehjælpsomt og bærer kraftigt præg af en dårlig oversættelse fra svensk. Og jeg tror mange af de uheldige konnotationer bunder lige præcis i det – kultur- og sprogforskelle, hvilket bliver ekstra ironisk testens emnefelt taget i betragtning. Og NEJ, man kan nemlig ikke sige, at rummet bare er sparsomt – og det er derfor, man ikke lige tænker på det som et fysisk rum = værelse, når man læser svaret, men hurtigt får konnotationer i retning af noget mere følelsesmæssigt = rummelighed. Ikke fordi det ville være mere korrekt sprogbrug – men fordi det åbenbart alligevel ligger mere lige for.

Jeg bør som konsulent i Finansministeriet ellers være ærketypen på person ansat i en stor organisation, men måske jeg er havnet på en forkert (bog)hylde (sådan en med et svensk-klingende navn a la “Esketorp” eller “Tommelila”)

Når jeg nu tænker over det, så burde et sparsomt rum ikke være diskvalificerende for et job i IKEA. Deres kataloger er jo altid fyldt med en masse møbler presset ind i et lille rum. Man ser jo aldrig møblerne i store 200 km. villaer, vel?

I øvrigt er jeg helt enig, når det gælder den slags tests. Det kan være enormt sjovt og engang imellem også tankevækkende at skulle vælge mellem begrænsede svarmuligheder – men man skal passe meget på med at tage svarene for gode varer. Især fordi man meget ofte vakler mellem to muligheder, og det med så få spørgsmål kan blive ret udslagsgivende – især hvis man får en så brutal “svar-analyse” som det er tilfældet i denne test.

Jeg har ikke så meget fidus til tests, der baserer sig på så få spørgsmål og så af den type. Jeg føler mig hensat til “Hvis du er en bil, hvilken slags er du så?”
Det er den følelse jeg sidder tilbage med, men spørgsmålet er så om det netop er fordi jeg ikke er målgruppen?

(Mit rum var også sparsomt.)

Tak for et interessant indlæg – spændende case.