Kommentarer til: Individ på gruppetur

Af: Nadja

Nadja — Wed, 29 Jul 2009 12:35:25 +0000

@ Lene12 – fantastisk eksempel. Især kredsen af spaniere, der nærmest puffede jer i vandet – bæresele und alles. Det var præcis det samme, vi oplevede. Hver gang, man lagde til i en ny havn med kystskibet op langs vestkysten, kom der nye på, der kappedes om stolene, mens de “gamle” – som vi jo også efterhånden blev – vidste præcis hvornår man skulle slå til, hvor man skulle sætte dem for at få præcis sol og læ nok til at nyde det og – ikke mindst – at man sagtens kunne opgive sin stol undervejs og finde en ny, når man skulle bruge den, fordi de fleste alligevel rykkede rundt, gik ned for at spise eller frøs. Det der bare er syret, er hele gruppementaliteten, der gør, at grupperne opfører sig somom de har mere ret til det hele – og også automatisk får det, fordi de individuelle rejsende tilsidst føler sig presset ud (omvendt gruppepres) – for SÅ sjovt er det så heller ikke at holde standhaftigt på sin plads, mens man mærker onde øjne i nakken.

Af: lene12

lene12 — Wed, 29 Jul 2009 08:19:57 +0000

Det med at være appendix til den store gruppe af seniorer… havde en lignende oplevelse i Norge i sidste uge:

Den lille familie havde booket plads på bilfærgen fra Lærdal til Gudvangen, ned gennem Nærøyfjorden der skulle være en af de smukkeste fjorde, Unesco og det hele. Første del af turen var rolig, få mennesker ombord og på soldækket var de fleste af plastichavestolene stadig urørte i deres stabler.

Men så i Kaupanger gik masserne ombord. Både de store spanske og tyske turistbusser og russerne til fods der stormede ombord så snart færgen lagde til. Og så gik det ellers stærkt med havestolene, for det var åbenbart en præmis at man skulle sidde ‘i første række’ på soldækket.

En lille gruppe spaniere blev ret forvirrede over at vi tillod os at stå ved rælingen, så de omringede os simpelthen med havestolene og ventede på at vi gik så de kunne rykke helt op til kanten.

Heldigvis faldt der lidt ro på efter en times tid hvor folk enten var begyndt at fryse og gået indenfor eller havde fundet ud af at det egentlig var meget fint at gå lidt rundt på færgen og få 360 graders-udsigten – også selvom det måske ikke var heeelt i første række.

Af: Nadja

Nadja — Tue, 28 Jul 2009 18:50:28 +0000

@ Silhuet – rigtig gode tilføjelser til listen. Og du har helt ret – de var der nemlig også allesammen.

Af: silhuet

silhuet — Tue, 28 Jul 2009 16:19:17 +0000

Ja den ældre storcharmør, der stadig elsker at beruse sig selv og omverden med sin udstråling, han er obligatorisk.
Ligesom den lidt for ivrige, opmærksomhedshungrende nørd, der besserwizzer sig til en plads ved siden af lederen (de slet skjult helst var fri for hans selskab).
Den reserverede, lidt brysk udseende kvinde, der under overfladen bobler af undertrykt varme.
Et par stykker, der aldrig danner fortrop ej heller bagtrop, men altid går i midten og pludrer og gør mængden til netop… en mængde.

Og hende der ser og nemmer og iagttager…puls, liv og stemning :D

Meget, meget fin beskrivelse. Lige i øjet. Og hjertet…

Af: Nadja

Nadja — Mon, 27 Jul 2009 21:02:53 +0000

@ Nina – well, faktisk var det enormt dejligt at se, hvor langt man kan komme på en kunstig hofte.

Af: Nina

Nina — Sun, 26 Jul 2009 20:41:15 +0000

Åh, Nadja, det er en kongebemærkning, den med antallet af kunstige hofter :-)
Og tankevækkende indlæg i øvrigt.